< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Se acercaba la fiesta de los panes sin levadura, que se llama la Pascua.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Los jefes de los sacerdotes y los escribas buscaban la manera de condenarlo a muerte, porque temían al pueblo.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Satanás entró en Judas, que también se llamaba Iscariote, que era contado con los doce.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Se fue y habló con los jefes de los sacerdotes y con los capitanes sobre cómo podría entregarlo a ellos.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Ellos se alegraron y aceptaron darle dinero.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Él consintió y buscó una oportunidad para entregárselo en ausencia de la multitud.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Llegó el día de los panes sin levadura, en el que debía sacrificarse la Pascua.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.”
Jesús envió a Pedro y a Juan, diciendo: “Id y preparadnos la Pascua para que comamos.”
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?”
Le dijeron: “¿Dónde quieres que nos preparemos?”
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
Les dijo: “Mirad, cuando hayáis entrado en la ciudad, os saldrá al encuentro un hombre que lleva un cántaro de agua. Seguidle hasta la casa en la que entre.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Decid al dueño de la casa: “El Maestro os dice: “¿Dónde está la habitación de los invitados, donde pueda comer la Pascua con mis discípulos?””.
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
Él te mostrará una habitación superior grande y amueblada. Haz los preparativos allí”.
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Fueron, encontraron las cosas como Jesús les había dicho, y prepararon la Pascua.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Cuando llegó la hora, se sentó con los doce apóstoles.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
Les dijo: “Con cuánto anhelo he deseado comer esta Pascua con vosotros antes de sufrir,
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
porque os digo que ya no comeré de ella hasta que se cumpla en el Reino de Dios.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
Recibió una copa y, después de dar gracias, dijo: “Tomad y compartidla entre vosotros,
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
porque os digo que no volveré a beber del fruto de la vid hasta que venga el Reino de Dios.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
Tomó el pan y, después de dar gracias, lo partió y les dio diciendo: “Esto es mi cuerpo que se entrega por vosotros. Haced esto en memoria mía”.
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Asimismo, tomó la copa después de la cena, diciendo: “Esta copa es él nuevo pacto en mi sangre, que se derrama por vosotros.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
Pero he aquí que la mano del que me traiciona está conmigo sobre la mesa.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!”
El Hijo del Hombre, en efecto, se va como ha sido determinado, pero ¡ay de aquel hombre por quien es entregado!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Empezaron a preguntarse entre ellos quién era el que iba a hacer esto.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
También surgió una disputa entre ellos, sobre cuál de ellos se consideraba más grande.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Él les dijo: “Los reyes de las naciones se enseñorean de ellas, y los que tienen autoridad sobre ellas son llamados “benefactores”.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Pero no es así con ustedes. Más bien, el que es mayor entre vosotros, que se haga como el más joven, y el que gobierna, como el que sirve.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Porque ¿quién es mayor, el que se sienta a la mesa o el que sirve? ¿No es el que se sienta a la mesa? Pero yo estoy entre vosotros como uno que sirve.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
“Pero vosotros sois los que habéis continuado conmigo en mis pruebas.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Yo os confiero un reino, como me lo confirió mi Padre,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
para que comáis y bebáis en mi mesa en mi Reino. Os sentaréis en tronos para juzgar a las doce tribus de Israel”.
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
El Señor dijo: “Simón, Simón, he aquí que Satanás pedía disponer de todos vosotros para zarandearos como el trigo,
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!”
pero yo he rogado por ti, para que tu fe no desfallezca. Tú, cuando te hayas convertido de nuevo, confirma a tus hermanos”.
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.”
Le dijo: “Señor, estoy dispuesto a ir contigo a la cárcel y a la muerte”.
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.”
Él dijo: “Te digo, Pedro, que el gallo no cantará hoy hasta que niegues que me conoces tres veces”.
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: „Intet.”
Les dijo: “Cuando os envié sin bolsa, sin alforja y sin sandalias, ¿os faltó algo?” Dijeron: “Nada”.
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Entonces les dijo: “Pero ahora, quien tenga una bolsa, que la tome, y también una alforja. El que no tenga, que venda su manto y compre una espada.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi ogsaa med mig har det en Ende.”
