Lukas 4
1 Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen
Leleꞌ Yohanis sarani basa Yesus, boe ma Yesus lao hela loe Yarden. Lamatuaꞌ Dula-dale Meumaren naꞌabꞌue no E. Basa ma Dula-daleꞌ no E nisiꞌ mamana rouꞌ sa.
2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
Yesus leo mia naa losa fai haa nulu. Leleꞌ naa, Ana o nda naa saa-saa sa boe, losa ana ndoe nala seliꞌ. Boe ma, nitu ra malanggan nema sobꞌa-dou E.
3 Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.‟
Ana olaꞌ neu Yesus nae, “Mete ma memaꞌ Ho Lamatualain Anan, na muꞌena koasa. De denu fatu ia ra dadꞌi roti, fo mua se.”
4 Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.‟
Te Yesus nataa nae, “Hokoꞌ! Nda bubꞌuluꞌ sa, do? Nenesuraꞌ sia Lamatualain Susura Meumaren oi, ‘Atahori nda rasodꞌa miaꞌ a nanaat sa!’”
5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.
Basa ma, nitu ra malanggan no E nisiꞌ mamana naruꞌ sa, ma natudꞌu neu E basa mana parenda sia raefafoꞌ no manaseli nara. Boe ma ana kokoe Yesus nae, “Basa manaparenda ra ro koasa nara, ma manaseli nara, au ena ngga ra. De au uꞌena hak ae fee neu sudꞌiꞌ a se fo au hii.
6 Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
7 Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.‟
Au ae fee basa se neu Nggo. Akaꞌ musi tao dalaꞌ sa dei, dei fo au fee Nggo. Mudꞌa hieꞌ a! Ho beꞌutee neu au. Akaꞌ naa ena!”
8 Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‟
Te Yesus nataa nasafali nae, “Hambu sia bee taꞌo naa? Te sia Lamatualain Susura Meumaren nenesuraꞌ oi, ‘Ho musi beꞌutee neuꞌ a Lamatualain. Ma musi tao-ues fee neu E.”
9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
Basa ma, nitu ra malanggan no Yesus nisiꞌ kota Yerusalem. Losa naa, ana nendi Yesus nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a ata-ataꞌ. Ma ana nae, “Mete ma memaꞌ Ho Lamatualain Anan, na, boke rae Muu leo!
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
Te nenesuraꞌ sia Lamatualain susura Meumaren oi, ‘Dei fo Lamatualain denu ate nara mia sorga, ranea nggo.
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.‟
Dei fo ara rema nggaso Nggo, fo Ei mara nda dai rae sa.’”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.‟
Te Yesus nataa nae, “Afiꞌ sobꞌa-dou Au. Te nenesuraꞌ sia Lamatualain susura Meumaren oi, Afiꞌ sobꞌa-dꞌou Lamatualain!’”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
Nitu ra malanggan sobꞌa Yesus no dalaꞌ mataꞌ-mataꞌ, te nda nala E sa. De ana lao hela Yesus, fo nahani kakaꞌe maloleꞌ.
14 Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
Basa ma, Yesus baliꞌ fai nisiꞌ propensi Galilea, huu Lamatuaꞌ Dula-dalen fee koasa neu E. Nda dooꞌ sa ma, atahori sia mamanaꞌ naa ra, mulai rahine Naran boe.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
Ana nanori sia atahori Yahudi ra ume hule-oꞌen sia bee-bꞌee. Boe ma atahori ra koa E rae, “Yesus naa, Atahori manaseliꞌ, o.”
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
Lao esa, Yesus nema nisiꞌ kambon Nasaret. Nandaa no atahori Yahudi ra fai hule-oꞌen, naeni ‘fai nggarei’, Ana nisiꞌ ume hule-oꞌeꞌ rala neu, ona biasa na. Basa ma Ana nambariiꞌ fo nae baca mia Lamatualain Susura Meumaren.
