< Lukas 4 >

1 Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen
Jisu Jordaan juung nawa Esa Chiiala pan ih ngaakwang taha eno moong achaang ih phisaang hako ih siit kaatta,
2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
erah di heh saarookbaji Hakhoh juungbaan ih phate kaatta. Erah tokdi heh ih tumjih taphaksata, erah raangtaan ih hethoon sa adi heh ah ramtek angta.
3 Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.‟
Hakhoh juungbaan ah ih liita, “An Rangte sah anglu bah, arah jong ah baanlo et hoon thuk thaak uh.”
4 Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.‟
Eno Jisu ih ngaakbaatta, “Rangteele ni liiha, ‘Mina ah phaksat nawa ih laklak tathingka.’”
5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.
Eno hakhoh juungbaan ah ih kongchoong ko ih siitwan ano mikkhojaap siit di mongrep hasong loong ah sok thukta.
6 Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
“Nga ih an suh arah loong chaan nyia nyamka ah koha,” Hakhoh juungbaan ih heh suh baatta. “Arah loong ah ngah suh kotahang, eno nga ih o suh thunghaan ang erah suh ejen kot et ang.
7 Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.‟
Loongtang arah loong ah an raangtaan ang ah, an ih nga soomhang bah ah.”
8 Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‟
Jisu ih ngaakbaatta, “Rangteele ni liiha, ‘An Teesu Rangte rang aba soom uh eno heh raangtaan ih laklak ba moh uh!’”
9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
Erah lidi Juungbaan ah ih Jerusalem ni siitkaat ano Rangteenok nok khochoom thoon adi, siitwan ano baatta, “An Rangte Sah ang ubah, aadowa an teeteewah taat pit thaak uh.
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
Tumeah Rangteele ni amet liiha, ‘Rangte ih Rangsah loong asuh an ese tham ih ban kooncha thuk suh baat ah eah.
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.‟
Erah di amah nep et liiha, ‘Rangsah loong ih an neng lak ih banjoh hoono an lah taan uh jong nah tajap satnak thuk ru eah.’”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.‟
Enoothong Jisu ih ngaakbaatta, “Rangteele ni liiha an Teesu Rangte ah an ih nak taari uh.’”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
Juungbaan ih Jisu ah jaatrep lam nawa ih jen joonnaam phate ano, heh erah dowa pootsiit raangtaan ih dokkhoom kata.
14 Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
Eno Jisu Galili ni ngaakwangta, Esa Chiiala moong achaang ah heh damdi angta. Heh tiit ah harep ni ruurangta.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
Heh ih Jehudi rangsoomnok ni nyootsoot rumta eno warep ih guuta.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
Erah lidi Jisu ah heh haktheng hadaang Najaret adi wangta, erah damdi Jehudi naangtongsa adi saahoh dowa likhiik Jehudi rangsoomnok ni wangta. Heh ih Rangteele ah wet suh toonchapta
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
eno khowah Isaia leedap ah heh suh kota. Heh ih Rangteele ah ja ano marah di raangta erah ah japtupta,
18 „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
“Teesu Chiiala ah nga damdi, tumeah heh ih ngah ah changthih loong suh Ruurang Ese baatkaat suh danje tahang. Ekhak eha loong daap haat tiit ah baat suh daapkaat tahang nyia edook loong suh neng mik ih japtup thuk suh, mih lakhu ni chamte loong ah pang raangtaan ih ah
19 for at forkynde et Herrens Naadeaar.‟
nyia saapoot ah chang ela ih baat suh daap tahang erah saadoh Teesu ih heh mina loong ah epang et ah.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.
Eno Jisu ih Rangteele ah khoon ano, heh jeng chaatte asuh ngaak koh, ano tongta. Jehudi rangsoomnok nawa miloong ih heko totoh ih sok rumta,
21 Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.‟
eno heh ih neng suh baatta, “Arah Rangte jengkhaap ah chiinyah amiisak ih thok hala, erah wetang adi boichaat tan rah ah.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?‟
Neng ah heh suh rapne ih seechoh rumta heh jengkhaap ah laangpopoh ih chaat rum ano epaatja nep ih rumta. Eno liirumta, “Arah Josep sah ah tam angla?”
