Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Sabbath ni a masa bo in, sabbath ni ni na hong thet ciang in, Jesus zungtang losung kantan in pai a; a nungzui te in zungtang vui te hiat in amate khutsung ah nuai in ne uh hi.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
Pharisee te in amate tung ah, banghang in sabbath ni ngeina a hi ngawl te vawt nu ziam? ci uh hi.
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Jesus in, David le a lawm te a ngilkial uh ciang in, bang vawt ci simngei ngawl nu ziam?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
David sia Pathian innsung ah tum a, Pathian mai ah a ki lui anluum la in ne hi, taciang a lawm te zong pia hi; tua anluum sia thiampi te bek i neak thei hi ngawl ziam? ci in amate zo kik hi.
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Jesus in amate tung ah, Mihing Tapa sia sabbath ni i Topa a hihi, ci hi.
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Sabbath ni dang khat, Jesus synagogue sung ah tum a, thuhil hi: kut ziatsang zaw khat om hi.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Thukhamhil te le Pharisee te in Jesus maw na zong nuam a hi uhkom, sabbath ni in a damsak ziam, a damsak bua ziam, ci encik uh hi.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
Ahihang Jesus in amate ngaisutna he a, a khutzaw pa kung ah, Ding in a, a laizang ah ding in, ci hi. Taciang ama zong tho in ding hi.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Jesus in amate tung ah, Thu khat kong dong tu hi; sabbath ni in na pha sep tu ngeina a om ziam, a hibale, na pha ngawl sep tu ziam? nuntakna hun tu maw, that tu? ci hi.
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Taciang a kiim a pam en a, tua pa kung ah, na khut phal in, ci hi. A khut a phal ciang a langkhat bangma in dam kik hi.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Amate thin-uk na taw dim uh a; Jesus banglaw thei tu hi ziam ci kikum uh hi.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Tasiaciang in Jesus thungen tu in mualtung ah kato a, Pathian kung ah zan khuateak thungen hi.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Khuavak ciang in, a nungzui te a kung ah sam a: sawmleni pha uh hi, tuate sia sawltakte, kici a;
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Peter a kici Simon le a suapui pa Andrew, James le John, Philip le Bartholomew,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matthew le Thomas, Alphaeus tapa James le Zelotes a kici Simon,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
James i suapui pa Judah le Jesus leheak pa Judah Iscariot te a hi uh hi.
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Jesus a nungzui te taw tuaksuk a, amtam na mun ah ding hi, mihon tampi te sia Judah le Jerusalem, tuipi hui Tyre le Sidon pan in thu ngai tu le amate natna pan a dam nuam in hongpai uh hi;
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Doai ngilo te i vawtsiat te damsak hi.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
A sung pan in vangletna pusuak a, a vekpi in damsak ahikom mihonpi te theampo in Ama tham tu in zong uh hi.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Jesus in a zungzui te en a, Mizawng te thuphatoai te na hi uh hi: banghangziam cile Pathian kumpingam sia note a, a hihi.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Tu in a ngilkial te thuphatoai na hi uh hi: banghangziam cile na ngil uh va kik tu hi. Tu in a kap te thuphatoai na hi uh hi: banghangziam cile na nui kik tu uh hi.
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
Mihing Tapa hang in ngual in hong ensan, amate sung pan hong hawlkhia, hong vawtsia, na min uh hong siatsak ciang in, thuphatoai te na hi uh hi.
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Tua ni ciang in, angtang vun a, lungdam in tawn vun: en vun, banghangziam cile vantung ah na thaman uh lian mama hi: banghangziam cile amate pu le pa te in kamsang te tung ah tabangma in vawt zo uh hi.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
A hizong no mihau te na mailam uh bing hi! banghangziam cile nuntak nuam na nga zo uh hi.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
A ngilva te na mailam uh bing hi! banghangziam cile na ngil uh kialkik tu hi. Tu in a nuite na mailam uh bing hi! banghangziam cile kap in na taukik tu uh hi.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Ngual theampo in hong pok ciang in na mailam uh bing hi! banghangziam cile amate pu le pa te in leilot kamsang te tabangma in vawt zo uh hi.
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
Ahizong ka thu a za note hibang in kong ci hi, na ngal te it vun a, hong ensan te tung ah thupha vawt vun,
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Note hong hamsiat te thupha pia vun a, hong vawtsia te atu in thungetsak vun.
