< Lukas 2 >

1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
lino mu fighono ifyo, jilyahumile kuuti, uKaisali Agusito akahumisie ululaghilo kuuti, vatole uluvalilo lwa vaanhu vooni vanovikukala mu iisi.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
ulu lulyale lwe luvalilo lwa kwanda luno lulyavombike unsiki ghuno uKileoli alyale m'baha gha Silia.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
neke umuunhu ghweni akaluta kumpulo ghake kukulembekesia uluvalulo.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
ghwope uYosefu alyavukile mu mpulo ghwa Nasaleti ukuo ku Galilaya na kukyulalila ku Yudea ku mpulo ghwa Betelemu, ghuno ghukagulika hwene mpulo ghwa Davidi, ulwakuva jikahumile mu lukolo lwa Davidi.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
akaluta kula na kujilembekesia nu Maliya, juno alyale antuunile kange alyale ihuvila umwana.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
lino jilyahumile kuuti, ye valyale kula unsiki ughwa kuhola ghukafika.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
akahola umwana un'dimi, umuholua ghwake ughwa kwanda, akamun'yengelela umwana namenda neke kunsigha ni mhepo. pe akam'bika mikivagha kya kulisikisia ifidimua, ulwakuva napwelukale ulubale lwa kum'bika mu numba ja vaghesi.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
ku lubale uluo kwevalyale avalongosi vano valyale vikukala mu maghunda kulolelela amapugha gha ng'olo ave pakilo.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
kukenyemukila unyaMhola va Mutwa akavahumila nu vwimike va Mutwa vulyang'alile kuvasyungutila, pe valyale nu vwoghofi kyongo.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
pepano unyaMhola akavavula, “namungoghopaghe, ulwakuva nikuvapela iMhola inofu isa lukelo uluvahaku vaanhu vooni.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
umusyughu umpoki ghwinu aholilue vwimila jinu mu mpulo gha Davidi! umwene ghwe Kilisite Mutwa!
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
iki kye kivalilo kino mupelua, mukumwagha umwana vampinyile umwenda aghonile mu luvagha lwa kulisikisia ifidimua.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
kukenyemukila kukava ni lipugha livaha lwa va sikali kuhuma kukyanya likalungine nunyaMhola ujuo kukumughinia uNguluve vakatisagha,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“uvutwa vwa nguluve juno ali kukyanya fiijo nu lutengano luve mu iisi ku vaanhu voni vano anoghilue navo.”
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
lulyale kuuti avanyaMhola ye vavukile na luluta kukyanya, avalongosi vakajofesania vavuo ku vavuo, “tuvuke lino ku Betelemu kula tukalole kiki kino kihumile, kino uMutwa atumanyisie'.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
vakaluta ng'hani ng'hani kula, neke vakamwagha uMaliya nu Yosefu, kange vakamwagha umwana aghonile mu luvagha lwa kulisikisia ifidimua.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
ye vavwene ndiki, vakavamanyisia avaanhu vala vano vakavulilue imhola sa mwana ghwa muunhu
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
voni vakadegha ye vapulike imhola isi ni kila kuno kikajovilue vadalikili.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
neke uMaliya akaghendelela kusagha soni sino alyapulike, akaghavika mu mwoojo ghwake.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
avadalikili vakagomoka na kumwimika na kumpaala uNguluve wimila umuunhu ghweni kukino valyapulike na kukukyagha, ndavule jilyajovilue kuveene.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
kyati kifikile ikighono kya lekela kwoni ghulyale ghwe nsiki ghwa kun'dumula umwana, vakankemela ilitavua ghwe Yesu; ilitavua lino alyapelilue nu nyaMhola jula ye na vuvukunue vukyale kutungwa mu lileme.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
kuling'ana ni ndaghilo ja Moose, uYosefu nu Maliya akantwala kunyumba inyimike ja kufunyila ku Yelusalemu na kum'bika pavulongolo pa Mutwa.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
ndavule jilyalembilue mu ndaghilo ja Mutwa. “umukinhaata ghweni juno idindula ilileme ilikemelua juno avusikisivue uvuvaha kwa Mutwa”.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
vope vulevule vakisile kuhumia ilitekelo kuling'hana na kila kinokijovua ku ndaghilo ja Mutwa,” vahumyaghe injiva ivili nambe inyaana ivili isa ng'unda”.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
lola, palyaale nu muunhu ku Yelusalemu juno ilitavua lyake ikemelua ghwe Simoni. umuunhu uju alyale nya kyang'haani na kumwitika uNguluve. umwene alyale idalikila vwimila umuhuvilua ghwa Isilaeli, nu uMhepo uMwimike alyale nkyanya ja mwene.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
