< Lukas 24 >

1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
On the Sabbath Day they rested in obedience to the commandment, but in the deep dawn of the first day of the week they took the spices which they had prepared, and came to the tomb.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
And they found the stone rolled away from the tomb,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
and on entering they did not find the body of the Lord Jesus.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
While they were still perplexed over this, it happened that the two men stood near them in dazzling raiment.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
They were terrified, and bowed down their faces to the ground, but the men said to them. "Why are you seeking him who lives among the dead?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
"He is not here; he is risen. Do you remember how he told you when he was still in Galilee
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
that the Son of man had to be betrayed into the hands of sinful men, and to be crucified, and to rise on the third day?"
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Then they recollected his words,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
and turning away from the tomb they told all this to the eleven, and to all the rest.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
It was Mary Magdalene, Joanna, and Mary, the mother of James, and the rest of the women who were telling all this to the apostles.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
But the whole story seemed to them but an idle tale; and they disbelieved the women.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Peter, however, got up and ran to the tomb, but when he stooped and looked in he saw the linen wrappings by themselves, and he departed to his home, wondering at that which was come to pass.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
On that same day two of his disciples were walking to Emmaus, a village about seven miles from Jerusalem.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
They were talking together about all these events,
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
and as they talked and discussed matter, Jesus himself drew near and began walking beside them.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
But their eyes continued to be held that they should not recognize him even for an instant,
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
And he said to them, "What words are these that you are exchanging one with another, as you walk along?"
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
They stood still, looking sad. And one of them named Cleopas, answered him, "Do you sojourn alone in Jerusalem, that you do not know what things have been happening there these days?"
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
"What kind of things?" he answered. And they said. "The things concerning Jesus of Nazareth, who was a prophet mighty in deed and word before God and all the people;
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
"and how our high priest and ruler delivered him to be condemned to death and crucified him.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
"But we were hoping that it was he who should redeem Israel. Yes, and besides all this is the third day since these things happened.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
"Moreover, some women of our company amazed us. They went to his tomb at daybreak,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
"and found that his body was not there; then they came and told us that besides they had seen a vision of angels, who said that he was alive.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
"Thereupon some of our own party to the tomb, and found it even so as the women had said, but him they did not see."
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
"O foolish men," said Jesus, "slow of heart to believe all that the prophets have spoken!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
"Behooved it not the Christ to suffer thus, and then to enter into his glory?"
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
And beginning with Moses and the Prophets, he interpreted all the passages concerning himself.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
When they drew near to the village to which they are were going, he appeared to be going farther.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
But they urged him to stay with them, saying, "Abide with us, for it is toward evening, and the day is now far spent."
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
So he went in to stay with them. But as he sat down with them, and took bread, and had blessed and broken it, and was handing it to them,
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
their eyes were opened, and they recognized him, and he vanished out of their sight.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
"Were not our hearts burning within us," they said to each other, "while we were talking with him on the way, and he was opening to us the scriptures?"
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
So they rose and returned to Jerusalem that very hour, and found the Eleven and the others all met together,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
saying, "The Lord is really risen, and has appeared to Simon!"
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Then they began to tell what happened on the road, and he was known to them when he broke the bread.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
While they were yet speaking he stood among them and said, "Peace be to you!"
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
They were startled and terrified and thought that they were seeing a ghost.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
And he said to them. "Why are you disturbed? And why do questions rise in your hearts?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
"Look at my hands and my feet. It is I! Feel me and see; for a ghost has not flesh and blood as I have."
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Then he showed them his hands and feet.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
But while they still did not believe it for joy, and were filled with wonder, he asked them, "Have you anything here to eat?"
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
So they gave him a piece of broiled fish,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
and he took it and ate it in their presence.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Then he said to them, "These are my words which I spoke to you while I was still with you, how all things must be fulfilled which are written in the Law of Moses, and the prophets, and the Psalms concerning me."
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Then he opened their minds to understand the Scriptures,
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
and he said. "Thus it is written that the Christ should suffer and rise again from the dead, the third day;
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
"and that repentance unto remission of sins should be preached in his name unto all the nations, beginning from Jerusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
"You must bear testimony to this.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
"And I will send forth the promise of my Father upon you. But tarry in Jerusalem until you are clothed with power from on high."
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
And he led them out until they were over against Bethany; and he lifted up his hands and blessed them.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
And it happened that while he was blessing them, that he parted from them and was carried into heaven.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
And they worshiped him and returned to Jerusalem with great joy,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
and were continually in the temple, blessing God.

< Lukas 24 >