Porque os digo que aún debe cumplirse en mí lo que está escrito: ‘Fue contado con los transgresores’. Porque lo que me concierne se está cumpliendo”.
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.” Men han sagde til dem: „Det er nok.”
Dijeron: “Señor, he aquí dos espadas”. Les dijo: “Es suficiente”.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Salió y se dirigió, como era su costumbre, al Monte de los Olivos. Sus discípulos también le siguieron.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.”
Cuando llegó al lugar, les dijo: “Orad para que no entréis en tentación”.
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Se apartó de ellos como a un tiro de piedra, y se arrodilló y oró,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”
diciendo: “Padre, si quieres, aparta de mí esta copa. Sin embargo, no se haga mi voluntad, sino la tuya”.
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Se le apareció un ángel del cielo que lo fortaleció.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
Estando en agonía, oró con más ahínco. Su sudor se convirtió en grandes gotas de sangre que caían al suelo.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Cuando se levantó de su oración, se acercó a los discípulos y los encontró durmiendo a causa del dolor,
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”
y les dijo: “¿Por qué dormís? Levantaos y orad para no entrar en la tentación”.
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Mientras aún hablaba, apareció una multitud. El que se llamaba Judas, uno de los doce, los guiaba. Se acercó a Jesús para besarlo.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?”
Pero Jesús le dijo: “Judas, ¿traicionas al Hijo del Hombre con un beso?”
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?”
Cuando los que estaban a su alrededor vieron lo que iba a suceder, le dijeron: “Señor, ¿herimos con la espada?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Uno de ellos hirió al siervo del sumo sacerdote y le cortó la oreja derecha.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Pero Jesús respondió: “Déjame al menos hacer esto”, y tocando su oreja lo sanó.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Jesús dijo a los jefes de los sacerdotes, a los capitanes del templo y a los ancianos que habían venido contra él: “¿Habéis salido como contra un ladrón, con espadas y palos?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”
Cuando estaba con ustedes en el templo cada día, no extendían sus manos contra mí. Pero esta es vuestra hora, y el poder de las tinieblas”.
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Lo agarraron, lo llevaron y lo metieron en la casa del sumo sacerdote. Pero Pedro lo seguía de lejos.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Cuando encendieron el fuego en medio del patio y se sentaron juntos, Pedro se sentó entre ellos.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.”
Una sirvienta le vio sentado a la luz, y mirándole fijamente, dijo: “También éste estaba con él.”
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!”
Negó a Jesús, diciendo: “Mujer, no lo conozco”.
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.” Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.”
Al cabo de un rato, otro le vio y le dijo: “¡También tú eres uno de ellos!” Pero Pedro respondió: “¡Hombre, no lo soy!”.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.”
Al cabo de una hora aproximadamente, otro afirmó con confianza, diciendo: “¡Verdaderamente este hombre también estaba con él, pues es galileo!”
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
Pero Pedro dijo: “¡Hombre, no sé de qué estás hablando!”. Inmediatamente, mientras aún hablaba, cantó un gallo.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”
El Señor se volvió y miró a Pedro. Entonces Pedro se acordó de la palabra del Señor, de cómo le había dicho: “Antes de que cante el gallo me negarás tres veces”.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Salió y lloró amargamente.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Los hombres que retenían a Jesús se burlaban de él y lo golpeaban.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?”
Después de vendarle los ojos, le golpearon en la cara y le preguntaron: “¡Profetiza! ¿Quién es el que te ha golpeado?”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Dijeron muchas otras cosas contra él, insultándolo.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Cuando se hizo de día, se reunió la asamblea de los ancianos del pueblo, tanto de los sumos sacerdotes como de los escribas, y le llevaron a su consejo, diciendo:
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!” Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
“Si eres el Cristo, dínoslo”. Pero él les dijo: “Si os lo digo, no creeréis,
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
y si os lo pido, no me responderéis ni me dejaréis ir.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.”
Desde ahora, el Hijo del Hombre estará sentado a la derecha del poder de Dios.”
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?” Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.”
Todos dijeron: “¿Eres entonces el Hijo de Dios?” Les dijo: “Lo decís vosotros, porque yo lo soy”.
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!”
Dijeron: “¿Por qué necesitamos más testigos? Porque nosotros mismos hemos oído de su propia boca”.

< Lukas 22 >