Lukas 20
1 Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
I jekhvar sar o Isus sikaj ine e manušen ano boro e Hramesoro hem vaćeri lenđe ine o Šukar lafi, ale uzalo leste o šerutne sveštenici, o učitelja e Zakonestar hem o starešine
2 Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?‟
hem pučle le: “Vaćer amenđe kotar tuće autoritet te ćere akava? Ko dinđa tut pravo?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
O Isus phenđa lenđe: “Hem me tumen ka pučav nešto. Vaćeren maje:
4 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?‟
Ko dinđa pravo e Jovane te krstini e manušen, o Devel kovai ano nebo ili o manuša?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
A on raspravinde pe maškara pumende vaćerindoj: “Te phenđam ‘o Devel kovai ano nebo’, ov ka pučel amen sose onda na verujinđam lese.
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.‟
A te phenđam ‘o manuša’, sa o manuša ka mudaren amen barencar, adalese soi uverime da o Jovan inele proroko.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
Adalese phende e Isusese: “Na džanaja ko dinđa pravo e Jovane.”
8 Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
I o Isus phenđa lenđe: “Ni me onda naka phenav tumenđe kotar maje pravo akava te ćerav.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Tegani o Isus lelja te vaćeri e narodose akaja priča: “Nesavo manuš sadinđa vinograd, iznajminđa le nesave vinogradarenđe hem dželo ko drom ko but vreme.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
I kad alo o vreme te čeden pe o drakha, bičhalđa e sluga koro vinogradarija te šaj den le oto bijandipe e drakhakoro. Ali o vinogradarija marde le hem bičhalde le palal čuče vastencar.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
I o gospodari bičhalđa avere sluga. Ali on hem ole marde, lađarde le hem bičhalde le palal čuče vastencar.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
I palem o gospodari bičhalđa koro lende hem e tritone sluga. A on ćerde le ko rata hem frdinde le avri taro vinograd.
13 Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
Tegani o gospodari oto vinograd phenđa: ‘So te ćerav? Ka bičhalav lenđe mle mangle čhave. Šaj ole ka poštujinen.’
14 Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Ali kad o vinogradarija dikhle le, vaćerde maškara pumende: ‘Akavai o nasledniko. Hajde te mudara le hem amenđe te ačhol o nasledstvo.’
15 Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
I frdinde le avri taro vinograd hem mudarde le. So mislinena, so ka ćerel o gospodari adale vinogradarenđe?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.‟ Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!‟
Ka avel hem ka mudari len, a o vinograd ka iznajmini averenđe.” I okola kola šunde adaja priča, phende: “Te na del o Devel adava te ovel!”
17 Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
A o Isus dikhlja ano lende hem phenđa: “A so onda značini adava soi pisime ano Sveto lil: ‘O bar savo odbacinde o zidarija ulo najbitno bar e čheresoro’?
18 Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Đijekh kova perela upro adava bar, ka phagel pe, a te pelo adava bar upra nekaste, ka zgnječini le.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
A o učitelja e Zakonestar hem o šerutne sveštenici mangle tegani te dolen e Isuse, adalese so džande da akaja priča vaćeri olendar, ali darandile e narodostar.
20 Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
A o učitelja e Zakonestar hem o šerutne sveštenici posmatrinena ine e Isuse. Bičhalde koro leste špijunen, kola ćerde pe dai iskrena, sar te dolen le ko bišukar lafi i te šaj preden le ko upravniko e rimesoro te osudini le.
21 Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
I o špijunja pučle e Isuse: “Učitelju, džanaja da vaćereja hem sikaveja šukar hem na dikheja kovai kova, nego čačimase sikaveja oto drom e Devlesoro.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?‟
Valjani li amen o Jevreja te platina o porez e rimesere carose ili na?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
A o Isus džanđa so on mangle te prevarinen le i phenđa lenđe:
24 Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?‟ Men de svarede og sagde: „Kejserens.‟
“Mothoven maje i kovanica savaja platinena o porez. Kasiri slika hem kasoro anav isi la?” A on phende: “E carosoro.”
25 Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟
Tegani o Isus phenđa lenđe: “Onda den soi e carosoro e carose, a soi e Devlesoro e Devlese.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
I ađahar o špijunja našti ine te arakhen ništa bišukar ano okova so o Isus vaćerđa i trainde adalese so inele zadivime lesere vaćeribnaja.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
I ale koro Isus nesave sadukeja kola vaćerena da nane uštiba taro mule, i pučle e Isuse:
28 „Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Učitelju, o Mojsije pisinđa amenđe so te ćerel o manuš te mulo lesoro phral kova pala peste ačhavđa romnja bizo čhave. Adava manuš valjani te lel ple phralesere romnja te šaj oj te bijani čhave kova ka ovel nasledniko e mulesoro.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Ađahar, inele efta phralja. O prvo lelja romnja i mulo, a na ačhavđa pala peste čhaven.
30 Ligesaa den anden.
O dujto phral lelja ple phralesere romnja, ali hem ov mulo.
31 Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Tegani o trito phral lelja adala romnja i mulo hem ađahar sa o efta phralja. I nijekh olendar na ačhavđa čhaven pala peste.
32 Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
Ko kraj muli hem i romni.
33 Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Kasiri onda romni oj ka ovel kad ka uštel pe taro mule, a inele dindi ko sa o efta phralja?”
O Isus phenđa lenđe: “O manuša ko akava sveto lena pe hem dena pe. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
A okola kolen o Devel smatrini dai dostojna te oven vazdime taro mule hem te živinen ko sveto savo avela, ni ka len pe ni ka den pe. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Adalese so našti više ni te meren: ka oven sar o anđelja. Oni čhave e Devlesere, adalese so o Devel ka vazdel len taro mule.
37 Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
A da o mule uštena, mothovđa hem o Mojsije ano Sveto lil kote pisini oto grmo savo ine thabljola. Adathe ov zako Gospod phenela dai ‘Devel e Avraamesoro, e Isaakesoro hem e Jakovesoro’ iako on tegani inele mule.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.‟
A o Devel nane Devel e mulengoro, nego Devel e dživdengoro. Adalese soi on e Devlese pana dživde.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.‟
Nesave učitelja e Zakonestar phende e Isusese: “Učitelju, šukar vaćerđan!”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
I nijekh više na tromandilo te pučel le nešto.
41 Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Tegani o Isus pučlja okolen so šunena le ine: “Sar šaj te vaćeri pe dai o Hrist samo e Davidesoro čhavo?
42 David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
A korkoro o David phenela ano lil oto Psalmija: ‘O Gospod phenđa mle Gospodese: Beš ko počasno than, oti mli desno strana,
43 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
đikote na pašljarava te neprijateljen talo te pre!’
44 Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Te o David vičini le ‘Gospode’, sar onda o Hrist šaj te ovel samo lesoro čhavo?”
45 Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
Tegani anglo sa o manuša, o Isus phenđa ple učenikonenđe:
46 „Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
“Arakhen tumen e učiteljendar e Zakonestar! On volinena te phiren urjavde ano bare fostanja hem o manuša, ano baro poštujiba, te pozdravinen len ko trgija. Volinena te bešen ko anglune thana ano sinagoge hem ko najšukar thana ko gozbe.
47 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.‟
Hana o imanje e udovicengoro hem ćerena pe dai pobožna ađahar so molinena bare molitve. On ka oven po zorale kaznime nego avera manuša.”
