Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
A prvi dan tedna pridejo zeló zgodaj na grob, in prinesó, kar so bile pripravile dišav, in nektere druge žene ž njimi.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Najdejo pa kamen odvaljen od groba;
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
In ko vnidejo, ne najdejo trupla Gospoda Jezusa.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
In zgodí se, ko se niso mogle načuditi temu, in glej, dva moža se postavita poleg njih v svetlih oblačilih.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Ko so se pa bale, in so pobesile lice k zemlji, rečeta jim: Kaj iščete živega med mrtvimi?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Ni ga tu, nego vstal je; spomenite se, kako vam je povedal, ko je bil še v Galileji,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
Govoreč: Treba je sinu človečjemu izdanemu biti v roke ljudî grešnikov, in križanemu biti, in tretji dan vstati.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
In spomenejo se besed njegovih.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
In vrnivši se od groba, sporočé vse to enajsterim in vsem drugim.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Bile so pa Marija Magdalena in Joana in Marija Jakobova, in druge ž njimi, ktere so to pravile aposteljnom.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
In zdele so jim se njih besede kakor laž, in niso jim verjeli.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
A Peter vstane, in poleti h grobu, in sklonivši se, ugleda samo prte, da ležé, ter odide, čudeč se sam s seboj, kaj se je zgodilo.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
In glej, dva od njih sta šla tisti dan v trg, kteri je bil šestdeset bežajev daleč od Jeruzalema, in mu je bilo ime Emaus.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
In onadva sta se pogovarjala med seboj o vsem tem, kar se je zgodilo.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
In zgodí se, ko sta se pogovarjala in eden drugega vpraševala: in sam Jezus se približa, in šel je ž njima.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Ali nju očí so se držale, da ga nista spoznala.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
In reče jima: Kakošen pogovor je ta, ki ga imata med seboj po poti, in po kaj sta žalostna?
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Odgovarjajoč pa eden, kteremu je bilo ime Kleopa, reče mu: Si li ti edini tujec v Jeruzalemu, da ne véš, kaj se je te dní v njem zgodilo?
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Pa jima reče: Kaj? Onadva mu pa rečeta: Za Jezusa Nazarečana, kteri je bil mož prerok, silen v dejanji in besedi pred Bogom in vsem ljudstvom:
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Kako so ga naši véliki duhovni in starešine izdali in na smrt obsodili, in križali ga.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
A mi smo se nadejali, da je on ta, ki ima odrešiti Izraela. Ali vrh vsega tega je danes tretji dan, kar se je to zgodilo.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Pa tudi neke žene izmed nas so nas uplašile, ktere so bile zgodaj na grobu;
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
In ko niso našle trupla njegovega, prišle so, govoreč, da so jim se prikazali angelji, kteri pravijo, da je živ.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
In šli so nekteri od téh, kteri so z nami, na grob, in našli so tako, kakor so bile tudi žene povedale; ali njega niso videli.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
In on jima reče: O nespametni in lenega srca za verovanje vsega, kar so povedali preroki!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Ali ni bilo potrebno, da je Kristus to trpel, in šel v slavo Božjo?
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
In začenši od Mojzesa in vseh prerokov, razlagal jima je vsa pisma, ktera so bila pisana za njega,
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
In približajo se trgu, v kterega sta šla; in on se je delal, kakor da bi hotel dalje iti.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
In prinudita ga, govoreč: Ostani z nama, ker se večerí, in dan se je nagnil. Ter vnide, da ostane ž njima.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
In zgodí se, ko je sedel za mizo ž njima, vzeme kruh in blagoslovi, in prelomi ga, ter jima je dajal.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
In odpró se očí njune, in spoznata ga; a on izgine od nju.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
In govorila sta eden drugemu: Ali ni srce gorelo v nama, ko nama je po poti govoril, in ko nama je razlagal pisma?
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
In vstala sta še tisto uro, in vrnila sta se v Jeruzalem, in našla sta enajstere zbrane in té, kteri so bili ž njimi.
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Kteri so pravili: Res je vstal, in prikazal se je Simonu.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
In onadva sta razkladala, kaj je bilo na poti in kako sta ga spoznala, ko je kruh prelomil.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Ko so pa to govorili, postavi se sam Jezus sredi njih, in reče jim: Mir vam!
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
In oni se uplašijo, in vsi prestrašeni mislili so, da vidijo duha.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Pa jim reče: Kaj se plašite? in po kaj takošne misli vhajajo v srca vaša.
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Vidite roke moje in noge moje, da sem jaz; potipljite me in poglejte! Saj duh nima telesa in kostî, kakor vidite, da imam jaz.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
In rekši to, pokaže jim roke in noge.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Ko so pa še od veselja dvomili, in so se čudili, reče jim: Imate tu kakošne jedí?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Oni mu pa dadó kos pečene ribe, in meda v satu.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
In vzel je, in pojedel je pred njimi.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
In reče jim: To so besede, ktere sem vam bil govoril, ko sem bil še z vami, da se mora izpolniti vse, kar je pisano za me v postavi Mojzesovej in prerokih in psalmih.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Tedaj jim odpre um, da so umeli pisma.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
In reče jim: Tako je pisano, in tako je moral Kristus trpeti, in vstati tretji dan od mrtvih;
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
In da naj se oznanjuje v ime njegovo pokora in odpuščanje grehov po vseh narodih, počenši od Jeruzalema.
48 I ere Vidner om disse Ting.
A vi ste priče temu.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
In glej, jaz bom poslal obljubo očeta svojega na vas; a vi sedite v mestu Jeruzalemu, dokler se ne oblečete v moč z višave.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
In izpelje jih ven do Betanije; in povzdignivši roke svoje, blagoslovi jih.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
In zgodí se, ko jih je blagoslovil, odstopi od njih, in bil je na nebo nesen.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
In oni mu se poklonijo, in vrnejo se v Jeruzalem z veliko radostjo.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
In bili so vseskozi v templjnu, hvaleč in blagosloveč Boga. Amen.