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Na biang langkhat hong beang sia a langkhat ngat vet in; na laktong hong laksak sia na puanlum a lak tu zong khak heak in.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Na tung ah hong ngen peuma pia in; taciang na van a la sia zong ngenkik heak in.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Na tung ah ngualdang i vawttu na dei bang in, amate tung ah vawt vun.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
Banghangziam cile no hong it te bek na it uh le, bang lungdam kotak na nei tu uh ziam? banghangziam cile mawnei te zong amate a itte it uh hi.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
No tung ah thupha vawt te tung ah, thupha na vawt uh le, bang lungdam kotak na nei tu uh ziam? banghangziam cile mawnei te zong in tabangma in vawt uh hi.
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
Hong lo kik tu hi, ci na lamet uh te tung bek ah na puk uh le, bang lungdam kotak na nei uh ziam? banghangziam cile mawnei te zong in a puk uh za nga kik tu a hile, a dang mawnei te tung ah puk uh hi.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Ahihang note in, na ngal te it vun na, amate tung ah phatna vawt vun, pukthak vun a, nga kik tu in lamen heak vun; taciang na thaman uh lian mama tu a, a Sangbel i tate hi tu nu hi: banghangziam cile Ama sia lungdam ko thei ngawl te le mipha ngawl te tung ah pha hi.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Tua ahikom na Pa uh sia ngual hesuak thei a hibangma in, note zong hesuakna nei tavun.
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
Ngual dang thukhen heak vun, taciang note zong thukhenna na thuak batu uh hi: ngualdang mawsak heak vun, taciang note zong mawsiatna na thuak buatu uh hi: ngual dang maisak vun, taciang note zong hong ki maisak tu hi:
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Ngual dang te pia vun, note zong piak na hi tu uh hi; phatak a ki te, a ki hen ih-eh, a ki lok cinten, a dimlet in ngual in note kang sung ah hong pia tu uh hi. Banghangziam cile ngualdang na tesak uh bangma in note zong hong tesak kik tu hi, ci hi.
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Jesus in amate tung ah sontena khat son a, Mittaw in mittaw lamlak thei tu ziam? a ni in dum sung ah tak tu hi ngawl ziam?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Nungzui in a syapa sang in sangzaw ngawl hi: ahihang a cialcing in a sin khat sia a syapa bang hi tu hi.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
Na mitsung ah thing tawnpui zong phawk ngawl in, na suapui pa mit sung ah nin themno sia banghang en ni ziam?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Na mitsung a om thing tawnpui om nginge nangma le nangma ki en ngawl in, bangbang in na suapui pa kung ah, na mit sung ah nin themno sia hong laksak tu khi hi, ci thei tu ni ziam? A ki hitheamsak pa, na mit sung a om thing tawnpui sia vawk masa in a, tua zawkciang in na suapuipa mit sung a om nin themno sia a thiangtak in na mu thei tu a, khelsak thei tu ni hi.
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
Banghangziam cile thingkung pha in a pha ngawl nga ngei ngawl hi; thingkung pha ngawl zong nga pha nga ngei tuan ngawl hi.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Banghangziam cile thingkung peuma a nga pan in ki tel thei hi. Lingkung tung pan in thei min ki lo ngei ngawl a, theimiling kung pan in sapit nga ki lo ngei ngawl hi.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Mi pha in a thinsung a om na pha te pusuaksak hi; mi pha ngawl in a thinsung a om na pha ngawl te ma pusuaksak hi: banghangziam cile a thinsung pan a dimlet te a kam uh pan pau uh hi.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
Ka son te nangawn seam nuam ngawl in, banghang in Topa, Topa awng, ci hong sam nu ziam?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
A kuamapo in ka kung ah hongpai in ka son thu te za a a seam te sia bang taw kibang ziam, ci kong lak tu hi:
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Ama sia, dum thuk mama to in, suangpi tung ah innbul a phut pa taw kibang hi: tui hong khang in, hawktui in tua inn sia nasiatak in nawk napi ngawk zo ngawl hi: banghangziam cile suangpi tung ah innbul a phu hang a hihi.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
A hizong ka son te za napi, a zui ngawl te sia innbul kip nei ngawl in leinen tung ah innsa pa taw kibang hi; hawktui in nasiatak in a nawk ciang in, thakhatthu in puk a; tua inn siatna sia na sia mama hi, ci hi.
