< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Now the feast of unleavened bread, which [is] called the passover, drew nigh,
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
and the chief priests and the scribes sought how they might kill him; for they feared the people.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
And Satan entered into Judas, who was surnamed Iscariote, being of the number of the twelve.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
And he went away and spoke with the chief priests and captains as to how he should deliver him up to them.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
And they were rejoiced, and agreed to give him money.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
And he came to an agreement to do it, and sought an opportunity to deliver him up to them away from the crowd.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
And the day of unleavened bread came, in which the passover was to be killed.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.”
And he sent Peter and John, saying, Go and prepare the passover for us, that we may eat [it].
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?”
But they said to him, Where wilt thou that we prepare [it]?
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
And he said to them, Behold, as ye enter into the city a man will meet you, carrying an earthen pitcher of water; follow him into the house where he goes in;
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
and ye shall say to the master of the house, The Teacher says to thee, Where is the guest-chamber where I may eat the passover with my disciples?
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
And he will shew you a large upper room furnished: there make ready.
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
And having gone they found it as he had said to them; and they prepared the passover.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
And when the hour was come, he placed himself at table, and the [twelve] apostles with him.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
And he said to them, With desire I have desired to eat this passover with you before I suffer.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
For I say unto you, that I will not eat any more at all of it until it be fulfilled in the kingdom of God.
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
And having received a cup, when he had given thanks he said, Take this and divide it among yourselves.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
For I say unto you, that I will not drink at all of the fruit of the vine until the kingdom of God come.
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
And having taken a loaf, when he had given thanks, he broke [it], and gave [it] to them, saying, This is my body which is given for you: this do in remembrance of me.
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
In like manner also the cup, after having supped, saying, This cup [is] the new covenant in my blood, which is poured out for you.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
Moreover, behold, the hand of him that delivers me up [is] with me on the table;
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!”
and the Son of man indeed goes as it is determined, but woe unto that man by whom he is delivered up.
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
And they began to question together among themselves who then it could be of them who was about to do this.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
And there was also a strife among them which of them should be held to be [the] greatest.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
And he said to them, The kings of the nations rule over them, and they that exercise authority over them are called benefactors.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
But ye [shall] not [be] thus; but let the greater among you be as the younger, and the leader as he that serves.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
For which [is] greater, he that is at table or he that serves? [Is] not he that is at table? But I am in the midst of you as the one that serves.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
But ye are they who have persevered with me in my temptations.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
And I appoint unto you, as my Father has appointed unto me, a kingdom,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
that ye may eat and drink at my table in my kingdom, and sit on thrones judging the twelve tribes of Israel.
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
And the Lord said, Simon, Simon, behold, Satan has demanded to have you, to sift [you] as wheat;
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!”
but I have besought for thee that thy faith fail not; and thou, when once thou hast been restored, confirm thy brethren.
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.”
And he said to him, Lord, with thee I am ready to go both to prison and to death.
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.”
And he said, I tell thee, Peter, [the] cock shall not crow to-day before that thou shalt thrice deny that thou knowest me.
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: „Intet.”
And he said to them, When I sent you without purse and scrip and sandals, did ye lack anything? And they said, Nothing.
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
He said therefore to them, But now he that has a purse let him take [it], in like manner also a scrip, and he that has none let him sell his garment and buy a sword;
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi ogsaa med mig har det en Ende.”
for I say unto you, that this that is written must yet be accomplished in me, And he was reckoned with [the] lawless: for also the things concerning me have an end.
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.” Men han sagde til dem: „Det er nok.”
And they said, Lord, behold here are two swords. And he said to them, It is enough.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
And going forth he went according to his custom to the mount of Olives, and the disciples also followed him.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.”
And when he was at the place he said to them, Pray that ye enter not into temptation.
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
And he was withdrawn from them about a stone's throw, and having knelt down he prayed,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”
saying, Father, if thou wilt remove this cup from me: — but then, not my will, but thine be done.
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
And an angel appeared to him from heaven strengthening him.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
And being in conflict he prayed more intently. And his sweat became as great drops of blood, falling down upon the earth.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
And rising up from his prayer, coming to the disciples, he found them sleeping from grief.
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”
And he said to them, Why sleep ye? rise up and pray that ye enter not into temptation.
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
As he was yet speaking, behold, a crowd, and he that was called Judas, one of the twelve, went on before them, and drew near to Jesus to kiss him.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?”
And Jesus said to him, Judas, deliverest thou up the Son of man with a kiss?
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?”
And they who were around him, seeing what was going to follow, said [to him], Lord, shall we smite with [the] sword?
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
And a certain one from among them smote the bondman of the high priest and took off his right ear.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
And Jesus answering said, Suffer thus far; and having touched his ear, he healed him.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
And Jesus said to the chief priests and captains of the temple and elders, who were come against him, Have ye come out as against a robber with swords and sticks?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”
When I was day by day with you in the temple ye did not stretch out your hands against me; but this is your hour and the power of darkness.
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
And having laid hold on him, they led him [away], and they led [him] into the house of the high priest. And Peter followed afar off.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
And they having lit a fire in the midst of the court and sat down together, Peter sat among them.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.”
And a certain maid, having seen him sitting by the light, and having fixed her eyes upon him, said, And this [man] was with him.
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!”
But he denied [him], saying, Woman, I do not know him.
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.” Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.”
And after a short time another seeing him said, And thou art of them. But Peter said, Man, I am not.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.”
And after the lapse of about one hour another stoutly maintained it, saying, In truth this [man] also was with him, for also he is a Galilaean.
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
And Peter said, Man, I know not what thou sayest. And immediately, while he was yet speaking, [the] cock crew.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”
And the Lord, turning round, looked at Peter; and Peter remembered the word of the Lord, how he said to him, Before [the] cock crow thou shalt deny me thrice.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
And Peter, going forth without, wept bitterly.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
And the men who held him mocked him, beating [him];
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?”
and covering him up, asked him saying, Prophesy, who is it that struck thee?
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
And they said many other injurious things to him.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
And when it was day, the elderhood of the people, both [the] chief priests and scribes, were gathered together, and led him into their council, saying,
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!” Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
If thou art the Christ, tell us. And he said to them, If I tell you, ye will not at all believe;
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
and if I should ask [you], ye would not answer me at all, nor let me go;
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.”
but henceforth shall the Son of man be sitting on the right hand of the power of God.
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?” Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.”
And they all said, Thou then art the Son of God? And he said to them, Ye say that I am.
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!”
And they said, What need have we any more of witness, for we have heard ourselves out of his mouth?

< Lukas 22 >