Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Hatnavah Sizar Augustus ni talaivan milu parei hanelah kâ a poe.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Siria ram dawk Quirinius ni a uk navah, hote miilu pareinae teh hmaloe pasuek poung e lah ao.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Taminaw pueng teh min poe hanelah ama kho lengkaleng a ban awh.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Devit e catoun lah kaawm e Joseph hoi a ham tangcoung lah kaawm e Meri teh min poe hanelah,
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Galilee ram Nazareth kho koehoi Judah ram Bethlehem telah min poe e Devit kho lah a cei roi. Hatnavah Meri e a von thung e camo teh a tang toe.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Bethlehem kho ao navah, camo khe nahan hnin a kuep toung dawkvah camin teh a khe.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
A kâhat nahane hmuen ao hoeh dawkvah, camo teh hni hoi a kayo teh maito dokko dawk a pâ i roi.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Hote ram dawk, tukhoumnaw ni khohmo vah amamae tuhu hah kahrawngum vah a ring awh.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Hatnavah Cathut e kalvantami buet touh ahnimouh koe a kamnue teh Cathut e raeng teh atengpam pheng a ang dawkvah, ahnimouh teh a lungtâsue awh teh a taki awh.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Kalvantami nihai, na lungtâsue awh hanh awh, taminaw pueng hane, lunghawinae kamthang kahawi nangmouh koe na dei pouh awh. Hote kamthang kahawi ni tami pueng lunghawinae koe a pha sak han.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Sahnin vah, Devit kho dawk, rungngangkung Bawi Khrih teh a khe toe.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Nangmouh ni bangtelah hoi maw na panue awh han tetpawiteh, camo teh hni hoi a kayo vaiteh maito dokko dawk a payan e na hmu awh han telah atipouh.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Hatnavah, kalvantaminaw hoi kalvanlae ransahu a kamnue awh teh, Bawipa a pholen awh.
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
Cathut teh lathoung poung lah bawilennae awm lawiseh. Talai van roumnae awm lawiseh, telah a ti awh.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Kalvantaminaw, kalvan lah a luen hnukkhu tukhoumnaw ni, maimanaw Bethlehem kho koe lah cet awh sei. Cathut ni na patue e hno khen a sei telah buet touh hoi buet touh a ka dei awh.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Hathnukkhu, ahnimanaw teh karanglah a cei awh teh, Joseph hoi Meri ni maito dokko dawk a pâ i e camo hah a hmu awh.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
A hmu hnukkhu hoi amamouh ni a thai e camo e a kong hah hmuen tangkuem koe a pâpho awh.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Tukhoumnaw ni, a dei e lawk kathainaw pueng ni kângai lah a ru awh.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Meri teh hote a konglamnaw pueng a pâkuem teh luepluep a pouk.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Tukhoumnaw teh amamouh koe pâpho pouh e patetlah a hmu awh navah Cathut a pholen awh teh a ban awh.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Ataroe hnin a pha navah camo teh vuensoma awh, camo a von hoeh nahlan vah kalvantami ni min poe e patetlah Jisuh telah a phung awh.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Hathnukkhu hoi Mosi e kâlawk patetlah kâpasu thoungnae hnin a kuep navah, a manu hoi a na pa ni camo teh Jerusalem kho lah a ceikhai roi.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Ca caminnaw pueng teh Cathut hanelah thoungsak han telah kâlawk dawk thut tangcoung e patetlah Cathut koe a kâhnawng hnukkhu,
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Âbakhu kahni touh hoi thuengnae na sak han telah kâlawk dawk a dei e patetlah a sak awh.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Hatnavah Jerusalem kho dawk Simeon tie tami buet touh ao. Hote tami teh tamikalan, a lawk dawk kaawm e tami, Isarelnaw hloutnae ka ngaihawi e tami lah ao. Kathoung Muitha teh ahni dawk ao.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Ahni teh Bawipa Khrih hah na hmu hoehnahlan na dout mahoeh telah, Kathoung Muitha e pâpho pouh e ka coe e tami lah ao.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Hatnavah, ahni teh Muitha lahoi bawkim dawk a cei teh, a manu hoi a na pa ni Camo teh kâlawk patetlah sak hanelah a hrawi roi.
