Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Koro Sawo mar makati ma ok oketie thowi, miluongo ni Pasaka, ne chiegni,
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
to jodolo madongo gi jopuonj chik ne manyo yo moro malingʼ-lingʼ ma ditiek-go Yesu, nikech negiluoro oganda.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Eka Satan nodonjo kuom Judas, miluongo ni Iskariot, achiel kuom ji apar gariyo.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
To Judas nodhi ir jodolo madongo kod jotend jorit hekalu kendo noloso kodgi kaka onyalo ndhogo Yesu.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Negimor kendo ne giyie miye pesa.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Ne oyie, kendo nochako manyo kinde maber mar keto Yesu e lwetgi ka oganda onge.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Eka nochopo chiengʼ Makati ma ok oketie Thowi, ma nyarombo mar Pasaka onego negie.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
Yesu nooro Petro gi Johana, kowacho niya, “Dhiuru mondo ulosnwa Pasaka mondo wabi wacham.”
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
Negipenje niya, “Idwaro mondo wadhi walose kanye?”
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
Nodwoko niya, “Ka udonjo e dala maduongʼ, ngʼato moro motingʼo dapi norom kodu. Luweuru nyaka ot modhiye,
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
to uwach ne wuon ot ni, ‘Japuonj penjo kama: Ere od welo monego achamie Sap Pasaka kod jopuonjrena?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
Obiro nyisou ot malach molos malo, moseiki. Kanyo ema ulosie ikruok duto.”
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Negidhi kendo negiyudo gik moko mana kaka Yesu nosewachonegi. Omiyo negiiko Sap Pasaka.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Kane sa ochopo, Yesu kod jootene nobet kachiemo.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
To nowachonegi niya, “Asedwaro ahinya mondo acham Sap Pasakani kodu kapok osanda.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
Nimar awachonu, ok anachame kendo ngangʼ, nyaka chop time e pinyruodh Nyasaye.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
Bangʼ kosekawo kikombe, nogoyo erokamano kendo wacho niya, “Kawuru ma kendo upogru uwegi.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
Nimar awachonu, ok anamadh olemb mzabibu kendo nyaka chop pinyruoth Nyasaye.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
Kendo nokawo makati kendo bangʼ goyo erokamano nongʼinge momiyogi kowacho niya, “Ma e ringra mochiw nikech un, timuru ma ka uparago.”
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Kamano bende, bangʼ chiemo nokawo kikombe mi owacho niya, “Kikombeni en singruok manyien motim gi remba, mochwer nikech un.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
To lwet ngʼat ma biro ndhoga chiemo koda.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
Wuod Dhano biro dhi mana kaka ne osechiki, to ngʼat mandhoge none malit.”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
To negichako penjoree gin giwegi ni en ngʼatno kuomgi manyalo biro timo ma.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
Bende mbaka, nowuok e kindgi ni en ngʼa kuomgi mikwano ni duongʼ moloyo.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Yesu nowachonegi niya, “Ruodhi mag joma ok jo-Yahudi rito jogegi gi angʼenge kendo jotendgi madongo luongore giwegi ni johawi.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
To un ok onego ubed machal kodgi. Kar bedo kamano, to ngʼat maduongʼ moloyo e dieru onego obed kaka jal matinie moloyo, to ngʼat motelo obed machal gi ngʼatno matiyo.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Nimar en ngʼatno maduongʼ, ngʼatno mobedo e mesa koso ngʼatno machiwo chiemo? Ok en ngʼatno manie mesa koso? An to anie dieru kaka ngʼatno matiyo.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Un e jogo mosesiko kochungo koda e masichena.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Achiwonu pinyruoth, mana kaka Wuora bende nomiya moro,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
mondo mi uchiem kendo umethi e mesana e pinyruodha kendo ubedi e kombe mag loch, kungʼado bura ne ogendini apar gariyo mag Israel.
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
“Simon, Simon, Satan osekwayo thuolo mondo opiedhi kaka ngano mipiedho.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
To aselamoni, Simon, ni yieni kik lal. To ka iselokori ma idwogo, ijiw joweteni.”
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
To nodwoke niya, “Ruoth, aikora dhiyo kodi e od twech kendo e tho.”
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
Yesu nodwoko niya, “Awachoni, Petro, kapok thuon gweno okok kawuono, ibiro kweda nyadidek ni ok ingʼeya.”
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
Eka Yesu nopenjogi niya, “Kane aorou maonge ofuku mar pesa, kata sanduku kod wuoche, ne uchando gimoro koso?” Negidwoko niya, “Onge.”
