Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Faziga eteets tush meyi bali ááwo mangiyef aawo t'inre b́tesh,
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
K'eesi naashuwots naet Muse nemo danifuwots ash asho boshattsosh Iyesusi deshde boud'it malo ááshon bogeyiri botesh.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Manoor b́ woshtswots tatse gituwotsitse iko Kiriyot dats asho Yihud atsots Shed'ano kindbwuts.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Mansh Yihud kahniwotsnat Ik'i maa kotfuwotsi jishfok amt Iyesusi awuk'o k'alr boosh beshide b́ imetwok'o bonton b́ keeweyi.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Bowere keewmansh gene'uwat gizo bísh imosh keewe bowuts.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Bo keewets wulimańnowere wotowe ett ash asho b́ danawo Iyesusi beshi de'er imosh k'anit aawo b́geyiri.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Maniye hakon fazigi mereero shukeet tush beno meyi Ik' aawo bod b́guuts.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.”
Iyesus «Fazigi kooc' misho nometwok'o amr k'aniwere» ett P'et'rosnat Yohansn woshbk'r.
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?”
Bowere «Fazigi kooc' misho aawoke no k'aniyetwok'owe n geyi?» ett bínboaati.
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
Bíwere boosh hankowa bíet, «Kituts it kindor aats kitef koro kuriru asho daatsitute, b́ shuutso shoyde b́ kindit moots ameree.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Moo doonzsh, noon danifo ‹T danifuwotsnton fazigi kooc' misho t metuwoko ibi kashef moo aawoke? etfe› erere bísha.
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
Bíwere dadirotse fa'a es'dek't k'aniyets maa gawuno itsh kitsituwe, manoke k'aniwere.»
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
B́ danifuwots amt, jam keewo Iyesus ettsok'o wotat b́datseyi, fazigi baaliyo noowere manoke bok'aniyi.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Kooc'misho b́ bodtsok'on Iyesus b́ woshtswotsnton mishi marats beeb́dek'i.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
Hank'owa boosh biet, «Godbek'o tiats b́ bodftsere shino itnton fazigi koc'mishan moosh ayidek'atni t tewunfoni b́ teshi.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
Keewan Ik'i mengstotse arik wotar bbe'efetsosh haniye hakon Fazigi koc'mishan b́ jamon maratse etiruwe itsha?»
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
Maniye hakoń Iyesus úshi wanc'o k'aau dek't Ik'o b́ údiyakon hank'o biet, «Nayere han kayde'ere,
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
arikon itsh keewiruwe andon de'etuwr Ik'i mengstu bwafetsosh weyini shuwanatse daatsets usho uyatse.»
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
Iyesus manats dabt misho k'audek't Ik'o b́ údiyakon, b́ danifuwotssh «Nayere, han itsh imetuwo tmetsoniye, han taan gawosh woshde'ere» ett bí im.
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Mank'o koc'mishoniye okoon ushi wanc'o k'aaúdek't imt boosh hank'o bíet, «Ushe wanc'an it jangosh kud'itwo t s'atsoniye bíats ned'iyet handr taaroniye.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
«Ernmo taan beshide imetu asho kisho hamb taanton mishi marotse.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!”
Ash Na'o b́ jangosh shin keewetsok'on k'irituwe, ernmó Ash Na'o beshide imetu ashmansh indowe bísha!»
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Bowere «Noyitse keewan k'alituwo kone?» ett boatsatsewo moosho dek'botu.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
Manats dabt bo, «Nounetsitse bogo kone?» ett moosho dek't botuu.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Iyesusmó hank'o boosh bíeti, «Ik' ash woterawwots naashuwots ash ashaatse alo detsfne, dats keewtswotswere ashosh sheeng k'alfwotsi etetuwe,
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Itmó bokok'o woto itsh geyiratse, maniyere ititse een wottso b́ beyal muk' wotowa, jishtsi wottso guutsok'o wotowe.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Mishimarats bedek't meyiruwonat need'dek't manziruwotse awune enoni? Eena eteefoni mishi maratse bedek'tsoniyoshna? Taamó it dagotse guutsok'o taane.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
It taa gondo tbek'or jamon taanton kup'atniye it teshi.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Mansh t nih taan b́ naashitsok'o taawere it naashituwe.
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
T mengstotse mishi maratse bede'er meetute, úshetute, naashi jooratse bede Isra'el naar tatse gituwotsats angshitute.»
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Manats dabt Iyesus hank'o bíet, «Smonoo! Smonoo! hmb, goshtso b́ sndeyi buyo as'de b́ galfook'o Shed'ano iti as'baze b́geyi.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!”
Ernmó ni imnetiyo b́ t'afrawok'o taa neesh Ik'o k'onituwe, ando aani ni anorowere nieshuwotsi kup'iwe.»
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.”
P'et'roswere «Doonzono! tip wotowa, k'ir wotowa neenton amoosh k'ank taane!» bíet.
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.”
Iyesusmó aniydek't, «P'et'rosoo! hambets baako b́ k'adfetsere, ‹Neen danatse› err keezoto taan haalitune etfe» bí et.
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: „Intet.”
Maniye hakon Iyesus b́ danifuwotssh, «Gizosh k'arc'ito, borso, c'amono it kishatse alo iti t woshor itsh shaptso fa'a b́teshi?» boosh bí et. Bowere «Eegor noosh shapts keewo aaliye» ett bísh boaaniy.
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Iyesuswere boosh aaniy hank'owa biet, «Andmó gizo, borsono detstso, k'aau de'e, shiki gorado deshawonwere b́ taho kemr shiki gorado kewude'e
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi ogsaa med mig har det en Ende.”
