Lukas 20
1 Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Yabha isiku limo, ali asambelezya abhantu Mwibhanza na alombelele enongwa enyinza, agosi abhe makuhani na Simbi pandwemo na zehe bhabhaliye nanali.
2 Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
Bhabhora, bhayanga, 'Tibhore obhomba amambo ego humaha ganu nantele yonu yapiye amaha ege?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Wagalula wabhabhora, 'Nane ambabhobhozye amwe enongwa zimo mbori
4 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
owoziwa owa Yohana. Je, wapumile amwanya au wabhantu? '
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Bhagamzanya bhebho hwa bhebho, wayanga, 'Nkashere, `Tije ufumile amwanya, ayanje, ` Basi, mbona semwamwetesha?'
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
Nkatije tiyanje aje ufumire hwa bhantu; abhantu bhonti bhanzatikhome na mawe afwanaje bhamweteshe oYohana aje kuhwe. '
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
Bhagalula aje sagatimenye hwa ufumere.
8 Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
O Yesu wabhabhola, “'Wala ane sembhabhola amwe humaha gananu gebhomba amambo ega.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Wanda abhabhore abhantu hufwa no ogu, “Omntu omo atotira ogonda ogwe mazabibu, wapanjizya bhabhalima, wabhara wakhala hunsi eyamwabho humuda ogwinji.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Na wakati owakonje asontezyezye owe mbombo owamwabho bhakhoma ono wape bhakenyesya bhatunga mmakhono aliwene.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
Wasontezya newembombo owa mwabho bhakhama wape bhakenyesya bhatanga namakhono- wene.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
Wasonteleya no watatu ono wape bha vwalazya bhataga hwonze.
13 Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
Basi ogosi owe gonda ogwe mizabibu ayanjile, embombewele? Embahusontezye omwana wane wegene ane. Olwenje bhagamwogopa omwene. '
14 Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Lelo bhala abhalima nabhalorile bhashauliyene bhene hwe bhene bhayanga ono wagare eshi tigoje ili agalo ubhe wetu. '
15 Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
Bhataga hwonze hugonda ogwe mizabibu bhagoga. Basi ogosi owe gonda elye mzabibu abhabhabhombe wele?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
Awahenze nabhatezye bhabhalima bhala nogonda gula ogwe mizabibu, anzabhapele abha mwabho nabhovwa ego bhayanga, 'Basi gasafumire ega'
17 Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Wabhalangulila amaso wayanga emana yakwe yenu eshi izu eli lyalisibwilwe, iwe lyabhalikhene wa ashi elyo liwe igosi lyalishenje'?
18 Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
Nkashele kila muntu yayigwela piwe elyo abhabudushe walyayihugwela lyayihusya tee. '
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Bhape asimbi na gosi makuhani bhahanzile hukhate esula yeyo, bhabhogopa abhantu afwanaje bhamenye aje ofwano ogu abhayanjire bhebho.
20 Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Bhazijira zijira bhasontezya owa pelelezye bhahwibhesheye aje bhantu bhelyoli ili bhatonele afumire nenjango zyakwe bhapute hubheshe katika enzi eye utawala owa liwali.
21 Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Bhabhozya bhayanga sambilezi timenye eyaje oyanga na sambelezye gagali gelyoli wala sojali echeo eshamntu bali osambelezya idara elyo Ngolobhe elyelyoli.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
Eshi je harari tipile o Kaisari esonga au seshashesho?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
Lelo omwene amenye azyongora hwabho wabhabhora,
24 Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
“Mbonesi edinari. Eno waje namandi gananu?” Bhagalula, “Ya Kaisari.”
25 Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
Wabhabhora, 'Basi, evya Kaisari mpele oKaisari, nevya Ngolobhe mpeleje Ongolobhe.'
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Wala sagabhawezizye ahutake hunongwa zyakwe hwitagalila elya bhantu. Bhaswiga amajibu gakwe bhapoma.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Yabha bhamo bhamo Masaduayo bhabhalila, bhala bhabhayanga yaje na humo azyoshe bhabhozya,
28 „Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
bhayanga, “Sambelezi, oMusa atisimbiye eyaje omntu nkafwelwe noholo wakwe ali noshe lelo salinomwa na amweje ono oshe apapile oholo wakwe abhana.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Basi bhali ahola saba owahwande ahejele oshe wafwa sali na mwana,
30 Ligesaa den anden.
na owabhele(wamwega ola oshe wafwa sali no mwana).
31 Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Hata owatatu wamwega na bhamwabho wonti saba, bhafwa sebhaleshile abhana.
32 Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
Humalisholo wafwa ola oshe wape.
33 Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
Basi katika azyoshe ayibha she wananu? Afanaje ahegwilwa nabho wonti saba. '
O Yesu wabhora, “Abhana abhe ulimwengu ogu bhahwega nahwegwe. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Lelo bhala bhabhabhaziwa emwanya ela na hula azyoshe hwabhabhafwiye sebhahwega wala sebhahwegwe. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Wala sebhawezizye afwa nantele afwanaje mlengana wene na malaika bhape bhana bha Ngolobhe, shila shabhali bhazyoshe.
37 Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Lelo eyaje abhafwa bhayizyoha hata yo Musa alangwilwe owaje owe sazo epo payanjile Ogosi aje yo Ngolobhe owa Ibrahimu na Ongolobhe owa Isaka na Ongolobhe owa Yakobo.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
Wape se Ngolobhe owabhafwe bali bhabhali bhomi, afwanaje wonti bhakhara hwamwahale.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
Asimbi bhamo bhagalula bhabhola, 'Sambezi, oyanjile shinza. '
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Wala sebhawezizye hubhuzye enongwa baada eye go.
41 Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Wabhabhora abhantu bhayanga wele aje oKristi mwana wa Daudi?
42 David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Afwanaje oDaudi yoyo ayanga mchuo esha Zaburi: Ogosi abholele Gosi wane: Okhale okhono gwane ogwendelo,
43 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
hata embabheshe adui bhaho abha litengo elya bheshe amagaga. '
44 Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
Basi Daudi ahukwizya 'Gosi', shili wele mwana wa Daudi?”
45 Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
Na bhantu bhonti nabhali bhahutejezya abhabhorele asambeleziwe bhakwe,
46 „Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
'Hwilindaji na simbi bhasongwa ajende bhakwete amenda amatari na lamhana msokoni na khale hwitagalila elye mabhunza na khara amatego agahwitagalila pashikurukuru.
47 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
Mlya enyumba ezyafwele na hunafiki bhaputa eputo entali. Ebho bhayipata alongwa eshi gosi. '
