Lukas 5
1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
Sûnkhat chu, Jisua Genesaret dîl rakhama ândinga, mipuingeiin Pathien chong rangâi rangin an neng ruruia.
2 da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene.
Tuipanga, ngasûrpungeiin an lên an rusûk kâra an lei mâk rukuong inik a mua.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
Simon rukuong lelea han a chuonga, a kôm, tuipang renga intôl viet rangin a ngêna, hanchu, rukuonga ânsunga, mipuingei a minchu ngeia.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟
A chong zoiin chu Simon kôma, “Tui inthûkna tieng rukuong min se inla, nga sûr rangin nin lênngei vôr roi,” a tia.
5 Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟
“Pumapa, jân sôt kin vôra ite man makme, nikhomrese, no chongpêkin lênngei vor nôk ki tih,” a tia.
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
Hanchu an vôra anin chu, nga tam sabak an khuma, an lênngei achet vavânga.
7 Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
Asân rangin rukuong danga an lômngei kutin an jâpa, an honga rukuong inika a ngim vang dôr an thun minsip ruruoia.
8 Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟
Hanchu, Simon Peter'n neinun omtie a mûn chu, Jisua rukuonga khûkinbilin ânboka, “Pumapa, mi mâksan roh, mi nunsie kêng kin ni,” a tia.
9 Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
Ama le a malngeiin an nga sûr tamrai sikin, an kamâm oka.
10 ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟
Simon champui, Zebedee nâingei, Jacob le John khomin kamâm a om an ti saa. Hanchu, Jisua'n Simon kôma, “Chi no roh, atûn renga chu miriem sûr ni tih zoi,” a tipea
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
An rukuongngei tuipanga an kaisuoa, neinun murdi mâk rieiin Jisua an jûi zoi ani.
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟
Voikhat chu, Jisua khopui khata a om lâiin, mi inkhat aphârin atuom a oma, Jisua a mûn chu, a mâiruotin ânboka, “O Pu, nu nuoma anin chu ni na manthieng thei,” tiin a ngêna.
13 Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham.
Jisua'n a kut le a tôna, “Ku nuom hong inthieng ta roh,” a tia. Harenghan aphâr hah a boipe riei zoia.
14 Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
Hanchu, Jisua'n a kôma, “Tute ril no roh, ania ochaingei kôm van en inla, mi murdi'n na dam zoi iti an rietna rangin, Moses Balam anghan inbôlna pêk roh,” a tipea.
15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
Hannisenla, Jisua thurchi ânthang uol uola, a chongril rangâi rang le an natnangei mindam rangin mipuingei Jisua kôma an hong intûpa.
16 Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
Hannisenla mun inthimna a sea ava chubai ngâia.
17 Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
Sûnkhat chu Jisua'n mi a minchua, a kôla Phariseengei le Balam minchupungei an insunga, Galilee le Judea ram khopui renga le Jerusalem renga hong an nia. Mi mindam theina rangin Pumapa Ratha Jisua chunga a oma,
18 Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
Phalkhatthi inkhat a jâlmun leh an hong rojôna, in sûnga Jisua makunga se rang an bôka.
19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
Ania, mipui tam sikin lût thei mak ngeia. Masikin, in chung tieng an kal puia, inchung an mo-onga aridîn taka, Jisua makunga a jâlmun leh an juong musuma.
20 Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟
Hanchu, Jisua'n an taksôn tie a mua, a kôma, “Ni sietnangei ngâidam ani zoi,” a tipea.
21 Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟
Hanchu Balam minchupungei le Phariseengei han, “Ma angtaka Pathien rilminsiet hih tumo ai ni! Pathien mang kêng nunsie ngâidam thei,” anin tia.
22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter?
Jisua'n an mindonna a rieta, “Ithomo ma anga nin mindon?
23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa?
Ni sietna ngâidam ani zoi iti le, inthoi inla lôn roh iti hih khomo a ti abai uol?
24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Miriem Nâipasal hin rammuola hin nunsie ngâidam theina ranak a dôn iti nangni minlang pe ki tih,” a tipe ngeia. Hanchu, phalkhatthipa kôma han, “Inthoi inla nu puonpha lak inla, na ina se ta roh nang ki ti,” a tipea.
25 Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
Harenghan, an motona ânding lita, a jâlna puonpha a lâka, Pathien minpâk pumin a in tieng a se zoi.
26 Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟
An rêngin kamâmin an chia, “Avien chu hi ang taka neinun inkhêl ei mu hih,” tiin, Pathien an minpâk zoi.
27 Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟
Masuole chu, Jisua a sea, sumrusuong ngâi a riming Levi Office a insung a mua, Jisua'n a kôma, “Ni jûi roh,” a tipea.
28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
Hanchu neinun murdi mâkin a jûi zoia.
29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
Hanchu, Levi'n Jisua rang a ina bukhalai otna a thoa, sumrusuong ngâi mi tamtak le mipuingei a siela.
30 Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟
Hanchu pharisee senkhat le Balam minchupu senkhat ngeiin Jisua ruoisingei an makhal ngeia, “Ithomo sumrusuong ngâi ngei le nunsaloi ngei leh nin sâka, nin nêk ngâi” an tia.
31 Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Jisua'n an kôm, “Mi adam ngeiin doctor nâng ngâi mak ngeia, damloi ngeiin kêng an nâng ngâi.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟
Midik ngei ralam ranga juong ni mu unga, mi nunsie ngei ralam ranga juong kêng ki ni,” tiin a thuon ngeia.
33 Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟
Mi senkhatin Jisua kôma, “John ruoisingeiin bungêiin an chubai ngâia, Pharisee ruoisingei khomin ha anga han an tho ngâia, hannisenla, na ruoisingeiin chu ngêi ngâi mak ngeia?” an tia.
34 Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?
Jisua'n an kôma, “Inneina khuolmingei hah moipumapa an kôm a om kâr chu bu nin min ngêi thei rang mini? Ni thei no nih.
35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟
Hannisenla, an kôm renga moipumapa an tuongpai nikhuo la tung a ta, ha tikin chu la ngêi an tih” tiin a thuona.
36 Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
Jisua'n hi khom hih a misîra, “Tutên puon thar khêrin puon muruo chetpho ngâi mak ngei, pho ngân senla, athar han kaiset a ta, puon hâr thar le puon muruo hah inmun no nih.
37 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
Tutên uain thar savun ûm muruoa thun ngâi mak ngei, thun ngân ta senla, uain thar han savun ûm hah mûtkhoi a ta, inbuokpai a ta, savun ûm khom siet a tih.
38 Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
Masikin, uain thar chu savun ûm thara thun an tih.
39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟
Tutên uain muruo nêk nûkin athar nuom ngâi mak, uain muruo asa uol sikin,” a tia.
