Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Ara anyimo atiye me, kaisar Augustas ma buki guna abassa vat anu unce.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Ubassa utuba uganiya sa kiriniyus mā zi ugumna usuriya.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Anime kondevi ma dusa ani pin nuwe me bati aka bassa we.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Isubu ma hiri u Nazarat ani pin nu Baita Lami uhana Yahudiya, aba sa agusan nipin ni Dauda. Barki me bisana bi Dauda bini.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Ma ha nan Maryamu de sa mazin inti nyari tume inna puru bati aka bassa we.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Uganiya sa wa rani abirko me uganiya me uni madi yoo vana.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Ma yoo Uvana, utuba uyoo uvana, ma impi me in mapori ma natti me uhugu, barki sa wa zowe unu denge ba abini me.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Uwata me aye wa rani ama saa unu bee itam iwee in niye.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Bibe bika dura ka Asere bi ē ahira awe, Ma saa ma Asere maketi we, wa kunna biyan bidandang.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Abinime bibe bika dura ka Asere be gun we “Kati ikunna biyan ba, ma aye shi inna banga aririn age sa Vat anu wadi kunna urunta udandang.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Ayoo unu bura kānime ani pin ni Dauda, memani Asere Ugomo Asere.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Ma saa me mazigenme sa adi nya shi, idi iri vana a impo me imma pori anata me hungu”.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Sārki ucara uganiyan wa iri nigura nanuu nan Bibe bikadura ka Asere unu nonzo Asere innugusa.
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“Ninonzo na Asere unaza, nan ticukum tihuma acee anu nee nan de sa ma kunna urunta ume”.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Abiki uganiya me sa Bibe bika dura ka Asere ba dusa anyimo a seseri, ani tam me wa gun nacece “Ca tihaa ubaitalami, tika iri imum igeme sa takunna sa Asere abukan duru”.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Wa haa dibe-dibe waka kem Maryamu nan Isubu wan vana me anata uhungu.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Sa wa ira me, wa buki anu imum me sa abuka we anicee ne vana me.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Vat ande sa wa kunna icukuno Imum ugamara imum me sa anu hira itam me wa buka.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Maryamu ma meki ubassa utimum me sa ma kunna, unu gamara me Iruba.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Anu hira itam me wa kuri. Ininonzo nan ununonzo Asere, barki imum me sa wa kunna, wa ira, ka si ubuka me sa wa kunna.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Sa tiyee uwito-utari ta wuna sa adi gbari me, anya me niza Yeso, niza me sa Bibe bika dura ka Asere ba nyame ada Sārki uzika apuru amè.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Sa tiyee tusuro tawuna kasi u' inko utize ta Asere “Vat utuba uyoo uruma adi witi Asere me”.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Kasi unyertike U' inko utize ta Asere “Vat utuba uyoo uruma adi witi Asere me”.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Wa nya me unyanki kasi u' inko utize ta Asere “Mu hurbe muni muree nan matatabara marce”.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Ure unyu marani ujerusalem niza nume Siman, una biyan ba Asere mani ini ruba ilau. Mazin nunyara ubarka u Isaraila, Bibe ba Asere baazi nan me.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Bibe bilau ba Asere ba bezi me unu guna mada wono ba senke ma ira Asere Yeso.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Uru wui Bibe bilau ba Asere bihan Siman udenge Asere. An ka coo me wa ēn Yeso vana uneze, kasi utanda nan u'inko utize ta Asere.
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Ma gbindirko me abigiri ma nonziko Asere ma gu.
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Aname ca urere uweme madusa inna puru arum Asere, kasi ubuka uweme.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Barki sa aje am a'era nibussi nuweme,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
Sa wa wuza amu hennu manun vat.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Ma saa mani mati roo uhana anuu uzati utarsa Asere nan ninonzo uhana anuu aweme Isarailawa”.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Acoo avana me nan ka inoo we wa kunna urunta imum me sa mubuka.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Siman ma nonziko we ma gun Maryamu a inoo me “Kunna memmerum Vana ugeme madi cukuno unaa urizo nan uhira wa nun gbardang anyimo Isaraila nan ubezi sa adi nyarime.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Uvira udi watti iruba iweme bati arusi muruba manu”.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Unun kurzuzo utize ta Asere ahiran me unani zaa Hanatu. Ucaa ufanuyila nilem ni Ashiru mamu wuna uwari kang. Wa wuu tiwee usunare inna nyaa nan uruma umeme.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Ma zi'inti wee a'ino-uwitotari intini tinazi (84 years). Daki maceki udenge Asere ba inka tuma unu canti anyoo nan biringara niyee nan nuwui.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Uganiya me ma nyene uhana ahira awe unu nonzo Asere, ma buki vat ande sa waazin nubee uburu Urshalima abanga a vana me.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Sa wa mara kondi nyani wa wuzi kasi u inko utize ta Asere, wa kuri Ugalili ani pin nuweme Unazarat.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Vaname ma uu mawu nikara, nan ukingizi urusa, nan ubenki Asere anicee nume.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Anka coo me waka haa Ujerusalem ingi niwee na kette barki u'idin Faska.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Sa mawuna tiwe ukirau-tire, Wa kuri kurri uganiya u'idi utanda.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Sa tiyee tu idi ta mara, wa tubi kurso ati kura. Yeso ma dii adumo Ujerusalem Sārki urusan anka coo me.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Wa bassa nan mazi nanni goo nanume sa wa haka nan we, wa hiri tanu. Wa tubi u nyara ume anyimo anu turra uweme nan aronni.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Sa daki wa ira me ba, wa kuri Ujerusalem waka tunguno unyara ume abini me.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Wawu tiyee titaru unu nyara ume wa tinka me udenge Asere, ma ciki atii anu bezizi, unu kunna nan nu'igizo uwe.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Vat andee sa wa kunna me wa meki ugamara urusa nan ukabara umeme.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Sa wa ira me wa meki ugamara me kang. A'inome ma gun me “Vana, nyanini wa wuzan duru aname? Kunna, acoo uweme nan mi tizin nunyara uwe unu curnome Iruba”.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Ma gun we, “Barki nyani izin nunyan um? Ita shi izi gbass incukuno akura acou um ba?”
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Daki wa rusa imum sa ma boo ba.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Ma dusa akura nan we Unazarat ma tarsi tize tuweme. A'ino me ma inki Vat timum tigeme Iruba.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Yeso ma re'aje unu uzza nan nurusa, ma kuri ma kinki ukem ukaba ahira Asere nan nanuu.
