Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Acunüng, sangpuxang Awkastan naw Romah khaw avan üng ami ngming ami yuk vaia ngthu a jah pet.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Ahina ngming yuknak cun Kurenih, Siria üng a bawi kum üng akcük säiha ngming yuknaka kyaki.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Acunüng, khyang ami van ami ngming yu khai hea, ami khaw nu phäh phäha citki he.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Josep pi Davita khui üngka la ksawna akyaa phäha, Kalile khaw Nazaret üngka naw, Judah hne Davita mlüh Bethlehem ami tia,
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
a khyu vaia ami mkhyäp Marih a m’yai mah am ani ngming yu khai xawia citki xawi.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Bethlehema ani ve üng Marih cun a canak vaia mhmüp küm lawki.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Acunüng, a ca kcük kpamica a canak, jih am hlawp lü, khin ima am ani ngsut hnga phäha, sepata einak kawng üng a msän.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Acunüng, acuna khawa toksäm he, kpyawnga ami to he jah k’äih u lü mthana awmki he.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Ng'ngaia Bawipa khankhawngsä mat ami maa ngdüi law lü, Bawipa a hlüngtainak ami ksunga vai law se, aktäa kyükyawki he.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Acunüng, khankhawngsä naw, “Ä kyü ua, ng'ngai ua, khyang avana phäha, jekyainaka thangkdaw ka ning jah thak lawki ni.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
“Tuhngawi Davita mlüha küikyan bawi, Bawipa Khritaw, nami hama hmiki.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
“Hin hin nami msingnak vaia kya ve: Hnasen jih am hlawp, sepata einak kawng üng ngjän se nami hmu khai,” a ti.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Acunja, khankhawngsä pä he la khankhawngsä cun Pamhnama veia mhlünmtainak ng’äi mcuki he.
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“Pamhnam cun ak'hlüng säih khankhaw cäpa hlüngtai se, khawmdek khana a jah jenak khyang hea khana ngkhawtnak ve se,” tia, Pamhnam mküimtoki he.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Acunüng, hinkba kyaki, khankhawngsä he naw khankhawa ami jah cehtak be la, toksäm he naw, “Atuh Bethlehem khaw cäpa mi cit u lü, Bawipa naw ngthu a jah mtheh pha lawki cun mi va teng vai,” ami ti.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Acunüng cit tele u lü, Marih, Josep la, sepata einak kawng üng ngjänkia hnasen ami jah hmuh.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Acunüng, ami va hmuh khap üng, hnasena mawng khankhawngsä naw a jah mtheh cun aktäa ami pyen.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Acunüng, toksäm hea ngthu pyen ngjaki he avan cun, aktäa cäicahki he.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Cunsepi Marih naw, acuna ngthu avan cun ngai lü, a mlung k'uma a tak.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Toksämke naw, khankhawngsäa a jah mtheha kba, ahmäi hmu u lü ami sima phäha, Pamhnam mhlünmtai mküimto u lü cit beki he.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Acunüng, a vun mawihnak vai pat mat aküm käna a nua puk k'um üng am a awm hlan üng khankhawngsä he naw ami suia kba, Jesuha ami sui.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Acunüng, Mosia ngthumkhän peta kba, ngcimcaihnak vaia mhmüp a küm law üng, a nu la a pa naw hnasen cun Jerusalema cehpüi ni lü,
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
ca kcük kpamica he cun Pamhnama ka vaia jah ngcimcaihsak vai tia Mosia ngthumkhän üng a awma kba, Pamhnama veia pe ni lü,
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Bawipa ngthumkhän üng mümca nghngih, am acunüng mümkyap nghngih jah hnim vai ti lü a awma kba ani pawh.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Acunüng, Jerusalema Simeon ngming naki khyang mat awmki, acun cun khyangsungpyun, Pamhnam jum lü, Isarel hea küikyanak vai a na ngak'uhki, a khana ngmüimkhya ngcim naw a awmnaka kyaki.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Ani cun Bawipa Khritaw am a hmuh hama küt üng am thi khai tia ngmüimkhya Ngcim naw ana ksingsaka kyaki.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Acunüng, hnasen Jesuh, a nu la a pa naw Temple k'uma, thuma kba pawh pet vaia ani lawpüi üng, Simeon cun ngmüimkhya naw ngkhahpüi se Temple k'uma law lü,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
