Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
U Yesu aewingie nukukela mukate a Yeriko.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Nepang'wanso aukole muntu elina lakwe Zakayo. Hange ae mukulu waatoza ushulu hange muntu numugole.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Aukugema kumuona u Yesu muntu wa namunake, lakini shanga aukondilye kuona kunsoko amilundo wa antu, kunsoko aemukupe wakimo.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Kuite wikatongela intambo ntongeela aantu, wikanankela migulya amunkuyu kuite wahume kuona, kunsoko u Yesu aewahumbela ukukeela inzila yeyo.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.”
Imatungo u Yesu naupikile pang'wanso, augozile migulya akamuila, “Zakayo sima kaya, kundogoelyo lelo lazima nshinde munyumbako.
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Wikituma halaka, wekasima nukumukalibisha kwakiloelya.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.”
Eantu ehi naaine nanso, akalalameka, nukulunga, “Wendamugendela umuntu nukete imilandu.”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.”
U Zakayo wikimeka wikamuila Bwana, goza Bwana enusu ansailo yane kuapa eaula, anga itule numuhegeye muntuwehi ekentu, kumusukelya nkua inne.”
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
U Yesu wikamuila, Elelo uugunwa upikile munyumba yeye, kunsoko nuanso nung'wenso ng'wana wang'wa Ibrahimu.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.”
Kundogoelyo ung'wana wamuntu uzile kuduma nukuaokola eantu nialimie.”
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Naaigulye nanso, wikaendelea kuligitya nukuapumilya impyani, kunsoko aukole pakupe ne Yerusalemu, neenso alengile kina utemi wang'wi Tunda aeukole pakupe kigela nkuaing'wi.
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
Kuite wekamuila, “ofisa ung'wi aewendile ihe akole ili apokeele utemi hange wasuke.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
Aeutangile iitumi akwe ikumi, wikaapa mafungu ikumi, wikaaila, itumi ebiashala kuite mpaka nekusuka.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Lakini enihe akwe shanga aeamuloilwe kuite wekaatuma eajumbe ende amudume nukulunga, shangakutakile umuntu uyu ite wakutawale.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
Kuite nausukile kito baada akupegwa uutemi, akalagelya eitumi naualekee impia itangwe kung'wakwe ahume kumanya faedake naamepatile naeitumile ebiashala.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Nuang'wandyo wekeza, nukulunga, “Bwana ifungu lako litumile mafungu ikumi zaidi.”
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Uofisa nuanso akamuila, iza, mitume numuza, kunsoko aeumuhueli kueke nekenino, ukutula nuuhueli migulya aisale ikumi.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Nuakabeele wekiza, akalunga, “Bwana ifungu lako lituma mafungu ataano.
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
Uofisa nuanso wekamuila, Hola utawala migulya aisale itaano.”
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Nuyu numungiza wekiza, akalunga, “Bwana seye apa empia ako, kuite aembekile iza mukitambala,
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
kundogoilyo aenogopile kunsoko, kunsoko uewe umutaki, nihola neshanukeekile nukuvuna neshauketeme.”
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
Uofisa nuanso akamuila, “Kunkani yako uewe, nukuhukumu, ue umitumi numube. Aulengile kina unene nemuntu numutaki, nehola neshanganukeekile, nukuvuna nishanga nuketemee.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Ite shangawekaekane empia ane mubenki, kuite nensukile numehole palung'wi nefaida?
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Uofisa wekaaela eantu naeakole imekile apaite, Muhegelyi ifungu nelanso nukumupa uyu nuamafungu ikumi.”
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Wekamuela, Bwana, nuanso ukete mafungu ikumi.
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Kumuela, kila umuntu nukete ukupegwa ikulu, lakini uyu numugila, ata keke nukete kekuholwa.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”
Lakini awaite ebee ane, kuite shangae atakile ntule numutemi wao, aleti apaite muabulage ntongeela ane.”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Baada akulunga nanso, wikendelea kuntongela nukunankela kulongola ku Yerusalemu.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Kuite nauhugie ku Bethfage nuku Bethania, pakupe numulema wa Mizeituni, autumile eamanyisigwa akwe abeele,
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
akalunga: “Longoli kijiji nekakesale. Mingile mukumuhanga ng'wandogwe nukele kunankelwa. Mutungoli, mumulete kung'waane.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.”
Anga muntu wamukolya, “Mbona mukumutungwela? “Lungu, “Bwana umutakile.”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Awa naatumilwe akalongola ekamuona ung'we - ndogwe anga u Yesu nauaee.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?”
Naakumutungula ung'wa-ndogwe eatawala akaela, kuneke mukumutungula ung'wa ndogwe uyuite?
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.”
Ekalunga, Bwana umutakile.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Kuite, akamutaila u Yesu, ekaela ian'wenda ao migulya mung'wa - ndogwe ekamunankelya u Yesu migulya akwe.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
Nautuile ukolongola eantu akaela iang'wenda ao mubalabala.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Nautuile ukusima mumulima wa Mizeituni umilondo wehi nuamanyisigwa akwe akanza kumulombeelya nukumukulya Itunda kululi nulukulu, kunsoko amakani nemakulu naamaine,
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!”
ekalunga, “Inge ukembetilwe umutemi nuzile kulina lang'wa Bwana! Ulowa, Milunde, nuutukufu migulya!
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!”
Baadhi amafarisayo mukate amilundo ekamuila, Mwalimu akilagye imagwe akukulya ululi.
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.”
U Yesu wekaasukilya, nukulunga, wekaaila, anga wawa akilage, imagwe akukulya ululi.”
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
U Yesu nauhugie ikesale wekakelela,
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
wikalunga, tazu angezeune ata uewe, muluhiku ulu emakani aya nekuletela ulowa! Lakini itungele apihilwe mumiho ako.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Kunsoko ipembilye insiku eabee ako akuzenga itando pakupe nuewe.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.”
Akugwisa pihe uewe neana ako. Shangaakulekela ata igwe neleng'we migulya anilengiza, kunsoko shanga aulengile imatungo Itunda naugemile kuokoa.
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Uye wakingila mihekalu, akandya kuazunsa awa naeakugulya,
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.”
wekaaela, “Yandekilwe, Enyumbane ekutula nyumba amalompi, lakini unyenye yatula anga ikulungu lahegelyi”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Kuite, u Yesu aewimanyisa kila uluhiku mihekalu. Eatongeli neakulu nealimu a shelia neatongeli antu naatakile kumubulaga.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Lakini shangaekaweza kulija enzila nakituma nanso, kunsoko eantu ehi amutegeye kwamakini.
