< Lukas 24 >
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
On the first day of the week, very early in the morning, the women came to the tomb, bringing the spices they had prepared.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
They found the stone rolled away from the tomb,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
but when they entered, they did not find the body of the Lord Jesus.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
While they were puzzling over this, suddenly two men in radiant apparel stood beside them.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
As the women bowed their faces to the ground in terror, the two men asked them, “Why do you look for the living among the dead?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
He is not here; He has risen! Remember how He told you while He was still in Galilee:
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.”
‘The Son of Man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and on the third day rise again.’”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Then they remembered His words.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
And when they returned from the tomb, they reported all these things to the Eleven and to all the others.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
It was Mary Magdalene, Joanna, Mary the mother of James, and the other women with them who told this to the apostles.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
But their words seemed like nonsense to them, and they did not believe the women.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Peter, however, got up and ran to the tomb. And after bending down and seeing only the linen cloths, he went away, wondering to himself what had happened.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
That same day two of them were going to a village called Emmaus, about seven miles from Jerusalem.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
They were talking with each other about everything that had happened.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
And as they talked and deliberated, Jesus Himself came up and walked along with them.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
But their eyes were kept from recognizing Him.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?” Og de standsede bedrøvede.
He asked them, “What are you discussing so intently as you walk along?” They stood still, with sadness on their faces.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?”
One of them, named Cleopas, asked Him, “Are You the only visitor to Jerusalem who does not know the things that have happened there in recent days?”
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?” Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
“What things?” He asked. “The events involving Jesus of Nazareth,” they answered. “This man was a prophet, powerful in speech and action before God and all the people.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Our chief priests and rulers delivered Him up to the sentence of death, and they crucified Him.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
But we were hoping He was the One who would redeem Israel. And besides all this, it is the third day since these things took place.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Furthermore, some of our women astounded us. They were at the tomb early this morning,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
but they did not find His body. They came and told us they had seen a vision of angels, who said that Jesus was alive.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.”
Then some of our companions went to the tomb and found it just as the women had described. But Him they did not see.”
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Then Jesus said to them, “O foolish ones, how slow are your hearts to believe all that the prophets have spoken!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?”
Was it not necessary for the Christ to suffer these things and then to enter His glory?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
And beginning with Moses and all the Prophets, He explained to them what was written in all the Scriptures about Himself.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
As they approached the village where they were headed, He seemed to be going farther.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.” Og han gik ind for at blive hos dem.
But they pleaded with Him, “Stay with us, for it is nearly evening and the day is almost over.” So He went in to stay with them.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
While He was reclining at the table with them, He took bread, spoke a blessing and broke it, and gave it to them.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Then their eyes were opened and they recognized Jesus—and He disappeared from their sight.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?”
They asked each other, “Were not our hearts burning within us as He spoke with us on the road and opened the Scriptures to us?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
And they got up that very hour and returned to Jerusalem. There they found the Eleven and those with them, gathered together
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.”
and saying, “The Lord has indeed risen and has appeared to Simon!”
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Then the two told what had happened on the road, and how they had recognized Jesus in the breaking of the bread.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!”
While they were describing these events, Jesus Himself stood among them and said, “Peace be with you.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
But they were startled and frightened, thinking they had seen a spirit.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
“Why are you troubled,” Jesus asked, “and why do doubts arise in your hearts?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.”
Look at My hands and My feet. It is I Myself. Touch Me and see—for a spirit does not have flesh and bones, as you see I have.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
And when He had said this, He showed them His hands and feet.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?”
While they were still in disbelief because of their joy and amazement, He asked them, “Do you have anything here to eat?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
So they gave Him a piece of broiled fish,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
and He took it and ate it in front of them.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.”
Jesus said to them, “These are the words I spoke to you while I was still with you: Everything must be fulfilled that is written about Me in the Law of Moses, the Prophets, and the Psalms.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Then He opened their minds to understand the Scriptures.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
And He told them, “This is what is written: The Christ will suffer and rise from the dead on the third day,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
and in His name repentance and forgiveness of sins will be proclaimed to all nations, beginning in Jerusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
You are witnesses of these things.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.”
And behold, I am sending the promise of My Father upon you. But remain in the city until you have been clothed with power from on high.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
When Jesus had led them out as far as Bethany, He lifted up His hands and blessed them.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
While He was blessing them, He left them and was carried up into heaven.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
And they worshiped Him and returned to Jerusalem with great joy,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
praising God continually in the temple.