Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Lyambape lyubha lya Jumapili, gubhapitengenenje kulikabhuli bhali bhajigelenje mauta ga nunjila gubhajenjilenje gala.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Gubhaimenenje liganga lya ibhila palikabhuli pala linokolelwe kunyenje likabhuli.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Bhakajinjilanjeje nkati, bhangashiimananga shiilu sha Bhakulungwa a Yeshu.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Bhalinginji nkukanganigwanga ga genego, shangupe bhandunji bhabhli bhawetenje nngubho ya ng'anyima mbuti kumeta kwa nnjai, bhajimingene pa tome.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Bhanabhakongwe bhala gubhajogopenje, gubhatindibhekelenje mpaka shenyi pantaka. Penepo bhandunji bhala gubhaalugulilenje, “Kwa nndi nkwaaloleyanga bhabhakoto munkumbi gwa bhawilenje?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Bhakwapi apano, bhayushile. Nkumbushilanje shibhammalanjilenje pubhaliji ku Galilaya kuti,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
inapinjikwa Mwana juka Mundu akamuywe mmakono ga bhandunji bhakwetenje yambi, bhankomelanje munshalabha na lyubha lya tatu shayushe.”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Penepo bhanabhakongwe bhala, gubhakumbushilenje malobhe ga a Yeshu.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
Bhakabhujanganeje kukopoka kumakabhuli, gubhapite kwaalugulilanga ashimitume kumi na jumo bhala, na bhananji gene gowego.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Bhene bhapelekenje jene nganijo kwa ashimitume pubhalinginji, a Malia Magidalena, a Yowana na a Malia anyinabhabho a Yakobho, na bhanabhakongwe bhana bhubhalongenabhonji.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Ikabheje bhapilikenenje bhala, bhangakulupalilanga pabha malobhe gala bhashinkubhoneka mbuti gangali mana.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Nkali nneyo, a Petili gubhajabhwile shibhutuka mpaka kulikabhuli. Bhakatepeje kuulumila nkati, gubhajibhwene shanda bhangashibhona shindu shina. Gubhaijabhulile akuno bhalipita kanganigwa ga yowe ikoposhele.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Lyubha lyolyo, bhandunji bhabhili munkumbi gwa bhaajiganywa bha a Yeshu, bhatendaga kwendangana kushijiji shimo shishemwa Emau, mwanja gwa maili shabha kukoposhela ku Yelushalemu.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Bhatendaga kungulushilanga gowe gakoposhele gala.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Bhalinginji nkukunguluka a Yeshu bhayene gubhakoposhele, gubhailundile.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Ikabheje meyo gabhonji gashinkugubhikwa bhanaamanyanje.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Gubhaabhushiyenje, “Nkukungulushilanga nndi akuno nnikwendangana?” Gubhajimingene akuno bhainjikenje kumeyo.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Jumo ashemwa Kileopashi gwabhajangwile, “Bhuli, pa Yelushalemu mmwe jikape mmajeni nkagugamanya gakoposhele kweneko agano mobha gano?”
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Na bhalabho gubhabhushiye, “Gei genego?” Bhalabhonji gubhaajangulenje, “Ngani ja a Yeshu Bhanashaleti. Bhenebho pubhaliji ankulondola, bhakwete mashili gamakulungwa, kwa malobhe gabho na itendi yabho pa meyo ga a Nnungu na pabhandu bhowe.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Ashikalongolele bha bhaabhishila na ashikalongolele bhetu bhashinkwaakamulanga nikwaukumula bhabhulagwe, gubhaakomelelenje munshalabha
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Ikabheje twakulupalile kuti bhenebho shibhajigombole Ishilaeli. Kupunda gene gowego, lelo lyubha lya tatu tandubhila pugatendeshe.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Na kabhili bhanabhakongwe bhana bha munkumbi gwetu bhashikutuimuyanga. Bhashinkwendangana kulikabhuli lyambape,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
bhangashiimananga shiilu shabho. Gubhabhujengene gubhashitenje kuti bhashinkukoposhelwanga na ashimalaika bha kunnungu bhalugulenje kuti a Yeshu bhabhakoto.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
A Shaajetunji bhapitengene kulikabhuli gubhakong'ondelenje ibhalugulenje bhanabhakongwe ila, ikabheje bhangaabhonanga.”
