Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
A khohnin a pha vaengah Kaisar Augustus taengkah oltloek te lunglai pum ah a pat.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Te hlangmi soepnah tah Syria Kurenius kah a taem vaengah lamhmacuek la om.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Te dongah hlang boeih loh minghlum ham amah kho la rhip cet uh.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Te vaengah Joseph khaw Galilee, Nazareth kho lamloh Judea kah Bethlehem la a khue David khopuei la cet. Anih te David imkhui kah nurhui pahrhui la om.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Minghlum ham vaengah amah ham a bae Mary te pumrhih la om pueng.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
A om rhoi kuelhuelh ah a caom tue loh a kae.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Tedae a capa camingomthang te a cun vaengah tah impahnah ah hmuen a om pawt dongah a yol tih khongduk dongah a soei.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Te vaengah amah tekah pingpang ah tudawn rhoek om uh. A tuping te khoyin ah thongimla a khoem uh tih a rhaeh thiluh.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Te vaengah Boeipa kah puencawn tah amih taengah a phoe pah. Amih te Boeipa kah thangpomnah loh a tue dongah rhihnah neh bahoeng a rhih uh.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Tedae amih te puencawn loh, “Rhih uh boeh, pilnam boeih taengah aka om ham omngaihnah tanglue te nangmih taengah olthangthen kan thui he.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Tihnin ah nangmih ham khangkung om coeng. Anih tah David khopuei ah Khrih Boeipa la om coeng.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Nangmih ham miknoek pakhat om vetih, cahni te a yol phoeiah kongduk dongah a yalh te na hmuh uh ni,” a ti nah.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Te vaengah puencawn te vaan caempuei rhaengpuei loh tarha a om puei tih Pathen te a thangthen uh.
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
Te vaengah, “Pathen te a sangkoek ah thangpomnah om saeh, diklai ah rhoepnah neh hlang rhoek soah a kolonah om saeh,” a ti uh.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
A om van bangla puencawn rhoek tah amih taeng lamloh vaan la cet uh. Tudawn rhoek loh khat neh khat taengah, “Bethlehem la cet pawn sih lamtah olthang aka thoeng he so uh sih. Te tah Boeipa long ni mamih ham a phoe sak,” a ti uh.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Te phoeiah, tatloe la cet uh tih Mary, Joseph neh kongduk dong ah aka yalh cahni te a hmuh uh.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
A hmuh uh vaengah, te camoe kawng neh amih taengah a thui olka te a doek uh.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Amih taengah tudawn rhoek loh a thui te aka ya rhoek boeih tah a ngaihmang uh.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Tedae Mary loh tekah olka te boeih a kuem tih a thinko ah a khing a mong.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Tudawn rhoek tah amih taengah a thui pah bangla boeih a hmuh uh. A yaak uh dongah te Pathen a thangpom uh tih a thangthen uh phoeiah bal uh.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Hnin rhet cup coeng tih, camoe te yahvin a rhet vaengah tah a ming te Jesuh a sui. Te tah bung khuikah a yom hlanah puencawn kah a sui pah coeng ni.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Moses kah olkhueng bangla amih kah imcim khohnin te a pha vaengah Jesuh te Boeipa taengah nawn ham Jerusalem la a khuen rhoi.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Boeipa kah olkhueng dongah a daek bangla bung aka va tongpa boeih tah Boeipa ham cimcaih la a khue ni.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Te dongah Boeipa kah olkhueng dongah, “Vahu phiknit mai khaw, vahui ca panit mai khaw,” a ti bangla hmueih te a paek rhoi.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Te vaengah hlang pakhat, a ming ah Simeon te Jerusalem ah khoem om. Tekah hlang tah dueng tih cuep. Te dongah Israel kah thaphohnah te a lamtawn tih Mueihla Cim loh anih a om thil.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Mueihla Cim loh anih taengah, “Boeipa kah Khrih te a hmuh hlan atah dueknah na hmu mahpawh, “tila a mangthui tangtae te om.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Simeon te mueihla loh bawkim khuila a pawk puei. Te vaengah camoe Jesuh amah te olkhueng kah khosing la saii ham a manu pana loh a khuen.
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Te phoeiah Simeon loh a kut dongah a doe tih Pathen te a uem.
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Te vaengah, “Boeikung na sal he na olthui bangla ngaimongnah neh nan hlah coeng.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Namah kah khangnah te ka mik loh a hmuh coeng.
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
Te ni pilnam tom kah mikhmuh ah na tawn pah.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Vangnah he namtom a pumphoenah la, thangpomnah te na pilnam Israel hamla om coeng,” a ti.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Camoe kawng a thui soah a napa neh a manu tah a ngaihmang rhoi.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simeon loh amih te yoethen a paek tih a manu Mary taeng ah, “Anih he Israel khuiah a yet kah a bungnah neh thohkoepnah ham neh boekoek miknoek la a khueh coeng he.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Namah neh namah khaw na hinglu thunglang loh n'rhaih ni. Te daengah ni thinko kah poeknah te poeng a pumphoe eh?,” a ti nah.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Te vaengah Asher koca kah Phanuel canu tonghmanu Anna om tih a kum khaw muep patong coeng. Anih he a hula lamloh a va neh kum rhih bueng hing rhoi.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Te phoeiah kum sawmrhet kum li hil nuhmai la om. Anih tah bawkim te hlah tlaih kolla khoyin khothaih yaehnah neh, rhenbihnah neh tho a thueng.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Pathen uem tue a pai kuelhuelh vaengah Jerusalem kah tlannah aka lamtawn rhoek boeih ham camoe kawng te a thui pah.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Boeipa kah olkhueng bangla boeih a soep vaengah te amah kho Galilee, Nazareth la bal rhoi.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Camoe tah a rhoeng vaengah rhaang tih cueihnah neh bae. Pathen kah lungvatnah long khaw a om thil.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Kum takuem yoom khotue ah a manu napa te Jerusalem la cet.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Kum hlainit a lo vaengah khotue kah khosing bangla amih te cet uh.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Khohnin te cup tih a a bal uh vaengah cadong Jesuh tah Jerusalem ah uelh tih a manu napa loh ming pawh.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Jesuh te lambong khuiah om tila a poek uh dae hnin at long caeh phoeiah tah a huiko neh a hmat taengah a tlap rhoi.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
A hmuh rhoi pawt dongah anih tlap ham Jerusalem la mael rhoi.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
A thum khohnin a pha phoeiah Jesuh te bawkim khuikah saya rhoek kah a laklung ah ana ngol, amih taengah a hnatun tih amih ana dawt te a hmuh rhoi.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Anih kah yakmingnah neh ollannah boeih te aka ya rhoek boeih tah limlum uh.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Jesuh te a hmuh rhoi vaengah let rhoi tih a manu loh, “Ka capa, balae tih kaimih rhoi tlam he nang khueh? Na pa neh kai loh nang kan toem rhoi tih n'yuek sut coeng he,” a ti nah.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Te vaengah amih rhoi te, “Balae kai nan toem rhoi? A pa im ah ka om ham a kuek te na ming rhoi mahnim?” a ti nah.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Tedae amih rhoi taengah a thui pah olka te amih rhoi loh a hmuhming rhoi moenih.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Te phoeiah amih rhoi taengah cet tih Nazareth la pawk uh. A taengah boengai la om tih olka te a manu loh a thinko ah boeih a khoem.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Jesuh tah cueihnah neh pumrho ah rhoeng tih Pathen neh hlang taengah lungvatnah a dang.
