Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Masuba ayo Agasita, mwami waku Loma walabika mulawo wakwambeti bantu bonse bali mubulelo bwa Loma balembwe.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Uku kwalikuba kulembesha kwakuyamba kwalenshika cindi Kwilinyasi mpwalikuba mwendeleshi wa cishi ca Siliya.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Lino bonse bantu balaya akulembesha umo ne umo kumunshi kucomwabo.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Yosefe neye walanyamuka kufuma ku Nasaleti munshi walikuba mucimpansha ca Galileya kuya kumunshi wa Dafeti, uko kwali kukwiweti Betelehemu, mucishi ca Yudeya, pakwinga walikuba wamulibunda lya Dafeti.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Walaya pamo ne Maliya uyo ngwalikuba wamamikila, kwambeti naboyo baye balembwe. Cindi ico Maliya walikuba wemita.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Kabacili kopeloko masuba akwambeti Maliya apulukemo alakwana,
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
walasema mwana wakwiya mutuloba. Walamupetelesha mubikwisa ne kumoneka mucibaya mwali kulyela ng'ombe, pakwinga nkakwalikuba musena mu ng'anda ya bensu.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Kucishi kopeloko kwalikuba bembeshi balikwembela mbelele shabo mashiku.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Mwakutayeyela, mungelo wa Mwami walabonekela kuli endibo. Kubala kwa bulemeneno bwa Mwami kwalabamunikila tuu! Lino balatina.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Nomba mungelo walabambileti, “Kamutatina pakwinga ndalete Mulumbe Waina weti ukondweleshe bantu bonse.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Mashiku alelo mumunshi wa mwami Dafeti mulasemwe Mupulushi wenu wananikwa uyo walaiwa, Klistu endiye Mwami.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Lino cishibisho cakendi nici; Nimuye mucane mwana kateta wafungailwa mubikwisa kaliwona mucibaya mwakulyela ng'ombe.”
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Mwakutayeyela kwalabonekela likoto lya bangelo bangi ba kwilu pamo ne mungelo usa bali kulumbaisha Lesa kabambeti,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“Alumbwe Lesa wa kwilu wapitapo kayi panshi pabe lumuno pakati pa bantu Lesa mbakondwa nabo.”
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Bangelo balabwelela kwilu, lino bembeshi balatatika kwambilaneti, “Katuyani tushikeko ku Betelehemu tuye tubone cilenshiki ico ncalatwambili Mwami.”
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Lino balaya mwakufwambana, nekucana Maliya ne Yosefu boneka mwana mucibaya mwalikulyela ng'ombe.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Mpobalamubona, bembeshi basa balabamba byonse mbyalabambila mungelo usa pamwana walasemwa.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Bonse balanyumfwa makani ayo alambwa ne bembeshi balakankamana.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Maliya walapitilisha kubyanuka bintu byonse ibi kayi walinkabiyeyapo mumoyo wakendi cindi conse.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Bembeshi basa balabwelela, nkabalemeka nekulumbaisha Lesa pabyonse mbyobalanyufwa nekubona. Calenshika ndendende mbuli mwalabambilila Mungelo.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Mwana usa mpwalakwanisha masuba asanu ne atatu balamwelula nekumutumba lineti Yesu. Lina ndyalamba mungelo, Yesu nkatana aba mulibunda lyabanyina.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Mpocalashika cindi cakwambeti, Yosefe ne maliya bense mwambo wakuswepesha pakukonka Milawo Lesa njalapa Mose, mwanoyo balaya nendi ku Yelusalemu kwambeti bamubenge kuli Mwami.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Pakwinga calembwa mu Milawo Lesa njalapa Mose kwambeti, “Mwana uliyense mutuloba, wakwiya welela kubengwa kuli Lesa.”
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Balaya akubenga mulumbo wa nkulimba shibili nambi bana ba baciba babili kwelana mbuli calembwa mu Milawo ya Lesa njalapa Mose.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Lino mu Yelusalemu mwalikuba muntu walikukwiweti Simyoni, walikuba muntu walikutina Lesa. kayi Mushimu Uswepa walikuba pali endiye. Walikupembelela cindi cakwambeti Lesa akapulushe Baislaeli.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Mushimu Uswepa walamuyubulwila kwambeti nteshi akafwe nkatanabona Klistu mupulushi walaiwa ne Lesa.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Busuba bumbi Mushimu Uswepa walamwambila simyoni kwambeti ayenga kung'anda ya Lesa. Bamashali ba Yesu balengila mu Ng'anda ya Lesa ne mwana kwambeti bamwinshile mwambo wa Milawo ya Lesa njalapa Mose.
