Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Ni sarihto thung ih ni hmaloe koek, khawnthaw ah, nongpatanawk loe kalah nongpatanawk hoi nawnto, a sak o ih hmuihoihtuinawk to sin o moe, taprong ah caeh o.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Taprong ah a phak o naah kamlet ving tangqom kraenghaih thlung to a hnuk o.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Nihcae loe a thungah akun o, toe Angraeng Jesu ih qok to hnu o ai.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Nihcae dawnraihaih hoiah oh o nathuem ah, khenah, a aengh kampha kahni angkhuk kami hnetto nihcae taengah angdoet:
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
nihcae loe zit o moe, a mikhmai long ah akuep o, to naah nihnik mah nongpatanawk khaeah, Tikhoe kadueh kaminawk salakah kahing kami na pakrong o loe?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Anih loe haeah om ai, angthawk boeh: Kami Capa loe kazae kaminawk ban ah paek o ueloe, thinglam pongah takhing o tih, toe ni thumto naah angthawk let tih, tiah Kalili prae ah a oh naah, ang thuih o ih lok to poek oh, tiah a naa.
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
8 Og de kom hans Ord i Hu.
To naah a thuih ih loknawk to nihcae mah panoek o let,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
taprong hoiah amlaem o moe, toah kaom hmuen kawngnawk boih to kami hatlaito hoi kalah kaminawk khaeah a thuih pae o.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Toah kaom nongpatanawk thungah Meri Magdalene, Joanna, Jokob amno Meri hoi nihcae hoi nawnto kaom nongpatanawk athum o, nihcae mah patoeh ih kaminawk khaeah thuih pae o.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Toe nihcae mah thuih pae o ih loknawk to amsawn ah poek o pongah, nongpatanawk ih lok to nihcae mah tang pae o ai.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Piter loe angthawk moe, taprong ah cawnh; bih tathuk moe, khet naah, anih ayawhaih puu kahni khue to a hnuk, anih mah to tiah kaom hmuen to hnuk naah dawnrai moe, im ah amlaem.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Khenah, to na niah nihcae thung ih kami long hnetto loe, Jerusalem hoiah meng sarihto kangthla, Emmau, tiah kawk ih avang ah caeh hoi.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
A caeh hoi li naah toah kaom hmuen kawngnawk boih to a thuih hoi.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Nihnik mah thuih hoi moe, poek hoi li naah, Jesu angmah roe to angzoh moe, nihnik hoi nawnto a caeh.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Toe nihnik mah Anih to panoek hoi han ai ah nihnik ih mik to amtuengsak ai.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Anih mah nihnik khaeah, Lam na caeh hoi naah tih lok maw na caep hoi moe, palung na set hoi? tiah a naa.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Kleopa, tiah ahmin kaom kami mah anih khaeah, Jerusalem ah angvin ah na oh to mah, vaihi thuem ah kaom hmuen kawng to na panoek ai maw? tiah a naa.
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Anih mah nihnik khaeah, Tih hmuen kawngnawk maw? tiah a naa. Nihnik mah anih khaeah, Nazareth Jesu kawng, anih loe Sithaw hoi kaminawk boih hmaa ah thacakhaih hoiah toksak moe, lok a thuih.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Kalen koek qaima hoi aicae ukkungnawk mah anih to hum hanah paek o, anih loe thinglam pongah takhing o.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Toe kaicae mah loe anih loe Israel kaminawk akrang kami ni, tiah oephaih ka tawnh o: hae tiah kaom hmuen loe vaihni hoiah loe ni thumto oh boeh.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Ue, khawnthaw ah taprong ah kacaeh, kaicae thung ih thoemto nongpatanawk mah doeh dawn ang rai o sak;
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
nihcae mah anih ih qok to hnu o ai, nihcae im ah amlaem o naah, Anih loe hing let boeh, tiah thuikung van kaminawk to ka hnuk o, tiah a thuih o.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Kaicae thung ih thoemto kaminawk to taprong ah caeh o, nongpatanawk mah thuih o ih baktih toengah kaom hmuen to a hnuk o: toe Anih to hnu o ai, tiah thuih pae hoi.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Anih mah nihnik khaeah, Kamthunawk, Tahmaanawk mah thuih o ih loknawk boih tang hanah rai o parai:
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
A lensawkhaih thungah akun hanah, Kri mah hae karai hmuennawk hae tongh mak ai maw? tiah a naa.
