Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
la ma nyo kakuk fobka ko kange, Yeecu yakenti mor to cang ko kange, kange bibei tomange ceu, ci kyang dor canger ti citi kui
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
la kangem mor faricawa tokiki, ye bwi ka ma dike yorbo ti a mani bi diye kukuk, ka kiye for ka?
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Yeecu kar cinen, toti, ka kiye ba dike Dauda mani kwama co co nuwa wuri ti co kange nubo wari kange ceu?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
ya mor luwe kwama, con tu cari to tanji laneu ca morece, con nabarubo wari kange ceu ciu cam, bwen no na mam kin nob wabereu ki kwaci cia ca
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
la con yii ci, bibwe nifire co teluwe kankuk fobka ko
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
kange bi diye kakuk fobka con doken mor bi kur waber la co meranmbo minti wi, nii kange wi wi wuro kance ko catiyero bwiyam-bwiya
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
nob mulangkabo kange faricawa to co tibi dor kero can twa nii ni kakuk fobkari na cin fiyan mure wo ci a tamco tiyeu,
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
la con nyumom dike ci kwa tiyeu la con yii nii wo kangko bwiyame kwen ti fo tiber nubero gwam la nii wo kweni titi wi.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Yeecu me ci yori kebo bi diye kakuk fobka a dike yor yoreu, kaka a ma dike wo yorbeu a cok dume kaka a tual dume?
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
la con cto ci gwam la co yii nii wo yarken kangmweko, la con manyo, la kang cebo twam
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
la neer ciyero kayaragum, lacin tok kanti bwiti ciye dike ca ma Yeecu nin tiyeu
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
lan yilam mor kumeni wo con ceri con yaken bang ca kob dilo con ta kobka dilo kume del co ken kwama ti
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
ki kakuk la con co bibei tomange ceu cinen la con cokum kwob cilom bo yobeu, wo co co cibitikali,
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
denti bi beitomange ceu co buro cimon [wo co caten tak, Bitru ] kange yii Andrawu, Yakubu, Yuwawana, Filibu, Bartalomi,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matta, Toma, Yakubu bibwe Afa, cimon wo ca co Jaloti
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Yafuja, bi bwe Yakubu, kange Yafuja ckaryoti wo miye co tiyeu,
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
la Yeecu yirau dor banged kange ci laci tim fiye tuared deu, kange bi bwi tomange ce wila kange nubo kila wo borongu Yafudiya kange wurcalima kange nubo kong caji taya
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
ci bou na ci buro wo nuwa co na co twam twirani ciyeu, nubo buro nuwa dotange ti ki yuwa kelkelikeu con twam ci ken.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
nubo mwerkangum we gwameu dotina ci kem co wori bikwan twa ka ro ceru ti cinen, la con twan ci gwam.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
la con to bi bei tomangeceu. con yii ci bibuyer kume kom wo nob bune beu la na kume liyar kwamaro
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
bi buyero an kume, kom wo konuwa wurati naweu, la ci an bwa kumen fuer bibuyer na kume, kom wo ko ci wiye tina weu, la kan nung nungi
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
bibuyero na kume to kom la ci ko denkumero na dikero bwir, ki ker bi bwe nir
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
ko bilangi diye co ko yilam ki for neerer, wori kan fiya cuner dikwama nubo carem cim ma nob du kumebo nin nawo
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
la kwan nen mo nii mwa cuwe-cuweu, la mom yom mwe dangne mweu
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
kwan kom nubo wo fuero bwam bwabeu, kan ci wura for kob kwan kom wo ko nung nungi ti na weu, yii kan buwa kan ci wiye ki bui.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
kwan kom na nubo tok ti ki wo dong dong di, nubo carem cimbo tok nyo nob dukumeb cwerkebo
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
la ma yii komti nubo ko nuwa ye tiyeu, cui nii bi dom kange mweu, na ma nubo konene nin dike ro ken
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
yo nubo cilnen tiye nin bibuyer, na kob nubo buro culong nen ti dor bilenkereu
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
wo na kwanen ki kang tangal do wineri, neco wineu na kange tum belle mweri tamde mwe
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
ne nuwa wuro meneneu gwam na kange tum dike kangen na mweri me core moki a bou mwen ciko
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
kambo mo cuilti nubo a ma mweneri, mo keneu ma ci nen nyo
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
na moki cuim ka co ka co nubo cuinen tiyeri, in jye yokka fiye mo wiye? bwen na nob bwirang kerer di cui nubo cui ci tiyeu.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
na moki mam dikero ken kan co nubo ma mwen dikero ken tiyeri ye yokka fiye weye? bwen no nob bwirang keri ki mam nyo ken
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
na wo ki ne cen kan nubo mo totiri an yam neneri, ye yokka munen? bwen no nob buiran kerer di ki nem nob bwiram kerero nyou na ci fiya dike ci ne dng-dong
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
la cui koneneu, na ma cinen dike dong-dong ngeu. ne ken kware kange diker yilau ti, la cuner, kumero na dur, kan yilam bi beyo lo nii dii ko na co con ni lomjome fiye nubo man ki buka kangek kange nubo bwirko
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
yilam ki cini na wo tee kume nii ciniu
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
kom mare buolang la mani a ma kumen buolang ti kom kuwa re mani a kuwa komti, tab kangem bo la mweu an tab mwen
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
kom ne la an ne kom kwele dimdiye, cuwam cuwa, ki bi funger ti con ci an cor kumer ti kan bellik ki kwele ka cuwameu a cuwa kumen ciko
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
la yila con yii ten ci dangke kange, con toki, fukma an ta fukma nin kangka? na co ma nyon, yaramken buwar gwam citi cimanin nyoka?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
bwe tomange labo nii merang ka ceu dur la nubo gwam an yilam na nii merang kako na merang cinendi
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
ye bwi mo toti ka be yere nuwa kemwe, lamwa tobo cuwemero wo nuwe mweu
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
mwa yii yimwe myi, moki yii mi tumwen be yere dam mor nuweu, lamoki bwi mwa tobo kukko cuwe mero dam mor nuwe mweu? kom nubo bwir, teri cokum batiye durko nuwe mweu na mo tom yora na mo cokum be yere nuwe yiim weu
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
la tiyo kendo kange mani wo tu bi tutiyo fuyem fuye tiye, kaka tiyo wo fuyemeu na ne betuti ken
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
wori tiyo moki nyomco kin bitutico tutiyeu la nubo mani we bituti nying cire ti cuiya ke kaka nubo inabi fiye cilange
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
nii ken mor dikero kendo dume ceu a bou dikero yor yoreu, nyou nii bwirko mor dikero bwirko mor neere ceu, a bou dikero bwir wori dikero bwirko ducce mor neere ceu co ci ceu toktiye
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
ye bwikaco yeti kom ki, teluwe laka bwantenbo dike ma tok tiyeu?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
nii wo na bou minen la nuwa ker mereu laco bwang tenen, man yii dii ke co cerkange
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
co ki no nan nii luwe tiye, woru wobken cuwa mor bitinen la co mu kwar loro ki terenti kwamer lana mwembo dur bouri la came mwegweu kwanan kwar kumeroti laluwe cuwo mani a muka ti wori mum co yora
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
la nii nuwa ker miro bwang ten beu no nan co nii wo mu luwe dor bitinereu man ki kwar ca na came mwem bo kwanan kwar kuro di la can can duwo an yarum, yarke luwe kowo
