Lukas 4
1 Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen
Isusu, pljin ku Sufljetu alu Svăntuluj, apljikat dăla apa Jordan š Sufljetu la dus ăn lok undje nuje nimika
2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
š d patruzăč d zălje š la iskušăt nikuratu. D zăljiljalja na mănkat nimik, š kănd atrikut patruzăč d zălje, afost flămănd.
3 Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.”
A nikuratu ja zăs: “Akă ješt Bijatu alu Dimizovuluj, zi alu buluvanusta s postanjaskă mălaj.”
4 Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.”
Isusu ja odgovorit: “Skris je ăn Svăntă pismă: ‘Nu trijaštje omu samo d mălaj.’”
5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.
Š nikuratu la dus p Isusu p marje djal š ja pokazăt dăturdată tuată cara alu pămăntuluj
6 Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
š nikuratu zăče: “Cije osă zdauv asta tuată vlast š slava aluj. Mije je dat š jo dav alu činje vrjauv.
7 Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.”
Akă t poklonještj la minje, tot je alu tov.”
8 Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
Isusu ja odgovorit: “Skris je ăn Svăntă pismă: ‘Klanjaštje la Domnu, Dimizov alu tov, š aluj jedino služaštje!’”
9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
Nikuratu la dus ăn trg Jeruzalem š la pus p špic p Hram š zăče aluj: “Akă ješt Bijatu alu Dimizovuluj, arunkitje da iča ăn zos!
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
Daja če skris je ăn Svăntă pismă: ‘Jel osă zapovidjaskă alu anđeli aluj d tinje s t păzaskă’,
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.”
š: ‘p mănj s t adukă undje ku pičoru s nu t tu luvješt d buluvan.’”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.”
Isusu ja zăs: “Skris je ăn Svăntă pismă: ‘Nu iskuša p Domnu, Dimizov alu tov!’”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
Kănd iscrpit tuată kušnja, nikuratu sa udaljit dăla jel pănla nuavă prilikă s l iskušaskă.
14 Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
Isusu, pljin d snagă alu Sufljetuluj, sa tors ăn regija Galileja š vorba d jel sa proširit ăn tuatje lokurj ăn Galileja.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
Isusu ănvăca ăn lokurj undje židovi s strănđa š s ruga (karje s kjamă sinagoga) š toc l hvalja.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
Š atunča Isusu avinjit ăn Nazaret, ăn sat undje akriskut. Š kašă uvjek sămbătă untră ăn sinagogă š sa drikă s čitjaskă d Svănta pismă pănglă toc.
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
Alu Isusuluj antins knjiga alu prorokuluj Izaija. Jel adiškis knjiga š angăsăt lok undje stă skris:
18 „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
Sufljetu alu Domnuluj je p minje. Madat snagă š autoritet s rubjesk Bună vorbă alu săračilor. Matrimjes s rubjesk alu lumjej karje zarobic s puatje s pljače slobodni, s tork vidu alu vorbilor, s oslobodjesk p lumja dăla ălja karje lji mučaštje,
19 for at forkynde et Herrens Naadeaar.”
š s rubjesk k ăsta an ăn karje Domnu arată aluj binilje.
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.
Atunča Isusu ankis knjiga, untuarče alu pomoćnikuluj š šadje s rubjaskă. Tuată lumja ăn sinagogă sujăta ăn jel š jedva štipta s zăkă nješto.
21 Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.”
Š ančiput ku aštja vorbje s lji zăk: “Astăz sa ispunit aštja vorbje d Svănta pismă karje akuma amčitit.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?”
Š kănd Isusu azavršăt ku vorba, toc karje irja ăn sinagogă rubja d jel š s mira d binilje alu Dimizovuluj d karje jel rubja. Jej rubja: “Dali nuje ăsta bijatu alu Josip?”
23 Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.”
A Isusu lji zăče: “Sigurno osă mi zăčec asta poslovică: ‘Doktorulje, likujaštje săngur p tinje!’ š: ‘Făj š aiča ăn trg undje ajkriskut aja čam auzăt če sa dogodit ăn trg Kafarnaum.’”
24 Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
Š nastavit: “Asta poslovică je istinita: ‘Nimilja nu prihvatjaštje p proroku ăn lok undje jel akriskut’.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
Kum š štijec afost multje udovic ăn Izrael kănd proroku Ilija afost viuv. Atunča p trje aj š šasă lunj na fost pluaje š apostanit marje fuamje p tot pămăntu.
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
Ali Dimizov na trimjes p Ilija alu ničuna udovică ăn Izrael. Njego jel la trimjes s ažutje alu udovicăj karje na fost Židovkă ăn trg Sarfata majuprapje d trg Sidon.
27 Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.”
Š isto aša kănd afost proroku Elizej viuv, ăn Izrael afost multje lumje karje avja gubă, zarazna buală p pjalje. Ali ničunu dăla jej nu sa likujit osim Naaman d Sirija.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
Kănd auzăt, toc ăn sinagogă sa nikăžăt.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
Jej sa skulat, la putirit d trg š la dus p rub d litică p karje sagradit alor trgu s l runče ăn zos.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
Ali jel atrikut ăntră jej š apljikat p drumu aluj.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
Isusu sa slubăzăt zos ăn Kafarnaum, karje je još unu trg ăn regija Galileja, undje ănvacă sămbătă ăn sinagogă.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
Š lumja karje punja urjajke afost zadivic ku văncală aluj daja če rubja kašă ăla karje arje vlast.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
Afost ăn sinagoga omu ku sufljetu alu rov. Jel astrigat ăn tot glasu:
34 „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
“Hej, če aj tu ku noj, Isusulje dăn Nazaret? Ajvinjit s uništještj p noj p sufljeti alji rovj? Štiuv jo činje ješt tu: tu ješt Svăntu karje Dimizov atrimjes!”
35 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!” Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
Isusu ja zapovjedit: “Tač š ješ dăn jel!” P aja sufljetu alu rov p omu la dubărăt pănglă toc š aišăt d jel š nu ja naudit nimika.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?”
Lumja afost zadivic š ančiput s rubjaskă unji ku alc: “D karje aštja vorbje! Ku autoritetu š ku snaga zapovjedjaštje alu sufljeti alji rovj, š jej jašă!”
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
Š toc ăn regijaja auzăt če Isusu afukut.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.
Isusu aišăt d sinagogă š apljikat ăn kasă alu Šimun. A suakra alu Šimunuluj amučito marje fok š jej la rugat s ja žutje.
39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
Isusu astat pănglă ja, zapovjedit alu fokuluj s u lasje š foku alăsato. Š odma sa skulat š lja dus s mălănčje.
40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
Kănd akăzut nuaptja, toc karje arje bolesnikurj lja dus la Isusu. A Isusu p tot ăla apus mănilje s lji likujaštje d tuatje bualje.
41 Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;” og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
Isusu putirja sufljeti alji rovj dăn multje lumje, š sufljeti alji rovj striga kănd iša: “Tu ješt Bijatu alu Dimizovuluj!” Atunča jel alor zapovjedit s nu rubjaskă daja če jej aštijut k je jel Kristu p ăla karje Dimizov atrimjes.
42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
Kănd asvanit zuva, Isusu aišăt d trgula š apljikat ăn pustinje. Š multă lumje l kată. Kănd la găsăt, jej l ruagă s rămăje ku jej.
43 Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.”
A jel lji zăče: “Trjebje s măduk š ăn alturj trgurj s rubjesk Bună vorbă d cara alu Dimizov. Daja Dimizov matrimjes.”
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Š Isusu rubja Bună vorbă ăn sinagogje ăn pămănt alu Židovilor.
