Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
ⲁ̅ⲁϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲁϥⲙⲟⲩϣⲧ ⲛϩⲓⲉⲣⲓⲭⲱ
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
ⲃ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲇⲉ ⲉⲓⲥ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲍⲁⲕⲭⲁⲓⲟⲥ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲛⲉⲩⲁⲣⲭ ⲓⲧⲉⲗⲱⲛⲏⲥ ⲡⲉ ⲣⲣⲙⲙⲁⲟ
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
ⲅ̅ⲉϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲙⲡϥϭⲙϭⲟⲙ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ϫⲉ ⲛⲉ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ⲡⲉ ϩⲛ ⲧⲉϥϭⲟⲧ
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
ⲇ̅ⲁϥⲡⲱⲧ ⲇⲉ ⲉⲑⲏ ⲁϥⲧⲁⲗⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲛⲟⲩϩⲉ ϫⲉ ⲉϥⲉⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲛⲉϥⲛⲏⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
ⲉ̅ⲁϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲡⲙⲁ ⲁϥϥⲓⲁⲧϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲍⲁⲕⲭⲁⲓⲟⲥ ϭⲉⲡⲏ ⲁⲙⲟⲩ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ϩⲁⲡⲥ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲣⲁϣⲱⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲕⲏⲓ ⲙⲡⲟⲟⲩ
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
ⲋ̅ⲁϥϭⲉⲡⲏ ⲇⲉ ⲁϥⲉⲓ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ⲁϥϣⲟⲡϥ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥⲣⲁϣⲉ
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
ⲍ̅ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲕⲣⲙⲣⲙ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲁϥϭⲟⲓⲗⲉ ⲉⲩⲣⲱⲙⲉ ⲣⲣⲉϥⲣⲛⲟⲃⲉ
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
ⲏ̅ⲁⲍⲁⲕⲭⲁⲓⲟⲥ ⲇⲉ ⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϯϯ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲧⲡⲁϣⲉ ⲛⲛⲁϩⲩⲡⲁⲣⲭⲟⲛⲧⲁ ⲛⲛϩⲏⲕⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲛⲧⲁⲓϯ ϣⲧⲟⲩⲏⲧ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲧⲉ ⲟⲩⲁ ϯⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲛϥⲧⲟⲩ ⲕⲱⲃ
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
ⲑ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲁⲩⲟⲩϫⲁⲓ ϣⲱⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲓⲏⲓ ⲙⲡⲟⲟⲩ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ϫⲉ ⲟⲩϣⲏⲣⲉ ϩⲱⲱϥ ⲡⲉ ⲛⲧⲉ ⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
ⲓ̅ⲛⲧⲁ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲓ ⲉϣⲓⲛⲉ ⲉⲧⲁⲛϩⲉ ⲡⲉⲧⲥⲟⲣⲙ
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
ⲓ̅ⲁ̅ⲉⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉⲛⲁⲓ ⲁϥⲟⲩⲱϩ ⲉⲧⲟⲟⲧϥ ⲁϥϫⲱ ⲛⲟⲩⲡⲁⲣⲁⲃⲟⲗⲏ ϫⲉ ⲉⲛⲉⲩϩⲏⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲙⲉⲉⲩⲉ ⲡⲉ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
ⲓ̅ⲃ̅ⲡⲉϫⲁϥ ϭⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲉⲩⲅⲉⲛⲏⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲃⲱⲕ ⲉⲩⲭⲱⲣⲁ ⲉⲥⲟⲩⲏⲩ ⲉϫⲓ ⲛⲁϥ ⲛⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲉⲕⲟⲧϥ
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲉⲙⲏⲧ ⲛϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲁϥϯ ⲛⲁⲩ ⲙⲙⲏⲧ ⲛⲙⲛⲁ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁⲣⲓ ϩⲱⲃ ϣⲁⲛϯⲉⲓ
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
ⲓ̅ⲇ̅ⲛⲉⲣⲉⲛⲉϥⲣⲙ ⲛϯⲙⲉ ⲇⲉ ⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲉ ⲁⲩϫⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲡⲣⲉⲥⲃⲓⲁ ϩⲓ ⲡⲁϩⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲛⲟⲩⲉϣ ⲡⲁⲓ ⲁⲛ ⲉⲧⲣⲉϥⲣⲣⲣⲟ ⲉϫⲱⲛ
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
ⲓ̅ⲉ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉϥⲉⲓ ⲉⲁϥϫⲓ ⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲉⲧⲣⲉⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁϥ ⲉⲛⲓϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁϥϯ ⲛⲁⲩ ⲙⲡϩⲁⲧ ϫⲉ ⲉϥⲉⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲁⲩⲣⲟⲩ ⲛϩⲱⲃ