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Mosi hoi kamtong tahmaanawk boih mah thuih ih, Cabu thungah kaom Anih kawng thuih koehhaih loknawk boih to nihnik khaeah a thuih pae.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
A caeh hoi han ih avang phak hoi tom naah, Anih loe avang to poeng hanah a poek.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Toe nihnik mah, Kaihnik hoi nawnto om ah: niduem boeh, kho doeh ving boeh, tiah anih to kaang pae hoi. To pongah anih loe nihnik hoi nawnto oh hanah a caeh.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Anih buhcaak hanah nihnik hoi nawnto anghnut naah, takaw to a lak, oephaih lawkthuih moe, a aeh pacoengah, nihnik hanah a paek.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
To naah a mik amtueng hoi moe, Anih to panoek hoi; anih loe nihnik khae hoiah anghmat pae ving.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Loklam ah anih mah cabu thung ih loknawk aihnik khaeah thuih naah, aihnik ih palung loe hmai mah kang ih baktiah oh roe na ai maw? tiah maeto hoi maeto thuih hoi.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Nihnik loe angthawk hoi moe, Jerusalem ah amlaem hoi, toah kami hatlaito hoi nawnto kaom kalah kaminawk to a hnuk hoi,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
nihnik mah, Angraeng loe angthawk tangtang boeh, Simon khaeah amtueng pae, tiah a thuih hoi.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Nihnik mah loklam ah kaom hmuennawk, takaw a aeh naah Anih panoek hoi haih kawngnawk to nihcae khaeah thuih pae hoi.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
To loknawk a thuih o li naah, Jesu angmah roe to nihcae salakah angdoet, nihcae khaeah, Nangcae khaeah monghaih om nasoe, tiah a naa.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Toe nihcae mah angpae o, zit o moe, ka hnuk o ih loe pakhra mue, tiah a poek o.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Anih mah nihcae khaeah, Tipongah na tasoeh o moe, palunghaenghaih na tawnh o loe?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Ka ban hoi ka khok hae khen oh, kaimah boeh ni: na sui oh loe, khen oh; muithla loe ahuh hoi angan to om ai, toe nang hnuk o ih baktih toengah kai loe ahuh hoi angan ka tawnh, tiah a naa.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Hae tiah a thuih pacoengah, nihcae khaeah a ban hoi a khok to patuek pae.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Nihcae loe anghoehaih hoi dawnraihaih hoiah oh o, to tiah kaom hmuen to tang o ai. Jesu mah nihcae khaeah, Caak koi buh na tawnh o maw? tiah a naa.
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Nihcae mah anih hanah hmai pahaih ih tanga tetta hoi khoiphae maeto paek o.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Anih mah lak moe, nihcae hma ah caak pae.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Anih mah nihcae khaeah, Nangcae hoi nawnto ka oh naah, Mosi ih kaalok, Tahmaanawk ih lok, Saam Cabu thungah tarik ih kai kawng loe akoep boih tih, tiah kang thuih o boeh to loe, tiah a naa.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Nihcae mah Cabu thung ih loknawk panoek o thai hanah, anih mah nihcae panoekhaih to paongh pae.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Nihcae khaeah, Kri loe patangkhang ueloe, ni thumto naah angthawk let tih, tiah tarik ih oh:
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
dawnpakhuemhaih hoi zae tahmenhaih kawng to Jerusalem hoiah amtong ueloe, acaeng kaminawk boih khaeah, anih ih ahmin hoiah taphong o tih.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Nangcae loe hae hmuennawk hnukung ah na oh o.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Khenah, Kam Pa lokkamhaih nangcae nuiah kang patoeh: toe ranui bang thacakhaih na hak o ai karoek to, Jerusalem vangpui ah om oh, tiah a naa.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Anih mah nihcae to Bethany vangpui ah caeh haih, a ban to payangh moe, nihcae to tahamhoihaih a paek.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Nihcae tahamhoihaih paek nathuem ah, van ah lak tahang boeh pongah, nihcae to a caehtaak.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Nihcae mah anih to bok o, paroeai anghoehaih hoiah Jerusalem ah amlaem o:
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
nihcae loe tempul thungah oh o poe, Sithaw to saphaw o moe, tahamhoihaih paek o. Amen.
