Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Jesus bo pendi Jerico dogu nni.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Lsua jua baa ne mɔ ye l dogu nni yi'u Saase ku tie ŋanman daano k dungn o tie lonpo gaala canbaa i.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Wan gbadi k Jesus pa k pendi.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
K u sani. K ga liiga k pan doni tibu bá ne po k b yi u Sikomar k wan la Jesus k dungn o tie jinjega i.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
Jesus n pundi l kan ya yognu, k u yaad la'o bu tibu po k maad'o:
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Saase jiidi tonma dinne n bo cani a deni. K u jiidi tonma ki ga'o yen pamanli.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
B niba n gbadi yeni k b ji bulnbulni k diidi wan caa bua cani o nubiigu
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
Ama k Saase sedi k maadi k o bɔgdi o ŋalmani ki teni b cacagidama. K l gɔ ya sua k u den kubi nuli panli o bua guani ki ŋmiani l daano tabual m taa.
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
L yogu k Jesus k u la m fiema o deni yeni k dugni o mɔ tie Abrahami yabili.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
K dugni o nifossalo bijua baa k wan guan k kpeni k bia faabi yaaaba den bodi
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
B niba n bo songi Jesus tundi yeni k sua k u paa k nagidi Jerusalemi. B nubi ji maal k u bua kaani u tienu diema n yeni.
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
L yogu k u maadi k jua baa ne n den tie nigbengli g fii gedi dogbanbanfagli k pan di labaali k guani k kpeni.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
K kpeni k kubi o dogu. k yiini o naaceb bonm piig g bɔgdiba wula dibala k yua kul ń mɔnd k lan nob.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Wan gedi ku dogni yaaba diani l tili k ten'o k maad'o k bi bo'a bi dogu nni.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
Ku yedi ba ku kan kpeni, wan pan dini l bal k kpen wan ji yiin u naaceb k yua kul nagni ki waani wan sɔ maama yeni e ligi yeni.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Cincin yua n baa k nagni k maadi: canbaa ŋan den teni i ligi yal yeni mi sɔ k dibala piig pugni l po.
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
U canbaa ń maad: n faa n naaciemo a tie tuosɔnli. A bo gaa dingbana piig canbaandi.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Tɔ n mɔ cua k maadi canbaa n mɔ sɔni yeni i ligi yeni k baa dibala k pugni l po.
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
U canba n maad'o a bo gaa dingbana mu canbaandi.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Tiani n mɔ cua yua juodi k maadi canba n den taa a ligi yeni k pɔbni k begini n tiadi nni.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
N den jie ŋa ka tie canbabiadi. k taa min k bil naani k bia yendi min k bul naani
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
K u canbaa maad'o: a tie naacenbiadi a bani k tie canbabiado i k taa min k bili yaala k gɔ yend min k bul naani.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
A den bo kan taa n ligi k billi banki i n ya ti kpeni ya daal mi ga yeni t ñuadi.
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
K maad yaaba den ye likan k ban fie o liyendiga yeni k ten i yua pia pia bona piig
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
K b niba maad canba wɔ nan pia bona piiga!
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
K canbaa maad ki b bo pugni yua pia i ama yua k pia ban bia fie wan pia yaali yeni.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
K maad k ban baa yeni o yibala yaab den yedi k u kan yendi'b yeni k kpa ba o nintual nni.
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Jesus n maad ki gbeni k u taa o niba yaab ŋua'o k ye liiga k b doni Jerusalemi.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Ban nagdi Betefaje yeni Betani k k fag yeni olife jua kan, k u sɔni o naacenb bonmilie k madi ba
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
Gadi mani o dogu yala n ye i liiga po ne i bo i ŋunbiga k nil ku luol yin lod'o na.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
Nul ya buali yaali n cedi ki lodo yin maad k u yonmdaano n bua
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Ban sɔni yaaba gedi ki guani k li tie nani Jesus n bo maad maama.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
Ban bo lodi o ŋuumo ya yogu k b bondanb buali ba k be ced k lod o ŋuum i?
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
K b maad'b ku yomdaano n bua.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
K bi guani yen'o Jesus kani k bmaani bi tiadi i ŋunbiga po k jagni Jesus
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
Wan pend ya yognu b nib bo yi land b tiadi k bil o sani po.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Ban bo ñani Olifie jual po k ji k nagdi Jerusalemi ku ŋɔdikaaba kul ji yiini k dondi u tienu yen ban bo la ya yaaligu kuli.
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
K tua m yediŋanma n ya ya o bado yua cuon u tienu yel po t yomdaano, laafia n ya ye tanpol po k ti kpiagidi n ya kaan kul
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
L yogu k falisian nba yab bo ye b niba nni maad Jesus: maad a ŋɔdikaaba ki ban suoni
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
K Jesus k baa b ya suoni, a tana n baa yiini k dondi u tienu.
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
Wan pundi Jerusalemi dogu nni k u gbel k caani l bubuuli k maadi
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
K maadi a ya bo ban k diine daali ne tie a yomdaano daali ama keto l duagi ninbina po i.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
A danaa cuoni a po k kan ya ŋan, k a yibalaa ti bu kaalida kaana kul k pib a k luon a kaan kuli.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
B bu biani fin yeni a dogo niba kul pil pil k kan sieni baa dikpiyenli k l se, k dugn i a den k bandi a Tienu can'a ya daal i.
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Jesus kua ou jaanddiegu nni k beli a kpinkpenda k maad'b:
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
Ldiani k maadi k den baa tie jaanddiegu, k yinma tug k l ̇tɔ a nɔyiga cend kaanu.
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Jesus bo tundi b niba daal kul u jaanddiegu niin po i. Ama k b tondanb ye yeni yikodanba kpaani k ban kpa'o
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Ama b bo bani ban bu didal maama k dugn i yua kuli bo songi o maama