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲡϣⲟⲣⲡ ⲇⲉ ⲉⲓ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲧⲉⲕⲙⲛⲁ ϫⲡⲉ ⲙⲏⲧ ⲛⲙⲛⲁ
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
ⲓ̅ⲍ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲕⲁⲗⲱⲥ ⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲁⲅⲁⲑⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲕⲣ ⲡⲓⲥⲧⲟⲥ ϩⲛ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲛⲧⲕ ⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲙⲙⲁⲩ ⲉϫⲛ ⲙⲏⲧⲉ ⲙⲡⲟⲗⲉⲓⲥ
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲡⲙⲉϩ ⲥⲛⲁⲩ ⲉⲓ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲧⲉⲕⲙⲛⲁ ⲣϯⲟⲩ ⲛⲙⲛⲁ
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
ⲓ̅ⲑ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲙⲡⲕⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ϩⲱⲱⲕ ϣⲱⲡⲉ ⲉϫⲛ ϯⲙⲡⲟⲗⲉⲓⲥ
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
ⲕ̅ⲁⲡⲕⲉⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲉⲓ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲧⲉⲕⲙⲛⲁ ⲉⲛⲉⲥ ⲛⲧⲟⲟⲧ ⲥⲕⲏ ϩⲛ ⲟⲩⲥⲟⲩⲇⲁⲣⲓⲟⲛ
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲉⲓⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲅⲁⲣ ϩⲏⲧⲕ ϫⲉ ⲛⲧⲕ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲛⲁⲩⲥⲧⲏⲣⲟⲥ ⲉⲕϥⲓ ⲙⲡⲉⲧⲉ ⲙⲡⲕⲕⲁⲁϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲕⲱϩⲥ ⲙⲡⲉⲧⲉⲙⲡⲕϫⲟϥ
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
ⲕ̅ⲃ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲉⲓⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟⲕ ϩⲛ ⲣⲱⲕ ⲡⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲥ ⲛϩⲙϩⲁⲗ ⲉϣϫⲉ ⲕⲥⲟⲟⲩⲛ ϫⲉ ⲁⲛⲅ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲩⲥⲧⲏⲣⲟⲥ ⲉⲓϥⲓ ⲙⲡⲉⲧⲉ ⲙⲡⲓⲕⲁⲁϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲓⲱϩⲥ ⲙⲡⲉⲧⲉ ⲙⲡⲓϫⲟϥ
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
ⲕ̅ⲅ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲟⲩ ⲙⲡⲕϯ ⲙⲡⲁϩⲁⲧ ⲉⲧⲉⲧⲣⲁⲡⲉⲍⲁ ⲧⲁⲉⲓ ⲧⲁϫⲓⲧϥ ⲙⲛ ⲧⲉϥⲙⲏⲥⲉ
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
ⲕ̅ⲇ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲛⲉⲧⲁϩⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ϫⲉ ϥⲓ ⲛⲧⲉⲙⲛⲁ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲁⲥ ⲙⲡⲁ ⲡⲙⲏⲧ ⲛⲙⲛⲁ
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
ⲕ̅ⲉ̅ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲟⲩⲛⲧϥ ⲙⲏⲧ ⲛⲙⲛⲁ
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
ⲕ̅ⲋ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧⲁϥ ⲥⲉⲛⲁϯ ⲛⲁϥ ⲡⲉⲧⲉ ⲙⲙⲛⲧⲁϥ ⲇⲉ ⲥⲉⲛⲁϥⲓ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲙⲡⲕⲉ ⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧⲁϥⲥϥ
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲡⲗⲏⲛ ⲛⲁϫⲓϫⲉⲟⲩ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲉ ⲙⲡⲟⲩⲱϣ ⲉⲧⲣⲁⲣⲣⲣⲟ ⲉϫⲱⲟⲩ ⲁⲛⲓⲥⲟⲩ ⲉⲡⲉⲓⲙⲁ ⲕⲟⲛⲥⲟⲩ ⲙⲡⲁⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
ⲕ̅ⲏ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϫⲉ ⲛⲁⲓ ⲇⲉ ⲁϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲁ ⲧⲉⲩϩⲏ ⲉϥⲃⲏⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
ⲕ̅ⲑ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉϥϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲃⲏⲇⲫⲁⲕⲏ ⲙⲛ ⲃⲁⲑⲁⲛⲓⲁ ⲉⲡⲧⲟⲟⲩ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡⲁ ⲛϫⲟⲉⲓⲧ ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲛⲥⲛⲁⲩ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
ⲗ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲃⲱⲕ ⲉⲡⲉⲓϯⲙⲉ ⲉⲧⲙⲡⲉⲧⲛⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲧⲉⲧⲛⲁϩⲉ ⲉⲩⲥⲏϭ ⲉϥⲙⲏⲣ ⲡⲁⲓ ⲉⲙⲡⲉ ⲗⲁⲁⲩ ⲣⲣⲱⲙⲉ ⲁⲗⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲛⲉϩ ⲃⲟⲗϥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲛⲧϥ
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
ⲗ̅ⲁ̅ⲉⲣϣⲁⲛⲟⲩⲁ ⲇⲉ ϫⲛⲟⲩⲧⲛ ϫⲉ ϫⲉ ⲟⲩ ⲧⲉⲧⲛⲃⲱⲗ ⲙⲙⲟϥ ⲁϫⲓⲥ ϫⲉ ⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉⲧⲣⲭⲣⲓⲁ ⲛⲁϥ