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
Boe ma ara loo fee ne baꞌi Yesaya susuran. Ana nakambembela e, ma sangga tatadꞌaꞌ, de baca nae,
18 „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
“Lamatualain Dula-dalen koasan sia Au. Naa de Ana dudꞌu Au, fo ufadꞌe Lamatuaꞌ Hara-lii Malolen neu atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra. Ana denu Au ena, fo ufadꞌe ae, dei fo mana sia bꞌui ra, nenemboꞌit; dei fo pokeꞌ ra, rita baliꞌ; dei fo nenetuni-ndeniꞌ ra, rasodꞌa no nenemboꞌit
19 for at forkynde et Herrens Naadeaar.‟
Te ia na, Lamatuaꞌ fain losa ena, fo fee masodꞌaꞌ neu Atahori nara.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.
Yesus baca basa susura naa, ma Ana lulu baliꞌ de loo neu mana toꞌu nggareiꞌ a, ma Ana endoꞌ. Basa atahori mana sia ume hule-oꞌeꞌ rala ra mete rahereꞌ E.
21 Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.‟
Basa de Ana nafadꞌe se nae, “Saa fo hei rena mia Lamatualain Susura Meumaren faꞌ ra, ia na dadꞌi ena!”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?‟
Boe ma atahori mana sia naa ra olaꞌ soꞌu-soꞌuꞌ Yesus rae, “Awii! Saa fo Ana olaꞌ faꞌ ra naa, malolen seli! Te Eni ia, Usu Anan, to! Taꞌo bee de taꞌo ia?”
23 Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.‟
Boe ma Yesus nafadꞌe se nae, “Tantu basa nggi mihine dedꞌeat mana oi, “We, doter! Tao muhaiꞌ aom dei!” Hei mae miꞌitutudꞌa Au mendiꞌ dedꞌeat naa. Hei mae, ‘Taꞌo bee de nda tao manadꞌadꞌi manaseliꞌ esa fee hai sia ia sa, onaꞌ Ho tao mia kota Kapernaum naa?’
24 Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
Matetun taꞌo ia: Atahori nda nau simbo Lamatuaꞌ mana ola-ola nara sia kambo nara sa.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
Haꞌi conto mia Lamatuaꞌ mana ola-olan, baꞌi Elia. Lao esa, udꞌan nda nema sa too telu fula nee ena. Leleꞌ naa, hambu ina falu hetar sia Israꞌel. Te Lamatuaꞌ nda denu Elia fo tulu-fali se sia Israꞌel sa. Lamatuaꞌ denu e nisiꞌ akaꞌ ina falu sa sia kambo Sarfat deka no kota Sidꞌon. Tao-tao te ina lasiꞌ a nda atahori Yahudi sa. Te namahere neu Lamatualain koasan.
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.‟
Haꞌi conto laen fai mia Lamatuaꞌ mana ola-olan Elisa. Leleꞌ naa, hambu atahori Yahudi hetar ramahedꞌi kusta sia Israꞌel. Te Lamatuaꞌ nda naꞌahahaiꞌ se sa. Lamatuaꞌ denu Elisa naꞌahahaiꞌ akaꞌ atahori kusta esa, naran Naꞌaman. Tao-tao te, eni, atahori Siria, nda atahori Yahudi sa. Te namahere Lamatualain koasan.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
Leleꞌ ara rena Yesus olaꞌ taꞌo naa, ma basa se ramanasa E seli.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
Boe ma basa se fela randaa, ma mbuu hendi E mia ume hule-oꞌeꞌ naa. Boe ma ara lea rendi E nisiꞌ mbia tonggon sia kamboꞌ a suun, fo rae timba hendi E nisiꞌ ndolaꞌ rala neu.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
Te Ana sususi tungga atahori hetar taladꞌan, de lao hela se.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
Basa naa ma, Yesus onda nisiꞌ kota Kapernaum sia dano Galilea suun. Tungga-tungga fai hule-oꞌeꞌ, Ana nanori atahori sia ume hule-oꞌeꞌ rala.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
Atahori ra titindindi rena oꞌolan, huu Ana nahine tebꞌe nenoriꞌ naa isin.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
Lao esa, Leleꞌ Yesus nanori sia ume hule-oꞌeꞌ rala, hambu atahori nitu daiꞌ sa nameli nahereꞌ nae,
34 „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
“Woi! Yesus, atahori Nasaret! Ho mae tao saa neu hai! Uma mae tao mulutu hai, do? Hai mihine Nggo. Ho ia, Atahori Meumareꞌ fo feꞌesaꞌan Lamatualain helu nae haitua nemaꞌ a.”