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Popelapo Simyoni walatambula mwana nekumufukatila mumakasa mwakendi ne kulumbaisha Lesa ne maswi akwambeti,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Mwami, lino ndekeni ame musebenshi wenu, njenga mulumuno, pakwinga mulenshi ncomwalanshomesha.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Pakwinga menso akame alabono lupulusho lwenu,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
lupulusho ulo ndomwalabamba, pamenso abantu bonse.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Uyu ni mumuni walambweti nukamunikile bantu ba mishobo naimbi, nekwambeti pakabe bulemeneno pa bantu benu Ba isilayeli.”
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Baishi ne banyina balakankamana mpobalanyumfwa maswi ngalamba Simyoni pa mwana uyu.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Lino Simyoni walabaleleka nekwambila Maliya banyina mwana eti, uyu mwana walasalwa ne Lesa, “Kwambeti awishe ne kupundusha bangi pakati pa bantu ba mu Islayeli. Nakabe cishibisho catumwa ne Lesa, ico bantu bangi ncoti bakakane.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Neco miyeyo ili mumyoyo yabantu bangi, nikabonekele patuba. Nenjobe Maliya mapensho nakakwikate ne kuyasa kumuyo eti cibeshi.”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Kayi kwalikuba mushinshimi mutukashi mukalibingi lina lyakendi ni Ana. Walikuba mwanendi Faniwelo wa mulibunda lya Asha uyo walekala ne baibendi byaka bisanu ne bibili, Lino neye walikuba mucembele.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Pacindi co walikuba ne byaka makumi asanu ne atatu kayi ne byaka bina. Cindi conse walikwikala mu Ng'anda ya Lesa. Walikapaila kuli Lesa mashiku ne munshi kayi ni muntu walikulikanisha kulya.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Nendi mpwalashikako copeleco cindi, walatatika kulumbaisha Lesa, kambila bantu bonse sha mwana uyo ngobalikupembelela cindi Lesa mposhi akapulushe Yelusalemu.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Yosefe ne Maliya mpobalapwisha kwinsa byonse kwelana ne Milawo Lesa njalapa Mose, balabwelela kucomwabo ku Nasaleti mucishi ca Galileya.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Mwana usa walakula nekuba ne ngofu kayi walaba ne mano. Neco Lesa walamuleleka.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Bashali ba Yesu balikuya lyonse ku Yelusalemu mwaka ne mwaka akusekelela Pasika.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Yesu mpwalaba ne myaka likumi ne ibili, balaya kopeloko mbuli cinga cabo.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Mpobalapwisha kusekelela bala bwelela kucomwabo, Yesu walashala ku Yelusalemu, bashali bakendi nkabalenshiba.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Balo bashali bakendi bali kabayeyeti uli mulikoto lya bantu mbobali kuyanabo munshila, balenda musuma wa busuba bumo. Lino balatatika kumuyandaula kubamakwabo ne kubanabo.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Mpobalacaneti kuliyawa, balabwelela ku Yelusalemu kabaya akumulangola.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Balamucana mpopalapita masuba atatu mu Ng'anda ya Lesa, nkali ekala pakati pa beshikwiyisha, nkanyumfwila maswi abo kayi nkabepusha mipusho.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Bantu bonse balakankamana mpobalanyufwa mbuli mwalikubakumbulila ne mano.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Bashali bakendi mpobalamubona balakankamana. Lino banyina balamwipusheti, “Mwana obe, ulatwinshili cani cisa? Bona ame ne baiso tulashupiki kukuyandola.”
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Yesu walakumbuleti, “Nomba nkamundangwela cani, sena nkamucishi kwambeti ndelela kuba mung'anda ya Bata?”
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Balo baliya kunyufwishisha ncalabakumbula.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Lino Yesu walanyamuka nekuya nabo kucomwabo ku Nasaleti pakwinga walikunyumfwila banyina. Maliya walasunga bintu ibi byonse mumoyo wakendi.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Yesu walakula necimo ca mano kayi walaba mwana weshi kukondwelesha Lesa nebantu bonse.
