Lukas 20
1 Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Alu gulo Jisu Pwknvyarnvnaam lo nyi vdwa tamsarla okv Gamlv nga japji rilo, nyibu butvnv vdwv okv Pvbv tamsarnv vdwv, nyiga vdwa lvkobv, aatoku
2 Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
okv ninyia minto, “Ngonua mintamto, no ogubv svbv rimin dunv? Yvvla nam svbv rimin dubv jinv ngv?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Jisu bunua mirwksito, “Ngam nonua gaamgo tvu chomu labv. Ngam mintam labv,
4 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
Jon gv baptisma jinamv Pwknvyarnv gvlo kvre vmalo nyi gvlo kvre?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Bunu vdwv atu v larmi sirap nyato, “Ngonu ogu vla mindubv? Ngonu ‘Pwknvyarnv gvlokv’ vla minbolo, nw minrikuda, ‘V bolo nonu ogugbv Jonnyi mvngjwng mapvnv?’
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
Vbvritola ngonu ‘Nyianyi gvlokv’ vla minbolo, so gv nyi nyipam vdwsi ngonua vlwng orgingre, ogulvgavbolo bunu Jonnyi nyijwk akobv pvbwng alvbv chinya dukunv.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
Vkvlvgabv bunu mirwkto, “Ngonu chima v ogulokv aapvnvdw.”
8 Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
Okv Jisu bunua mintoku, “Ngo ka nonua minjimare ogubv ngo so vdw sum ridu nvdw.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Vbvrikunamv Jisu so minchisinam sum bunua minjito: “Ho hoka nyi ako dooto hv anggor rongo mvto, um rijo naanv nyi vdwlo tinto, vbvrikunamv adubv relinnam lvgabv vnglintoku.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Vdwlo anggor naakumdwv aatokudw, nw nyira go rwktin vdwlo gvlo anggor ninyigv baak paase naarwk simu dubv vla vngmu toku. Vbvritola rwktin vdwv nyira anga dvngtola ogu goka jimabv vngkur motoku.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
Vkvlvgabv nw nyira gunvnyi vngmuto; vbvritola rwktin vdwv ninyi nyika dvngdvto, hinyinghiru dubv mvto, okv ogugoka jimabv vngkur motoku.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
Vbvrikunamv nw nyira aom nvnv nga vngmuto; rwktin vdwv ninyia ungnv gvdubv, mvdvto, okv ninyia agumlo dvato.
13 Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
Vbrikunamv anggor rongo atuv mintoku, ‘Ngo ogugo riku nvpvdw? Ngo ngoogv paknam kuunyilo nga vngmu reku; bunu ninyia jvjvbv mvngdv jiriku!’
14 Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Vbvritola vdwlo rwktin vdwv ninyia kaapa tokudw, bunugv aralo mimisinyato, ‘So si atu gv kuunyilo ngv. ‘Klai ninyia mvki laju, okv ninyigv yikungyira ngv ngonu gvbv rireku!’
15 Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
Vkvlvgabv bunu ninyia anggor rongo agum dvlinto okv mvki toku. “Vbvrikunamv, rongo atuv rwktin vdwa ogubv rireku?” Jisu tvkato.
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
“Nw aariku okv ho nyi vdwa mvki reku, okv anggor rongo nga kvvbi rwktin vdwlo laklwk reku.” Vdwlo nyi vdwv sum tvvtokudw bunu minto, “Vbvrirung mare!”
17 Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Jisu bunua kaagapto okv tvvkato, “Vbvrikunamv so darwknv kitap gv minam si ogu v? ‘Naam mvnv vdwgv toa kunam vlwng pwngv mvnwngnga dinchiyachok nvgobv rire.’
18 Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
Nyi mvnwngnga ho vlwng hoka hopv nvnga patungpayung mvre; okv ho vlwng angv nyi akonvgv aolo hoopv bolo, v ninyia amwkbv mvre.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Pvbv tamsarnv vdwv okv nyibu butvnv vdwv, hoka Jisunyi naatung dubv rikwto, ogulvgavbolo ninyigv minchisinam minam angv bunua minyingdu vla bunu chintoku; vbvritola bunu nyi vdwa busu nyato.
20 Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Vkvlvgabv bunu alvnv dw kaakarto. Bunu nyi mego arwnglo gwngla jisito bunua alvnv nyi go vla kaakudubvrinv nyi vkv, okv bunu ho vdwa Jisu gvlo vngmuto tvu gvrila naatung dubv vla vkvlvga bunu ninyi Roman nyigam lo laklwk ladukubv.