jilyavonike kwa mwene kukilila uMhepo uMwimike kuuti umwene naale ifua ye akyale kumwagha uKilisite ghwa Mutwa.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
ikighono kimonga akingile mu nyumba inyimike ja H, akalongosivue nu Mhepo umwimike. pano avapafi vakamuletile umwana, uYesu ikum'bombela sino simunoghile jaatu mu ndaghilo,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
pepano uSimoni akamwupila mu mavoko ghake na kumpaala uNguluve na kuuti,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“lino nikum'bula untemi ghwako alute nu lutengano lwa Mutwa, kuling'hana ni lisio lyako.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
ulwakuva amaaso ghango ghavuvwene uvupoki vwako,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
vuno vuvonike ku vaanhu voni.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
umwene ghwe lumuli vwimila uvusyetulilo vwa iisi nu vwimike vwa vaanhu va Isilaeli.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
ubaba nu mama va mwana vakadegha ku sino sijovua kwa mwana ghwa vanave.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
pepano uSimoni akavafunyila na akati kwa Maliya ung'ina ghwa mwene, “pulikisia vonono! umwana uju iiva vufumbue kwa kusova nambe kukwitika ku vaanhu vinga va ku Isilaeli kane ke kivalilo kino avaanhu vinga vilikujikana.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
kange lwe lubamba lunolulinyanya umwoojo ghako juve, neke kuuti amasaghe gha moojo gha vinga ghavoneke”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
un'dala um'bili juno akemeluagha Ana kwealyale kunyumba inyimike ja kufunyila. umwene alyale mwalive gha Fanueli kuhuma kulukolo lwa Asheli. alyale na maka minga kyongo. akikala nu mughosi ghwake ku maka lekela lubale ye vatoline,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
pepano akava mfwile ku maka fijigho lekela kwaoni na ghaane. nakaghelile kuvuka mu nyumba inyimike ija kufunyila alyale ighendelela kudinda na kunsuuma uNguluve pakilo na pamwisi.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
nu nsiki ughuo, akisa pala panovalyale akatengula kumuhongesia uNguluve. akajova isa vaanha vooni vano vaghulagha uvupoki vwa Yelusalemu.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
ye vamalile avaanhu voni vakanoghile kuvomba kuling'ana ni ndaghilo ja Mutwa, vakagomoka ku Galilaya umpulo ghwave, Nasaleti.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
umwana akakula, akava ni ngufu akongelela mu vukoola, nu vumosi vwa Nguluve vulyale pa kyanya jake.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
avapafi vake amaka ghoni vakalutagha ku Yelusalemu vwimila ikikulukulu kya Pasaka.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
ya ale na maka kijigho na ghavili, kange vakisile mu nsiki ghuno ghunoghile ndavule uvutavike vwa kikulukulu.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
ye vajighe ifighono fyoni vwimila ikikulukulu vakatengula kugomoka kunyumba. neke un'dimi u Yesu akajighe kunsana ku Yelusalemu kisila avapafi vake kukagula ili.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
vakasaghile kuuti valilumo mulipugha lya vano vakyulagha lumo, pe vakakyula ulukyusi lwa kighino pepano vakatengula kukumulonda mu vanyalukolo na vamanyani vave.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
ye vakunilue kumwagha, vakagomoka kuYelusalemu na kutengula kumulonda umuo.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
jilyahumile kuuti mu fighono fitatu valamwagha mu nyumba inyimike ja kufunyila, akkali pakate pa vavulanisi akavapulikisia na kukuvaposia.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
voni vano vale vikumpulikisia vakadegha ku vukagusi vwake nu lwamulo lwake.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
vati vamwaghile, vakadegha ung'iina akam'bula, “mwanago kiki utuvombile ndiki? pulikisia une nu baba ghwako tulya tukulonda ku vwoghofi uvukome”.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
akavaposia, “kiki mulyale mukunilonda? namukakagwile kuuti lunoghile kulyune kuva mu nyumba ja baba ghwango?
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
neke navakakagwile uluvumbulilo lwa masio aghuo.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
pepano akaluta palikimo na veene kukaja ku Nasaleti, kange alyale mwitiki kuveene. ung'iina alyavikile sooni mu mwoojo ghwake.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
neke uYesu alyaghendelile kukula mu vukoola ni vugoyo nakughina kuva mughanike kwa Nguluve na vaanhu.

< Lukas 2 >