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Kungai a Yeshu gubhaalugulilenje, “Pakubha mmanganya mmangumba nneyo na mitima jenunji jinatopa kukulupalila gowe galugwilwe na ashinkulondola bha a Nnungu!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Bhuli, a Kilishitu bhakapinjikweje kupotekwa, na kwa nneyo bhajinjile muukonjelo gwabho?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Gubhaatalashiyenje gowe gaatayaga bhenebho, Mmajandiko kutandubhila a Musha mpaka ashinkulondola bhowe bha a Nnungu.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
Bhakabhandishilanjeje shijiji shibhajendanganaga shila, a Yeshu gubhatendile mbuti bhanapunda kwenda mmujo.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Ikabheje bhanganya bhala gubhaashondelesheyenje bhalinkutinji, “Ntame pano na uwe, pabha kunapilila, na shilo shinabhandishila.” Bhai, gubhajinjile nnyumba, gubhateminabhonji.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Bhakatameje kulya nabhonji, gubhatolile nkate, gubhatendile eja kwa a Nnungu, gubhaugebhenye, gubhaapelenje.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Shangu meyo gabhonji gakutandanukaga, gubhaamanyinji, ikabheje bhenebho gubhaobhile pa meyo gabhonji.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Bhai, gubhabhalanjilenenje, “Bhuli mitima jetu jikakolelaga nkwiinonyela, pubhatutalashiyaga Majandiko mumpanda mula?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Gubhajabhulengenenje gene malanga pegala, gubhabhujengene ku Yelushalemu. Gubhaaimenenje bhaajiganywa kumi na jumo bhala, na bhandunji bhatemingene pamo
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
bhalibheleketanga, “Kweli bhakulungwa bhayushile, bhaakoposhele a Shimoni.”
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Bhai, bhene bhaajiganywa bhabhili bhala gubhaalugulilenje gowe gaaimenenje mumpanda, na shibhashite kwaamanyanga a Yeshu nkugabhanya nkate.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Bhalinginji nkutalashiya genego a Yeshu bhayene gubhajimi pakati jabhonji, gubhaabhalanjilenje, “Ulele ubhe na mmanganya.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Gubhaimukenje na jogopa kujila bhakulibhonanga lioka.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Ikabheje a Yeshu gubhaabhalanjilenje, “Kwa nndi nnajogopanga? Kwa nndi nnakolanga lipamba mmitima jenunji?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Nnolanje makono na makongono gangu, kuti ni nne namwene. Mmbapayanje mmonanje, pabha lioka lyangali shiilu na maupa malinga shinkumonanga shino.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Bhakabheleketeje genego, Gubhaalangulenje makono na makongono gabho.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Bhangakulupalilanga kwa ligongo lya kwiinonyela na kanganigwa, a Yeshu gubhaabhushiyenje, “Pepano nkwetenje shalya shoshowe?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Gubhaapelenje shipande sha shamaki jwa joka.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Gubhatolile, nigubhatawine bhowe bhalikwaalolanga.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Kungai gubhaalugulilenje, “Gegano ni gunamalanjilenje punaliji pamo na mmanganya, kuti gowe gajandikwe ga nugula nne, Nshalia ja a Musha, na Ashinkulondola, na Shabhuli ganapinjikwa gatimilile.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Penepo, gubhaapelenje lunda lwa kugamanya Majandiko.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Gubhaalugulilenje, “Ishijandikwa, kuti a Kilishitu shibhapotekwe na lyubha lya tatu shibhayushe.
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Na kuti, kwiipeta na kuleshelelwa kwa yambi shikulunguywe kupitila lina lyabho, kuumila ku Yelushalemu.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Mmanganya ni mmaakong'ondela bha genega.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Nnolanje, shinimpeleshelanje miadi ja Atati, ikabheje ntamangane pano, mpaka pushinimpeleshelanje mashili ga kopoka kunnungu.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Kungai gubhalongoyenje mpaka ku Bhetania, gubhajinwile makono gabho kunani, nigubhaajujilenje mboka.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Akuno bhalikwaajujilanga mboka, gubhaaleshilenje, gubhatolilwe kunani kunnungu.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Gubhaatindibhalilenje, nigubhabhujilengene ku Yelushalemu bhalikwinonyelanga kwa kaje.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Gubhatemingenenje mobha gowe Nniekalu bhalikwainiyanga a Nnungu.
