Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
O Isus ando Hramo dikhla e barvalen sar čhon ande riznica love sago daro e Devlešće.
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
A dikhla vi varesošće čore udovica savi čhuta okote samo duj majcikne kovanice.
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Thaj phendas: “Čače, phenav tumenđe akaja čori udovice čhuta majbut savorendar.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.”
Kaj savora von dine katar piro viško, a voj katar piro čoripe dijas sa so sila.”
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
Dok varesave učenikurja ćerenas svato pale godova sar si o Hramo šukar ukrasime e barenca thaj e ukrasenca save e manuša andine e Devlešće, a o Isus phendas:
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
“Avela e vrjama kana katar akava so dićhen či ačhela ni bar pe bareste. Svako avela harado.”
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?”
E učenikurja phučline les: “Sikavneja, a kana godova avela? Thaj sar džanasa kaj godova uskoro avela?”
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
A vo phendas lenđe: “Len sama te na aven hohade kaj but džene avena ande mungro alav thaj phenena korkoro pale peste kaj si von o Mesija thaj phenena: ‘avili e vrjama’. Na džan pale lende!
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.”
Kana ašunena pale raturja thaj pale pobune, na daran. Kaj sa godova trubul te avel, ali godova još naj odma o krajo.”
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Askal još phendas lenđe: “O them borila pe protiv aver them, thaj e carurja protiv aver carurja.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Pe sa e riga e themešće avena e potresurja, bokhalipe thaj nasvalipe. Po nebo avena čudesne znakurja savendar dela e dar pe sa o them.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Ali, majsigo nego godova sa avel astarena tumen thaj progonina tumen. Zbog mande predaina tumen e manušenđe ande sinagoge te sudin tumenđe. Inđarena tumen angle carurja thaj angle upravitelja zato kaj sledin man.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Godova avela tumari prilika te den svedočanstvo.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Zato zapamtin na majanglal te gndin so phenena ande tumari obrana!
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
Me dava tumen alava thaj kasavi mudrost savjaće našti proturečila niti te odupril pe ni jek tumaro protivniko.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
A izdaina tumen čak vi tumare dada, deja, phrala, drugarja thaj tumari familija. Varesaven tumendar vi mudarena.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Savora mrzana tumen zato kaj sledin man.
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
Ali či perela ni jek bal katar tumaro šoro.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Tumare duše spasina pe zbog godova, ako či odustanin.”
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
O Isus nastavisarda te phenel lenđe: “A kana dićhena kaj e vojska opkolisardas o Jerusalim, askal džanen kaj avili paše e vrjama kaj avela opustošime.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
Askal okola save si ande Judeja neka našen ande gore thaj save si ando gav neka inkljen andar leste, a ni o okola save si ando polje neka či bolden pe ando gav.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Kaj ande godola đesa avela e Devlešći kazna te pherdol sa so ramol ando Sveto lil.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Teško e khamne manušnjenđe thaj okolenđe save den čuči e čhavren ande godola đesa! Kaj avena e bare nevolje pe phuv, thaj e Devlesko gnjevo pe akala manuša.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Avena mudarde katar o oštro mačo, thaj avena inđarde ando ropstvo pe sasto them. A o Jerusalim uštavena okola save či džanen palo Del dok či isteknil e vrjama okolenđi save či džanen palo Del.”
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
O Isus phendas: “Pojavina pe e znakurja po kham thaj po čhonut thaj pe čereja. A e theme pe phuv astarela o očaj zbog e huka thaj e talasurja andar o more.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
O them merela e daratar thaj katar godova kaj ažućarena so avela pe akava them, kaj vi e nebeske sile avena uzdrmome.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Askal dićhena man, e Čhave e Manušešće, sar avav pe nebeske oblakurja e silava thaj e bare slavava.
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.”
Kana počnila sa godova te avel, ušten thaj vazden tumare šore kaj o Del uskoro oslobodila tumen.”
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
Pale godova o Isus phendas lenđe e usporedba: “Dićhen e smokva ili bilo savo aver kaš.
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Kana dićhen kaj mućen e patrja, korkoro već džanen kaj paše si o milaj.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Gajda vi tumen kana dićhen sa akala događaja, džanen kaj si paše o carstvo e Devlesko.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
Čače, phenav tumenđe, kaj akava naraštaj sigurno či naćhela dok sa akava či avel.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
O nebo thaj e phuv naćhena, ali mungre alava či naćhena nikad.”
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
O Isus phendas lenđe: “Len sama te či zuravol tumaro ilo ando handžvali pe palo habe thaj ando matipe ili ande trajošće brige thaj te či iznenadil tumen godova đes,
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
savo avela sago zamka, pe sa e manuša save trajin pe sasti phuv.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.”
Zato stražarin thaj molin tumen e Devlešće te šaj naćhen sa akava so trubul te avel thaj te ačhen sago pobednikurja angle mande, anglo Čhavo e Manušesko.”
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
O Isus svako đes sikavelas ando Hramo, a raćava inkljelas thaj raćarelas pe Maslinsko gora.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
A sa o them već katar e rano detharin avenas leste ando Hramo te ašunen les.
