Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Kui Jeesus jõudis Jeerikosse, läks ta sealt läbi.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Seal oli mees nimega Sakkeus; ta oli maksukogujate ülem ja ta oli rikas.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Sakkeus tahtis näha, kes Jeesus on, aga ei näinud üle rahvahulga, sest ta oli lühikest kasvu.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Ta jooksis ettepoole ja ronis metsviigipuu otsa, et teda näha, sest Jeesus pidi sealtkaudu minema.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.”
Kui Jeesus selle kohani jõudis, vaatas ta üles ja ütles: „Sakkeus, tule kohe alla! Ma pean täna sinu kodus peatuma!“
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Sakkeus tuli alla ja võttis ta rõõmsalt vastu.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.”
Seda nähes nurisesid kõik: „Tema on patuse mehe juurde külla läinud!“
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.”
Kuid Sakkeus ütles Issanda ette astudes: „Vaata, Issand! Siin ja praegu annan ma poole oma varandusest vaestele, ja kui oma olen kelleltki midagi välja petnud, maksan selle neljakordselt tagasi.“
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
Siis Jeesus ütles temale: „Pääste on tulnud täna sellesse majja, sest ka see mees on Aabrahami poeg.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.”
Sest Inimese Poeg on tulnud otsima ja päästma kadunut.“
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Kui nad teda kuulasid, rääkis Jeesus veel ühe tähendamissõna, sest ta oli Jeruusalemma lähedal ja inimesed arvasid, et Jumala riik saabub kohe.
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
Ta ütles: „Üks kõrgest soost mees reisis kaugele maale, et lasta end seal määrata kuningaks ja siis tulla tagasi.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
Niisiis ta kutsus kümme oma sulastest ja andis neile kümme naela raha: „Kaubelge seni, kuni ma tagasi tulen!“
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Aga tema alamad vihkasid teda ja läkitasid saadikud talle järele ütlema: „Me ei taha seda meest endale kuningaks!“
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
Aga ta sai kuningaks ja läks tagasi koju. Ta käskis kutsuda need sulased, kellele ta oli raha andnud, et näha, kui palju nad olid teeninud.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Esimene tuli ja ütles: „Isand, sinu nael on kümme juurde teeninud.“
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
„Hästi tehtud, mu hea sulane!“vastas peremees. „Kuna sa oled olnud ustav nii väheses, siis annan sulle meelevalla kümne linna üle.“
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Teine tuli ja ütles: „Isand, sinu nael on viis juurde teeninud.“
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
Peremees vastas sellelegi: „Sina valitse viie linna üle!“
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Siis tuli järgmine sulane ja ütles: „Isand, siin on sinu nael, mida ma olen hoidnud taskurätikus.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
Ma kartsin sind, sest sa oled karm mees. Sa võtad sealt, kuhu ei ole pannud, ja lõikad, mida sa ei külvanud.“
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
Ta isand vastas: „Sinu enda sõnade põhjal ma mõistan su üle kohut, sa nurjatu sulane! Sa teadsid, et ma olen karm mees: võtan, kuhu ma ei ole pannud, ja lõikan, mida ma ei ole külvanud.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Miks sa siis ei pannud mu raha panka, et ma oleksin selle tagasi tulles kasuga tagasi saanud!“
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Ja ta ütles juuresolijaile: „Võtke tema nael tema käest ära ja andke sellele, kellel on kümme naela!“
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
„Isand, “ütlesid nemad, „tal on juba kümme!“
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Ta vastas: „Ma ütlen teile, et igaühele, kellel on, antakse juurde, aga kellel ei ole, sellelt võetakse ära ka see, mis tal on.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”
Aga need minu vaenlased, kes mind ei tahtnud enda kuningaks, tooge siia ja surmake minu ees!““
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Ja kui Jeesus oli seda kõnelnud, jätkas ta teed Jeruusalemma.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Nii kui ta jõudis Betfage ja Betaania lähedale mäe juurde, mida nimetatakse Õlimäeks, läkitas ta kaks oma jüngritest ning ütles:
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
„Minge külla, mis on teie ees. Seal te leiate kinniseotud sälu, kelle seljas ei ole keegi istunud. Siduge see lahti ja tooge siia!
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.”
Kui keegi teilt küsib: „Miks te selle lahti seote?“, siis öelge: „Issandal on teda tarvis!““
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Läkitatud läksid ja leidsid kõik täpselt nii, nagu Jeesus neile oli öelnud.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?”
Aga kui nad sälu lahti sidusid, küsisid selle omanikud neilt: „Miks te sälu lahti seote?“
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.”
Ja nad vastasid: „Issand vajab teda!“
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Nad tõid ta Jeesuse juurde, heitsid oma kuued sälu peale ja panid Jeesuse tema selga istuma.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
Kui ta edasi liikus, laotasid inimesed oma rõivad tee peale.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Aga kui ta jõudis kohani, kus tee läheb alla Õlimäe juurde, hakkas kogu jüngrite hulk rõõmustades valju häälega Jumalat kiitma kõigi imede eest, mida nad olid näinud:
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!”
„Õnnistatud olgu kuningas, kes tuleb Issanda nimel!“„Rahu taevas ja au kõige kõrgemal!“
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!”
Mõned variserid rahva hulgast ütlesid Jeesusele: „Õpetaja, sõitle oma jüngreid!“
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.”
„Ma ütlen teile, “vastas ta, „kui nemad vaikiksid, hakkaksid kivid kisendama!“
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
Nii kui Jeesus Jeruusalemma lähedale jõudis ja linna nägi, nuttis ta tema pärast
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
ja ütles: „Kui ometi sinagi oleksid ära tundnud, mis sulle rahu toob – ent nüüd on see sinu silmade eest varjatud.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Sest päevad tulevad sinu peale, mil su vaenlased rajavad sinu ümber valli ja piiravad su sisse ja ahistavad sind igast küljest.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.”
Nad teevad su maatasa, sinu ja su lapsed koos müüridega. Nad ei jäta kivi kivi peale, sest sa ei tundnud ära aega, millal Jumal sinu juurde tuli.“
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Jeesus läks templisse ja hakkas välja ajama neid, kes seal ostsid ja müüsid.
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.”
Ta ütles neile: „Kirjutatud on: „Minu koda peab olema palvekoda“, aga teie olete teinud selle röövlikoopaks!“
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Jeesus õpetas templis päevast päeva; aga ülempreestrid, kirjatundjad ja rahvavanemad otsisid võimalust teda tappa.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Siiski ei leidnud nad ühtki viisi, sest inimesed olid kogu aeg tema ümber tähelepanelikult kuulamas.