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Simeon ni ahni hah a tawm teh, Cathut a pholen.
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Bawipa, na lawk patetlah nange na san kai lungmawngnae ka hmu toe.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Bangkongtetpawiteh, Bawipa e miphunnaw tawmdawm hanelah hai thoseh,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
Jentelnaw ang sak hanelah hai thoseh,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Isarel taminaw pueng hanelah rakueng tangcoung e rungngangnae teh atu ka mit hoi ka hmu toe telah a dei.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Hote lawk hah Joseph hoi Meri ni a thai navah kângai lah a ru roi.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simeon ni ahnimanaw hah yawhawinae a poe teh, Meri koevah, hete camo teh Isarelnaw moikapap rawp nahane hoi thaw nahanelah ao vaiteh, oun e lah ao nahanelah hruek e lah ao toe.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Taminaw e pouknae pueng a kamnue nahanelah, na lungthin hai tahloi ni a sei han telah a dei.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Asher miphun, Fanuel e canu Anna telah a min kâphung e profet napui a kum kacue e buet touh ao. Ahni teh a vâ hoi kum sari touh ao hnukkhu hoi,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
a kum, rui taroe kum pali totouh lahmai lah ao teh, ratoumnae hoi rawcahainae lahoi yah, khohmo khodai Cathut koe a kâpoe teh bawkim dawk ao.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Ahni hai tang a kâen teh Cathut a pholen. Jerusalem kho dawk ratangnae kangaihawinaw pueng koe hote Como e a kong a dei pouh.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
A manu hoi na pa ni hai Cathut e kâlawk patetlah koung a tarawi hnukkhu, ama kho Galilee ram Nazareth kho lah a ban roi.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Camo hai a roung teh lungangnae hoi akawi. Cathut e lungmanae teh ahni dawk ao.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Kum tangkuem ceitakhai pawi saknae tueng a pha navah a manu hoi a na pa teh Jerusalem kho lah ouk a cei awh.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Jisuh kum hlaikahni touh a pha navah pawi e singyoe patetlah Jerusalem kho lah a cei awh teh,
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
pawi a baw hnukkhu vah a manu hoi a na pa teh a ban roi nah, camo Jisuh teh Jerusalem khovah ao e hah panuek roi hoeh.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
A huikonaw hoi a tho mue telah a pouk dawkvah hnin touh lamcei a cei awh toe.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Camo teh a huikonaw koe ao hoeh toung dawkvah, Jerusalem kho lah bout a ban roi.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Hnin thum touh a ro hnukkhu vah, Jisuh teh bawkim dawk kacangkhainaw e rahak a tahung teh ahnimanaw hoi lawk kâ pacei awh e hah a manu hoi a na pa ni a hmu roi.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Jisuh e lungangnae hoi panuenae lawk ka thai e naw pueng ni a kângairu awh.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
A na pa yuvâ ni ahni teh a kâhmo navah, a kângairu roi. A manu niyah ka ca bangkongmaw kaimouh roi koe telah koe na o. Na pa kaimouh roi ni ka puen roi dawkvah na tawng roi atipouh.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Jisuh ni bangkongmaw kai khuek na tawng roi vaw, kai teh a Pa e im dawk ka o han tie hah na panuek hoeh na maw.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Hateiteh, Jisuh ni a dei e a manu hoi a na pa ni thai panuek roi hoeh.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Hattoteh Jisuh ni ahnimouh koe a cei van teh Nazareth kho a pha navah a manu hoi a na pa e kâ a ngai pouh. A manu ni teh hete a konglamnaw pueng a lungthin dawk khik a pâkuem.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Jisuh teh thoumthai lungangnae dawk a roung teh, Cathut hmalah hoi tami hmalah, minhmai kahawi a hmu.