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
ⲗ̅ⲃ̅ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩϫⲟⲟⲩⲥⲉ ⲁⲩϩⲉ ⲉⲣⲟⲥ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲁⲩ
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
ⲗ̅ⲅ̅ⲉⲩⲃⲱⲗ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲥⲏϭ ⲡⲉϫⲉ ⲛⲉϥϫⲓⲥⲟⲟⲩⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁϩⲣⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛⲃⲱⲗ ⲙⲡⲥⲏϭ
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
ⲗ̅ⲇ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ϫⲉ ⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉⲧⲣⲭⲣⲓⲁ ⲛⲁϥ
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲩⲛⲧϥ ⲇⲉ ϣⲁ ⲓⲏⲥ ⲁⲩⲡⲱⲣϣ ⲛⲛⲉⲩϩⲟⲓ ⲧⲉ ⲉϫⲙ ⲡⲥⲏϭ ⲁⲩⲧⲁⲗⲉ ⲓⲏⲥ ⲉϫⲱϥ
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
ⲗ̅ⲋ̅ⲉⲩⲙⲟⲟϣⲉ ⲇⲉ ⲁⲩⲡⲱⲣϣ ⲛⲛⲉⲩϩⲟⲓⲧⲉ ϩⲓ ⲧⲉϩⲓⲏ
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
ⲗ̅ⲍ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϥⲛⲏⲟⲩ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ϩⲓ ⲡⲧⲟⲟⲩ ⲛⲛϫⲟⲉⲓⲧ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲉⲩⲣⲁϣⲉ ⲉⲩⲥⲙⲟⲩ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲥⲙⲏ ⲉⲧⲃⲉ ⲛϭⲟⲙ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲛⲧⲁⲩⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
ⲗ̅ⲏ̅ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϥⲥⲙⲁⲙⲁⲁⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲣⲣⲟ ⲉⲧⲛⲏⲟⲩ ϩⲙ ⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ϯⲣⲏⲛⲏ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲟⲟⲩ ϩⲛ ⲛⲉⲧϫⲟⲥⲉ
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
ⲗ̅ⲑ̅ⲡⲉϫⲉ ϩⲟⲓⲛⲉ ⲛⲁϥ ϩⲛ ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲁ ⲛⲛⲉⲕⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
ⲙ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲣϣⲁⲛ ⲛⲁⲓ ⲕⲁ ⲣⲱⲟⲩ ⲛⲉⲓⲱⲛⲉ ⲛⲁϫⲓϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϥⲛⲁⲩ ⲉⲧⲡⲟⲗⲓⲥ ⲁϥⲣⲓⲙⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲥ
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
ⲙ̅ⲃ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲛⲉ ⲛⲧⲁⲓⲙⲉ ϩⲱⲱⲧⲉ ϩⲙ ⲡⲟⲟⲩ ⲛϩⲟⲟⲩ ⲉⲛⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲛⲉ ⲉⲩⲉⲓⲣⲏⲛⲏ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩϩⲱⲡ ⲉⲛⲟⲩⲃⲁⲗ
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
ⲙ̅ⲅ̅ϫⲉ ⲟⲩⲛ ϩⲉⲛϩⲟⲟⲩ ⲛⲏⲟⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱ ⲛⲧⲉ ⲛⲟⲩϫⲁϫⲉ ⲕⲧⲉ ⲟⲩϣⲱⲗϩ ⲉⲣⲟ ⲛⲥⲉⲟⲧⲡⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲥⲁ ⲥⲁ ⲛⲓⲙ
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
ⲙ̅ⲇ̅ⲛⲥⲉⲣⲁϩⲧⲉ ⲉⲡⲕⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲛϩⲏⲧⲉ ⲛⲥⲉⲧⲙⲕⲁ ⲟⲩⲱⲛⲉ ϩⲓϫⲛ ⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛϩⲏⲧⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲙⲡⲉⲥⲟⲩⲛ ⲡⲉⲩⲟⲉⲓϣ ⲙⲡⲟⲩϭⲙ ⲡϣⲓⲛⲉ
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
ⲙ̅ⲉ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲣⲡⲉ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛⲛⲟⲩϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲧϯ ⲉⲃⲟⲗ
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
ⲙ̅ⲋ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϥⲥⲏϩ ϫⲉ ⲡⲁⲏⲓ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲛⲏⲓ ⲛϣⲗⲏⲗ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲧⲉⲧⲛⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲥⲡⲏⲗⲁⲓⲟⲛ ⲛⲥⲟⲟⲛⲉ
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
ⲙ̅ⲍ̅ⲛⲉϥϯ ⲥⲃⲱ ⲇⲉ ⲙⲙⲏⲛⲉ ⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲇⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲛⲉⲩϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁ ⲙⲟⲟⲩⲧϥ ⲙⲛ ⲛⲛⲟϭ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
ⲙ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲟⲩϭⲛ ⲛⲉⲩⲛⲁⲣ ⲟⲩ ⲛⲁϥ ⲛⲉⲣⲉⲡⲗⲁⲟⲥ ⲅⲁⲣ ⲧⲏⲣϥ ⲣⲁϣⲉ ⲡⲉ ⲉⲩⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟϥ
