Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Cholngahni khat Yeshuan bulei lai ajot lai hin, aseijui ten changvui asihtan un, akhut uvah anoiyun, chang chu aneuvin ahi.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?”
Ahivangin Pharisee ho phabep in, “Ipi jeh'a nanghon dan nasuhkeh uva Cholngah nia bolngailou chang-ga nalolhah uham?” atiuve.
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Yeshuan adonbut in, “Pathen Lekhabua kisun David le aloiten agilkel pettah uva ipi anabol'u nasimdoh khah lou u ham?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.”
Ama Pathen in'a alut'in, dan asukeh in, thempu ho bouseh in anehthei changlhah theng chu anen ahi. Akiloipi ho jong phabep khat apen ahi.” ati.
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.”
Chule Yeshuan aseiben, “Mihem Chapa hi Cholngah ni chung jenga jong pakai ahi” ati. Yeshuan Khut-Jetlang Ngoi Pasal Khat Adamsah
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Cholngah nikho dang khat a Yeshuan kikhopna in'a thu ahil laiyin mikhat akhut jetlang ngoi khat aumin ahi.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Hou danthuhil ho le Pharisee hon Yeshua chu avelhi keuvun ahi. Hichepa chu asuhdam poupouleh Cholngah nin na atonge tia ngohna neiding atiu ahi.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!” Og han rejste sig og stod frem.
Ahivangin Yeshuan alunggel'u ahen ahi. Akhut ngoipa jah'a chun, “Hungin lang mijouse masangah hung ding tem'in,” tin akou tai. Hijehchun mipa jong chu malangah ahungin ahi.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?”
Chuin Yeshuan anelkal ho jah'a, “Ken nangho thudoh khat kaneiye. Danthun Cholngah nia thilphabol aphal'am, ahilouleh thilse bolnading nikho ham? Hiche nikho hi hinkho huhhing nading nikho hai ahiloule suhset nading nikho ham?” ati.
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!” Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Aman amaho chu khat khat in ahin golvet vet in chule mipa jah'a chun aseitai, “Nakhut lhangdoh in” ati. Chutichun mipa chun akhut alhangdoh in ahile thahsemphat ahitai.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Hiche a hin Yeshua galmi ho chu alunghang un amachu ilo ding ham ti akihoukhom tauve. Yeshuan Seijui Ding Som Le Ni Alhendoh
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Nikhat hitiho jou sotloulaiyin Yeshua molchung khat ah taona mang din achetouvin, chule jankhovah in Pathen hengah ataove.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Ajing khovah in aseijuite jouse akoukhom soh keiyin amaho lah achun solchah dingin somleni alhengdoh in ahi. Amin hou chu hiche ahi:
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Simon (Peter asah), Andrew (Peter sopipa), James, John, Philip, Bartholomew
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matthew, Thomas, James (Alphaeus chapa), Simon (Zealot tia kikou),
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Judas (James chapa), chule Judas Iscariot (khonunga ajohdohpa) ahiuve. Yeshuan Mi Tamtah Na-Atoh Peh
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Molchunga pat amaho ahungsuh uchun aseijui ho Yeshua toh, mun beh achamlai len khat ah adingun, anungjui tamtah chule mihonpi chun aumkimvel uve. Hichea chun mipi Judea gam pumpi le Jerusalem a kon chule sahlam Tyre le Sidon gam twipang langa pat'a hung jong aumun ahi.
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Amaho chu ama thusei ngai ding le anat nahou kijendam sah dinga hungu ahi; chule lhagao boh in asuh genthei hojong jendam in aumuve.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Mijousen ama chu tohkhah agocheh un ahi ajeh chu suhdam na thaneina chu ama a kona potdoh ahi, chule mijouse asudam in ahi.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Chuin Yeshuan aseijuite henglam ngan aseitai “Avaichate Pathen in phatthei naboh uhen, Ijeh inem itile Pathen Lenggam chu nanghoa ahi.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Tua gilkel te Pathen in phatthei naboh uhen, ijeh inem itile lungnachima naum diu ahi. Tua kap te Pathen in phatthei naboh uhen, ijeh inem itile phat khatleh nanui diu ahi”
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
Phattheinan nangah uve, Mihem Chapa najui jeh uva mihon namuda uva napampai uva nataitom uva chule aphalouva nagaosap teng uleh.