a kut am hnasen kpawmki naw, Pamhnam mküimto lü,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Bawipa aw, atuh na ngthua kba na m'ya dim’yenak am na cehsak be khaia kya ve,
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
na küikyanak atuh ka mik am hmu veng,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
khyang avana hmuh vaia na pyan cen:
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Paca kcea veia na vainak sang hü khai la, na khyang Isarel hea hlüngtainak vai cun,” a ti.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Acunüng acunkba hnasena mawng a pyen cun a nu la a pa naw aktäa ani kyühkhyai.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Acunüng Simeon naw ani cun josenak am kbe lü, a nu Mariha veia, “Ngaia, hina hnasen hin Isarel he üng khyang khawjaha pyehnak vai la küikyanak vaia Mhnam naw a xü ni. Acunüng khyang naw ami pyenei vaia msingnaka mcawna kyaki.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
“Khyang khawjaha ami ngaihkyunak a ngdangnak vaia, kcim naw namäta mlung pi ning sun khai,” a ti.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Acunüng sahma hmeinu mat Anna ami ti Panuelaha canu, Ashea mjü üngka awmki.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Acunüng kum khyüh cei mah lü kum khyetkip la kphyü lawki hmeinu, Pamhnama Temple am ceh ta lü, amhmüp amthan, a ei jeih lü ktaiyü lü, Pamhnam sawkhahki.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Ani pi acun la Pamhnama ima law lü, Pamhnama veia jekyainaka ngthu pyen lü, Jerusalema lätnak vai ngak'uheiki hea veia, hnasena mawng cun a jah mtheh.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Acunüng, Bawipa ngthupeta kba Josep la Marih cun ahmäi ani pawh khap üng, animäta khaw Kalile, Nazaret khawa cit beki xawi.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Acunüng, anghmaw cun ngbaü law lü, a mlung ngainak kyan law ksetam tam lü, ksingkhyapnak am be law se, Pamhnama m'yeneinak a khana awmki.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Kphyawnpawi buhpawhnaka Jesuha nu la a pa akum tä se Jerusalema cit khawiki xawi.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Acunüng, Jesuh a kum xaleinghngih üng buhpawhnaka, ami thum khawia kba Jerusalema hang citki he.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Acuna mhmüp ngpäng se, ami nghlat law be üng, kpamica Jesuh cun Jerusalema awmei hütki. Acun, a nu la Josep naw am ani ksing.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
A nu la Josep naw Jesuh cun a püi anghmawea veia awmkia ngai ni lü, mhmüp mat ana citki xawi, acunüng ami püi he la ami mjü hea veia ani sui hü.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Acunüng, am ani hmu üng, Jerusalema nghlat be ni lü ani sui.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Acunüng, amhmüp kthum käna, Temple k'uma saja hea ksunga ngaw lü, ami pyen jah ngai lü, jah kthäh lü awm se ani hmuh be.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Acunüng, a ngthu ngjaki he naw, a ksingnak la a jah msangnakea phäha aktäa cäiki he.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Acunüng, ani va hmuh üng, aktäa cäi ni lü, a nu naw, “Ka capa aw, ivai hinkba na awmki ni? Ngaia na pa la kei cäi ni lü, kani ning sui hüki hin,” a ti.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Jesuh naw, “Ivai nani na sui hüki ni? Ka pa ima ka awm khai ti am nani ksingki aw?” ti lü a jah msang.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Cunsepi, a jah msangnaka suilam cun am ani ksing.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Acunüng, ani hlawnga law be lü, Nazareta law beki, acuia ani mtheh ngai lü awmki. Acunüng a nu naw, avan a mlung k'uma a tak.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Acunüng, Jesuh cun ngvai lawca lü, ksingkhyapnak am kümbe law ksetam lü, Mhnam la khyang hea mik khamei law ksetam tamki.