35 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
Te Yesus bua e nae, “Nee-nee! Kalua mia atahori naa!” Aiboiꞌ ma, nitu naa mbesiꞌ atahori naa neu rae a sia atahori ra taladꞌan nara. Mbesiꞌ basa, ma nitu a lao hela atahori naa, ma nda tao nambeta aon sa.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?‟
Atahori ra mbomboꞌ a rae, “Seli, e! Atahori ia oꞌolan, naꞌena koasa manaseliꞌ! Losa nitu ra o tungga parendan de lao hela atahori ra!”
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
Basa de, dudꞌuit soꞌal Yesus mulai nenedꞌui-bꞌenggaꞌ sia basa nusaꞌ naa.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.
Leleꞌ ara kalua mia ume hule-oꞌeꞌ naa ma Yesus lao nisiꞌ Simon umen. Simon ina arin namahedꞌi mafeo-matobꞌiꞌ, de aon natobꞌi rorooꞌ. Boe ma ara roꞌe Yesus rae, “Amaꞌ! Tulun muꞌuhahaiꞌ ina lasiꞌ a dei!”
39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
Yesus neu ririi neu koi a suu na, de oi mafeo-matobꞌiꞌ a dea neu mia ina lasiꞌ a. Hatemataꞌ naa boe ma, mafeo-matobꞌiꞌ a mopo neuꞌ ena. Boe ma ana fela neuꞌ ena de neu lole-lau nanaat fee se.
40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
Bꞌobꞌoꞌ naa, relo a nae mopo ma, atahori ra rendi basa atahori mamahedꞌiꞌ ra risiꞌ Yesus. Hedꞌi nara mataꞌ-mataꞌ. Boe ma Ana ndae liman neu atahori mamahedꞌiꞌ ra, de tao nahaiꞌ basa se.
41 Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn; ‟ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
Mia atahori mamahedꞌiꞌ naa ra, hambu nitu taoꞌ hira boe. De Yesus parenda nitu ra dea reu mia atahori naa ra. Ara dea reu ma rameli rae, “Ho ia, Lamatualain Anan!” Te huu nitu naa ra rahine rae, Eni, Kristus, fo Lamatualain helu basa mia dalahulun nae haitua nemaꞌ a. Naa de, Yesus ai se fo afiꞌ olaꞌ saa boe soꞌal Eni.
42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
Mbila deka manggarelo ma Yesus fela de nisiꞌ mamana rouꞌ sa sia kota deaꞌ. Atahori ra sangga E sia bee-bꞌee. Leleꞌ rita E, ma ara akaꞌ kokoe E rae, “Amaꞌ leo mo hai! Afiꞌ misiꞌ mamanaꞌ laen!”
43 Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.‟
Te Ana nataa nae, “Au o musi uu sia kamboꞌ laen ra, fo uu dui-bꞌengga Hara-lii Maloleꞌ soꞌal Lamatualain parendan. Huu Lamatuaꞌ denu Au ulalao ue-taos naa.”
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Boe ma Ana laoꞌ mia kamboꞌ esa nisiꞌ kamboꞌ laen fo nanori sia ume-ume hule-oꞌeꞌ sia propensi Yudea.