T jangosh shin guut'ets jamo fin isho bgeyitsotse ‹Gondwotsnton taawere› etiruwo S'ayin mes'afotsi keewo ti atse wot b́ s'uwo geyife etre itsha.»
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.” Men han sagde til dem: „Det er nok.”
B́ danifuwotswere «Doonzono! hamb git shiki goraduwots fa'ane!» bo eti. Bíwere «bodfne!» boosh bíet.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Iyesus kitutse kesht b́ doyok'o Debrezeyit guromants bíami, b́ danifuwotsuwere bínton boam.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.”
Manok bobodtsok'on Iyesus, «Fadeyots it kindrawok'o Ik'o k'onuwere» bí eti.
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Maniyehakon shúts sha'ubetsok'o boatse wokdek't bíam, tuk'mal dek't hank'o ett Ik'o b́k'on,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”
«Nihono! nshunka wotiyale tiats bodosh etiru kic'i wanc'an tiatse wokiwe, ernmó nee niettsok'owabako taa tiettsok'o wotk'aye.»
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Manoor bin kupiit melakiyo darotse waat́ bíats be'e b́wutsi.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
B́ nibotsnowere ayidek't kic'efetst kup'idek't Ik'o b́k'oniri b́teshi, b́s'azonuwere s'atsok'o wotat datsatsa b́s'oriri b́tesh.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Ik' b́ k'onirwoke tuut b́ danifuwotsok b́waa, ayi dek't boshiyantsatse tuutson nefat k'eewutsat bobefere wadatst boosh hank'o bíet,
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”
«Eegishe it k'eyiri? Maniyere fadeyots itkindrawok'o tuur Ik'o k'onuwere.»
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Iyesus man keewoke b́befere, ay ashuwots waa bokesh, boon jishiruwonuwere tatse gituwotsits wottso iko Yihudi b́tesh, Yhud bín jobosh b́ maants t'nb́dek'.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?”
Iyesusmó «Age Yhudo! Ash Na'o jobon beshide imisheya?»
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?”
Iyesusnton teshts b́danifuwots keewuan b́ wottsok'o bobek'tsok'on «Doonzono! shiki goradon jod'onowa?» bo et.
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Boyitsnowere iko kahni naasho guutso shiki goradon k'es'dek't b́k'ani waazo k'ut'b́k'r.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Iyesusmo «K'aye! hank'o keewo aani k'alk'aye!» bí et, Asho wazonowere shu'udek't kashi b́k'ri.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Maniye hakon Iyesus bin detsosh waats k'eesi naashuwotsi, Ik' maa kotfuwotsatsi altsuwotsnat ashitsi eenashuwotsnsh hank'o bí et «Taan wombedewok'o detsoshe shiki goradonat gumbo dek'atniya it weyiri?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”
Aawu aawon itnton Ik' mootse t daatsewor taan t teshor, andmo it aawonat t'aluwotse altsosho bo ááwe.»
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Maniye hakon ash ashuwots Iyesusi detsdek't k'eesi naasho mook dek't bowaa, P'et'rosuwere wokoon b́shuutso b́ shi'iri.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Ash ashuwots kas'otse tawo deshidek't ikoke bedek'tni botesh. P'et'oswere waat towat be b́dek'i.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.”
P'et'ros tawu ganok b́befere gon iku tawu shanatse bek'bk'ri, b́ maants t'iwintsdek' s'iilat «Hanwor Iyesusntoni b́teshi!» bi et.
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!”
P'et'rosmó, «Nee ashune! taa bín danatse!» jamere bí et.
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.” Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.”
Muk'i tesht k'osh ash iko P'et'rosi bek't «Neewor boyitsi iko neene!» bí et. P'et'rosmó «Ashono neena! taanaliye!» bí et.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.”
Ik sa'atok'o tesht k'osh ash iko P'et'rossh «Ashaahan Gelil dats ash b́wottsotse arikon bíntoniye b́teshiye!» ett kup'idek't b́ keewi.
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
P'et'rosmó, «Ashono neena! ni etiruman danatse!» bí et. Man keewoke b́befere manoor baako b́ k'adi.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”
Manoor doonzo Iyesus wongr ett P'et'rosi b́ s'iil, P'et'roswere «Hambets bako keezoto b́k'adfetsosh taan danatse er haalitune» ett doonzo Iyesus b́ keewutso gawubdek'i.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Urats kesht ayidek't bí eep.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Manoor Iyesusi detsdek't teshts ashuwots bíyats trgic'o kashfetst bín botogiri.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?”
B́ shitsonowere p'urifetst, «Kone neen togtsoni? Nebiyi nwotiyal aab dane?» boetfera botesh.
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Bíats ay keewo keewufets bín boc'ashiri botesh.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Gatsb́wutstsok'on dats naashuwots, kahni naashuwots, Muse nemo danifuwots ikok kakuwebogutsi, Iyesusnowere jebats dek'bowa.
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!” Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Hank'o ett bísh bokeewu «Ab nee Krstos neena wotiyal noosh keewwe, » Biimo boosh hank'owa bíet, «Itsh t keewiyalo taan amaneratstere,
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Iti tiatiyalo taash aniratsteree,
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.”
Ernmó haniyehakon Ash na'o kup' Ik'o k'ani aaromand bedek'etuwe.»
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?” Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.”
Jametswots Ik wotdek't «Eshe nee Ik'o naay neeneya?» et bo aati.
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!”
Bowere «Eshe eeg gawe noosh b́ geyiti? Hamb b́ nonatse keshtso no notokon shishrone!» bo et.
