Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Entré dans Jéricho, Jésus traversait la ville.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Il s'y trouvait un personnage du nom de Zacchée: c'était un chef de publicains, un homme riche.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Il cherchait à voir qui était Jésus; mais, étant de petite taille, cela lui était impossible, à cause de la foule.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Alors il courut en avant et, pour voir Jésus, monta sur un sycomore au pied duquel il devait passer.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
Arrivé en cet endroit, Jésus leva les yeux sur lui: «Zacchée, dit-il, hâte-toi de descendre; car aujourd'hui c'est dans ta maison qu'il faut que je m'arrête.»
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Cet homme descendit à la hâte et le reçut plein de joie.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
Mais tous ceux qui voyaient cela murmuraient. «Il va demeurer chez un pécheur!» disaient-ils.
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
Quant à Zacchée, il se tenait devant le Seigneur et lui disait: «La moitié de mes biens, Seigneur, je la donne aux pauvres, et si j'ai fait tort à quelqu'un de quoi que ce soit, je lui en restitue quatre fois autant.»
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
Alors Jésus dit, en se tournant vers Zacchée: «Cette maison a reçu aujourd'hui le salut, parce que cet homme est, lui aussi, un fils d'Abraham.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
Car le Fils de l'homme est venu chercher et sauver ce qui est perdu.»
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
On l'écoutait; alors il continua en racontant une parabole; et il comme il était tout près de Jérusalem et qu'on croyait que le Royaume de Dieu allait tout à coup apparaître,
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
voici ce qu'il dit: «Un homme de grande naissance avait à se rendre dans un pays éloigné pour recevoir l'investiture d'un royaume et revenir ensuite.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
Il appela dix de ses serviteurs, leur remit dix mines, en leur disant: «Faites valoir ceci jusqu'à mon retour.»
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
«Les concitoyens de cet homme le haïssaient et, après son départ, ils envoyèrent des délégués pour dire en leur nom: «Nous ne voulons pas que cet homme règne sur nous.»
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
«Cependant, quand il revint, il avait reçu le pouvoir royal; alors il fit appeler ses serviteurs, ceux à qui il avait donné l'argent, pour savoir comment chacun l'avait fait valoir.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Le premier se présenta et dit: «Seigneur, ta mine en a produit dix.» —
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
«Bien, bon serviteur, lui répondit son maître, pour avoir, en si peu de choses, été fidèle, tu auras la puissance sur dix villes.»
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
«Le second s'approcha et dit: «Ta mine, Seigneur, en a produit cinq.» —
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
«Eh bien, toi, répondit le maître à celui-là, tu commanderas à cinq villes.»
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
«Un autre encore s'approcha et dit: «Seigneur, voici ta mine que j'ai tenue enveloppée dans un linge.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
Je te craignais, en effet, car tu es un homme terrible; tu t'empares de ce que tu n'as pas, fondé; tu moissonnes ce que tu n'as pas semé.» —
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
«De ta propre bouche je tire ton jugement, mauvais serviteur, répondit le maître; ah! tu savais que je suis un homme terrible, m'emparant de ce que je n'ai pas fondé, moissonnant ce que je n'ai pas semé!
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
et pourquoi n'as-tu pas placé mon argent dans une banque; à mon retour, je l'aurais retiré avec un intérêt.»
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Puis s'adressant à ceux qui étaient là: «Otez-lui la mine et donnez-la à celui qui en a dix.» —
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
(Seigneur, lui dirent-ils, il a dix mines).
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
«Je vous le déclare, à tout homme qui a, il sera donné; mais à celui qui n'a pas, même ce qu'il a lui sera ôté.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
Quant à mes ennemis, à ceux qui n'ont pas voulu que je régnasse sur eux, amenez-les ici et égorgez-les devant moi.»
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Jésus parla ainsi, puis il partit devant, montant à Jérusalem.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Quand ils furent près de Bethphagé et de Béthanie, du côté du mont appelé Bois d'oliviers, Jésus envoya deux des disciples,
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
en leur disant: «Allez à ce village qui est devant vous; à l'entrée, vous trouverez un ânon attaché, que personne n'a jamais monté. Détachez-le et l'amenez.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
Si l'on vous demande pourquoi vous le détachez, vous ferez cette réponse: «Le Seigneur en a besoin.»
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Les messagers partirent et trouvèrent l'ânon, ainsi qu'il le leur avait dit.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
Tandis qu'ils le détachaient, ses maîtres leur dirent: «Pourquoi détachez-vous cet ânon?» —
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
«Parce que le Seigneur en a besoin», répondirent-ils.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Ils conduisirent donc l'ânon, sur lequel ils jetèrent leurs manteaux, à Jésus, qu'ils firent monter sur lui.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
Quand il fut en marche, ils étendirent leurs vêtements sur la route,
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
et lorsqu'il s'approcha de la descente du mont des Oliviers, la multitude des disciples se mit tout entière à jeter des cris de joie et à louer Dieu au sujet de tous les miracles qu'ils avaient vus.
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
Ils disaient: «Béni soit le Roi qui vient au nom du Seigneur!» «Paix dans le ciel et gloire au plus haut des cieux!»
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
Quelques Pharisiens qui étaient dans la foule lui dirent: «Maître, réprime tes disciples.»
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
Il leur répondit par ces paroles: «Je vous déclare que si ceux-ci se taisent, les pierres crieront!»
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
Il approcha de la ville; quand il la vit, il pleura sur elle, en disant:
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
«Si tu avais reconnu, toi aussi, du moins en ce jour, ce qui te pourrait apporter la paix; mais, à l'heure présente, tout cela est voilé à tes regards.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Des jours viendront sur toi où tes ennemis t'entoureront d'une palissade, t'enfermeront comme dans un cercle et te serreront de toutes parts;
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
ils te briseront contre le sol, toi et tes enfants qui sont dans ton sein, et ils ne laisseront pas en toi pierre sur pierre, parce que tu n'as pas reconnu le temps de ta visitation.»
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Jésus entra dans le Temple et se mit à en chasser les vendeurs.
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
Il est écrit, leur dit-il: «Ma maison est une maison de prières» Et vous en avez fait une caverne de brigands.
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Chaque jour, dans le Temple, il enseignait. Les chefs des prêtres et les Scribes cherchaient à le faire périr, ainsi que les principaux personnages de la nation.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Mais ils ne trouvaient pas le moyen de le faire, à cause du peuple, qui, tout entier, était suspendu à ses lèvres.