23 Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.‟
Heh ih neng suh baatta, “Ngah ih jat ehang sen ih arah tiitthaak ah ngah suh nyootbaat ette, ‘Phonwah, ih an teeteewah deesiit uh.’ Sen ih Kapernum ni japchaat tan ah likhiikkhiik ngah suh uh arah nga hadaang adoh re thuk suh baat ette ang hali.
24 Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
Ngah ih arah baat rumhala, Jisu ih boot baatta, “Khowah ah heh hadaang nah babah uh taseechoka.”
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
“Nga jeng ah boichaat an: arah amiisak tiit Elija tokdi Ijirel ni thaknuh ephoop angta, paang jom paangthom rangphaat laphaat thang angta adi ah nyia harep ni ramkhah angta tok adi ah.
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
Ang abah uh Elija rah Ijirel ni o reeni uh takaat thukta, Sidoon juungkhuung Jarephat hadaang dowa thaknuh jiin adi luulu ba kata.
27 Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.‟
Erah damdi eni engam loong ephoop angta Ijirel ni khowah Elisa angta tokdi ah; ang abah uh o uh tade rumta, Siria nawa Naaman luulu ba deeta.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
Jehudi rangsoomnok nawa miloong ih erah chaat rum ano, neng ah ekhat ih rumta.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
Neng ah toonchap rum ano, erah samthung dowa Jisu ah dok hoom kaat rumta, eno samthung kongchoong ni angta dowa kaang adoh dat haat suh ih thun rum ano taat hoom wan rumta,
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
ang abah uh Jisu ah miloong laktung adi dokkhoom ruh ih kata.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
Eno Jisu ah Galili ni Kapernaum samthung adi kata, Jehudi naangtongsa adi Heh ih miloong asuh nyootsoot rumta.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
Heh ih nyootsoot karumta asuh miloong ah rapne ih paatja rumta, tumeah heh ih chaan aphaan lam ih baat rumta.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
Jehudi rangsoomnok ni Chiithih laakhah pan mih wasiit angta; heh erongwah ih riinghuungta,
34 „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
“Aah! Tumjih et he seng ah, Najaret nawa Jisu oh? An aadi seng thet haatte nih ah? An o ah nga ih jat ehala: an ah Rangte Esa kongphaak huite!”
35 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
Jisu ih Chiithih laakhah asuh baatta, “Nak hoopti uh arah wah sak dowa suusu ih dokkhoom ho!” Laathih rah ih mih ah neng ngathong ni loonghaat thiin ano tumjih uh lah et thang heh sak dowa doksoon kata.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?‟
Miloong ah rapne ih paatja rum ano neng chamchi ni waan rumta, “Arah tumjaat jengkhaap ah? Arah mih rah ih chaan aphaan lam ih laathih asuh baat kano, neng loong ah doksoon karum arah ah!”
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
Eno Jisu tiit ah erah hah adi noongrep ni ruurang kata.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.
Jisu ah Jehudi rangsoomnok nawa dokkhoom ano, Simoon nok ni kata. Simoon hopnuh ah sokwi ih rapne satta, eno neng Jisu damdi erah nuh tiit ah roongwaan rumta.
39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
Jisu ah heh reeni chap wang ano sokwi khoisat ah dokphanta. Sokwi ah laan de ruh eta, eno erah damdam heh ah laan saatsoon ruh eta, eno neng suh phak asat nep jamjaang korumta.
40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
Rangsa lup lini loongtang ih neng joonte hephan dowa khoisatte loong ah Jisu reeni thutsiit jarum taha; warep sak ni heh lak ih taajoh leh deesiit et rumta.
41 Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn; ‟ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
Laathih loong ah uh warep sak nawa doksoon leh riinghuung erumta, “An juuba Rangte sah ah!” Jisu ih laathih loong ah tajeng thuk rumta, tumeah neng ih jat et rumta heh ah Kristo eah.
42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
Erah saalih rangkhano di Jisu erah hah dowa hatik ni kata. Miloong ah ih heh ah laan matjam ruh et rumta, eno neng ih japtup rum ano heh ah lakaat thuk suh thun rumta.
43 Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.‟
Enoothong heh ih baat rumta, “Ngah ih Ruurang Ese Rangte Hasong tiit ah hahoh nah nep uh ebaatjih jaatjaat, tumeah erah raangtaan ih Rangte ih ngah ah kaat thuk tahang.”
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Erah raang ih heh ih Jehudi loong rangsoomnok harep ni Rangte tiit ah baatta.

< Lukas 4 >