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Hichu aso teng leh kipah un! Henge, kipah'in kichom un! Ijeh inem itile tohphatman lentah in Van-gam ah nangah uve. Chule geldoh jingun, apu apateu chun khanglui lai themgao hojong chutobang chun anabol uve.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
Ipi lungkham nan nangau hitam nangho ahaote ho, ijeh inem itile nakipanau chu tua bou naneiyu ahitai.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
Ipi lungkham nan nangau hitam nangho tua thaochet'a uma ninglhing te, ijeh inem itile gilkelna nasatah Phat khat'in nangah jing uve. Ipi lungkham nan nangau hitam tua nui te, ijeh inem itile nanui nau chu kana le lunghem na kisoh ding ahi.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Ipi lungkham nan nangau hitam nangho japin apachat ho, ijeh inem itile apu apateu jong chun themgao lhem ho ana pachat u anahi. Melma Chunga Lungsetna Nei Ding
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
“Ahin, nangho thu ngainom ho, keiman kasei ahi, nagalmi teu ngailu'uvin! Namuda teu hengah thilpha bol'un.”
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Nasamse teu phattheiboh un. Nasukha teu dingin taovun.
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Mi khattou vin nabengphe langkhat abeh le, nabeng langkhat jong do peh in. Khattouvin na ponlen alah got leh na sangkhol jong peh than.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Athum chan chu pein; chule nathil nanga kona akilahdoh teng leh, nunglah ding gohih in.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Min nang nabol nadinga nadei dan bang bangin midang komah bol'in.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
Nangman nangailu ho bou nangailut le, ipi jeh'a nakithang at ding ham? Michonse ten jong angailuteu angailut u ahi!
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
Chuleh nachunga thilpha bol ho kom bouseh a thilpha nabol leh, ipijeh a nakithang at ding ham? Michonse ten jong hichan chu abol'u ahi!
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
Chuleh nangman nahin sajou ding hokom'a bou sum naphal leh, ipi jeh a nang kithang-at ding nahim? Michonse ten jong michonse te kom ma'a abon'a nungmu dinga aphal thei ahi.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
“Nagalmiteu ngailu uvin! Amaho komah thilpha bol'un. Nungmu ding kinem louvin phal'un. Chuteng van'a kon natohphat man'u chu len ding ahi, chule Chungnung pen chate umchan tahtah natho diu ahi, ajeh chu ama hi kipaje helou hole migilou ho dinga pha ahi.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Napau mikhoto them ahi banga nangho jong khoto them nahi diu ahi. Midang Chunga Thu-Tanna
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
Midang chungthu tan hih'in chule nang chungthu jong kitan louding ahi. Midang demna thu seihih in, achutiloule nachunga hung lhung ding ahi. Midang ho ngaidam in nang jong nakingaidam ding ahi.
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.”
Pein, chutileh namu ding ahi. Nathilpeh chu aboncha a nangma kom hung kile ding ahi–akison chahkheh, lo chah kheh sa, mun a-on nadinga, letset'a chule naphei chunga kisunglha ding ahi. Napehdoh jat chun namu ding jat aphotchen ding ahi,” ati.
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Chuin Yeshuan thutekah hicheng hi aseiye: “Mitcho khat chun midang kaihoi theiyin tem? Anilhon'a kokhuh a lhalut lhon talou ding ham?”
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Jillai ho ajilkungpau sangin alenjo poi. Amavang jillai khat bulhingset'a kichuh chu ajilkungpa tobang hiding ahi.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
“Chuleh ibol'a naloi nagol mit'a bohhal um chu nalunggim pi ham nangma mit'a inkam uma chu?”
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Nangma mit'a inkam kimu louva, “Jol, namit'a bohhal um chu nalahdoh peh inge, tia seiding iti nagel theiyuham? Miphalhem, amasan nangma mit'a inkam chu kilah doh masat in, chutileh nagol mit'a bohhal um chu abol ding dan nahet ding ahi. Thingphung Agan Aki-Hedoh In Ahi.”
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
“Thingphung pha khat in ga phalou asodoh theipoi, chule thingphung phalou vin ga pha asodoh ngaipoi.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Thingphung khat chu agan akihen ahi. Theichang ga lingphung hoa konin akilou khapoi, chule lengpiga jong lingboh ah akilou poi.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Miphan alungsung thilkholna pha a konin thilpha asodoh in, chule migilouvin alungsung thilkholna phalouva konin thilse asodohe. Nasei chu ipi hileh nalungsunga hung kondoh ahi.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
“Hijeh a chu ibol'a ‘Pakai, Pakai’ tia neikou jing uham, kasei bon bollou uva?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Keiman koiham khat kahenga hunga, kathuhil ngaiya, chule eijui ho chu itobang hidiu ham navetsah unge.
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Ama chu mikhat inkhat sa'a abulphu ding thuhtah'a laiya akhombul song chunga phut tobang ahi. Twi ahungso'a in chu ahin nuh jong leh dettah a kisa ahijeh chun adingdet kheh in ahi.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.”
Amavang koihileh athu ja'a chule nunglou hochu mikhat akhombul umlouva insa tobang ahi. Twipi ahungso'a hasuh a asuh le alhu pai ji tai.” ati.