21 Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
So gv arwng gwngyanv vdwv Jisunyi minto, “Tamsarnv, ngonu chindu no ogugo mindudw okv tamsar dudw v jvjv ngv. Ngonu chindu no nyi gv mvngnam lokv kaamadu, vbvritola nyi gv lvgabv Pwknvyarnv gv mvngnam jvjv nga tamsaryado.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
Ngonua mintam labv, Roman Dvbvyachoknyi ngonugv lampu jinam si ngonugv Pvbv nga rinying dunvri, vmalo rikin madunvri?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
Vbvritola Jisu bunugv gwngnam a kaapa toku okv bunua minto,
24 Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
“Ngam lokdwng go kaatam labv. So si yvvgv nyukmu vla aminv doodunv?” “Dvbvyachok gv,” bunu mirwksito.
25 Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
Vkvlvgabv Jisu minto, “Alvdo, vbvrikunamv, Dvbvyachok gvnga Dvbvyachoknyi jitoka, okv Pwknvyarnv gvnga Pwknvyarnvnyi jilaka.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Vkvlvgabv nyi vdwgv kaagia hoka ogu goka bunu ninyia naatung nyula mato, vkvlvgabv bunu ninyigv mirwk nama lamrwpanya la choibv doonya toku.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Vbvrikunamv Sadusis mego, yvvbunudw nyi vdwv sitokula turkur kumadunv vnv vdwv, Jisu gvlo aato okv minto,
28 „Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Tamsarnv, Moses so Pvbv sum ngonugv lvgabv lvkpv jipvnv: ‘Nyi gonv nywng nga kuu dooma dwbv siyu bolo, ho siyu nvgv boruv hvngmi nga nywng mvrung tvka vkvlvgabv bunyiv kuu doogv rila sinv ho gv kuu bv mindu kubv.’
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Alu golo achiboru kanw go dooto; achi yachok v nyimv naatoku okv kuu dooma dwbv siyuto.
30 Ligesaa den anden.
Vbvrikunamv boruya gonv nyimv nvnga nywngbv doogvto,
31 Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
okv boru aom nvnv ngvka. Vbvdvdvbv achiboru kanw mvnwnglo rito—bunu siyuto kuu dootv madvbv.
32 Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
Mvnwng gv kochinglo, nyimv nvngv sitoku.
33 Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
Vjak, sinv ngv turkurdw alulo, nyimv nvngv yvvgv nywngbv rirekudw? Mvnwng kanw v ninyia nywng mvpv.”
Jisu bunua mirwkto, “Vjakgv nyiga mvvga ngv nywng nyilubv rimi sidu, (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
vbvritola nyiga okv mvvga ngv yvvdw sinam lokv turkur kuji bongv okv singnam gunv tolo doojinv v nywng nyilubv rimi sikumare. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Bunu nyidogindung vdw jvbv rire okv sinyu kumare, bunu Pwknvyarnv gv kuu vdwvku, ogulvgavbolo bunu sito koola turrap kunvngv.
37 Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Sinam lokv turkurkunama Moses ka chimbwk toku. Lvklin jinamlo yamdwng yamchumlo vmv gunam gv lvkwng nga nw Atu gvbv minto ‘Abraham gv Pwknvyarnv ngv, Isaak gv Pwknvyarnv ngv, okv Jakob gv Pwknvyarnv ngv.’
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
Nw turnv vdwgv Pwknvyarnv ngv, sinv gvngvma, ninyigv lvgabv mvnwngngv turdunv.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
Pvbv tamsarnv megonv goklinto, “Alvbv mirwknam go, Tamsarnv!”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Bunu ninyia ho lvkwngbv tvu dukubv choopu kuma toku.
41 Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Jisu bunua tvvkato, “Kristo Dabid gv husi v vla oguaingbv minpvnv?
42 David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Dabid nw atuv mirimimpak kitaplo minsuto, ‘Ahtu ngoogv Ahtunyi minto: Ngoogv lakbiklo dootungto
43 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
vdwlo ngo noogv nyimak vdwa lvpa lvging nvnv aingbv mvla noogv lvchulo vvpvma dvdvlobv.’
44 Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
Dabid ninyia ‘Ahtu’ vla minto; oguaingbv, vbvrikunamv, Kristo Dabid gv husi bv rila rinv?”
45 Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
Nyi vdwgv ninyia tvvla doorilo, Jisu ninyigv lvbwlaksu vdwa minto,
46 „Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
“Pvbv tamsarnv vdwa nonu himasuto laka, bunu bunugv jvtvlaklwk a kotola daakar svnga mvngbiu dunv okv pyokpamdorpam lo vngkar gvrila mvngdv kodubv mvngbiu dunv; bunu jius kumkunaam vdwlo dooku a okv dvpam dvkulo alvyachoknv dooku a gakcho dunv;
47 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
Bunu hvngmi vdwlo riborilit mingla okv bunugv naam vdwa dvrit papi jila, okv kaakudubv vla asu dubv kumla! bunua achialvbv alvmanam gubv mvritre!”