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Nowachonegi niya, “To koroni ka uonge gi ofuku mar pesa kaweuru, kendo sanduku bende, to ka uonge ligangla olok lawe pesa mondo ingʼiewgo ligangla.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
Osendiki ni: ‘Ne okwane kod joketho’; kendo awachonu ni wachni nyaka timrena. Ee, gino mondik kuoma koro chiegni timore.”
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
Jopuonjre nowacho niya, “Ne, Ruoth, ligengni ariyo eri ni ka.” Nodwoko niya, “Mano oromo.”
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Yesu nowuok modhiyo e Got Zeituni kaka notimo pile, kendo jopuonjrene noluwe.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
Kane ochopo kanyo, nowachonegi niya, “Lamuru mondo kik udonj e tem.”
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Noweyogi modhiyo mochwalore mabor madirom diro kidi, mine ogoyo chonge piny kendo nolamo niya,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
“Wuora, ka iyie, to gol kikombeni oa kuoma, to ok dwarona, to mari ema otimre.”
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Malaika noa e polo nofwenyorene kendo nomiye teko.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
To kaka ne en gi chuny malit kochandore, nolemo matek ahinya, kendo luya ne chotne kandongʼ piny mana ka remo.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Kane oa e lamo mi odok ir jopuonjre, noyudogi ka ginindo, ka giol kendo ka gin gikuyo.
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
Nopenjogi niya, “Angʼo momiyo unindo? Auru malo kendo ulam mondo kik udonj e tem.”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Kane pod owuoyo, oganda nobiro, to ngʼatno mane iluongo ni Judas, achiel kuom ji apar gariyo, notelonegi, nosudo ir Yesu mondo onyodhe,
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
to Yesu nopenje niya, “Judas, indhogo Wuod Dhano gi nyoth?”
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
Kane jolup Yesu noneno gima ne dhi timore, negiwacho niya, “Ruoth, owinjore waked gi ligengniwa koso?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
To achiel kuomgi notongʼo jatij jadolo maduongʼ mi ochodo ite ma korachwich oko.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
To Yesu nodwoko niya. “Ok kamano ngangʼ!” Eka nomulo it ngʼatno kendo nochange.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Eka Yesu nowachone jodolo madongo, jotelo mag jorit hekalu, kod jodongo, mane obiro ire, niya, “An jatend koko mar jo-jendeke, momiyo ubiro ira gi ligengni kod arunge?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
Pile ka pile an kodu e laru mag hekalu, to ne ok umaka. To mani en sau, sa ma mudho olocho.”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Kane gimake, negidhiyo kode ka gitere ei od jadolo maduongʼ. Petro noluwogi gichien.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
To kane gisemoko mach e chuny laru kendo gisebedo piny kaachiel, Petro nobedo kodgi.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
Jatich ma nyako nonene kobedo kanyo kama mach lielie. Nodhi machiegni kode morange matut kendo nowacho niya, “Ngʼatni ne ni kode.”
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
To nokwerogo, kowacho niya, “Dhako, ok angʼeye!”
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
Achien bangʼe matin, ngʼat moro nonene kendo nowacho niya, “In bende in achiel kuomgi.” Petro nodwoko niya, “Omera, ok an.”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
Achien bangʼe madirom sa achiel, ngʼat machielo nojiwo kowacho matek niya, “Adier chutho jali ne ni kode, nimar en ja-Galili.”
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
Petro nodwoko niya, “Omera, ok angʼeyo gima iwuoyo kuome!” Mana kaka nowuoyono, thuon gweno nokok.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Ruoth nolokore kendo nongʼiyo Petro tir. Eka Petro noparo wach mane oyudo Ruoth osewachone niya, “Kapok thuon gweno okok tinendeni, to wangʼ inikweda nyadidek.”
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
To nowuok odhiyo oko kendo noywak malit.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Jogo mane rito Yesu nochako jare kendo goye.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
Negitweyo wangʼe kendo negiwachone githuon niya, “Hul ane! En ngʼa mogoyi?”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
To negisiko mana ka giyanye ayanya.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Ka piny noru gokinyi, bura mar jodong oganda kaachiel gi jodolo madongo gi jopuonj chik, nochokore kaachiel, kendo Yesu nokel irgi.
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Negiwacho niya, “Nyiswa ka in e Kristo.” Yesu nodwoko niya, “Ka awachonu, to ok ubi yie gima awachonuno,
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
to ka apenjou, bende ok ubi dwoko.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
To chakre kawuono kadhiyo nyime, Wuod Dhano biro bet e bat korachwich mar Nyasaye Maratego.”
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
Giduto negipenjo niya, “Kara in e Wuod Nyasaye?” Nodwoko niya, “Un kare kuwacho ni An e en!”
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
Eka negiwacho niya, “Angʼo momiyo pod wadwaro joneno moko kendo? Wasewinjo mano koa e dhoge owuon.”
