Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Lino Yesu walabambila beshikwiya bakendi mukoshano, pakuyanda kubeyisha kwambeti bapailenga lyonse kwakubula kubwelela kunyuma.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
Walambeti, “Kwalikuba mubeteshi mumunshi umbi walikubula kutina Lesa nambi kulemeka muntu.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Kwalikuba mukalubingi mutukashi mumunshi wopeloyo walikaya kuli shikubeteka ne kumusengeti, ‘Munyamfweko pa mulandu ngonkute ku mulwani wakame.’
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Masuba alafula mubeteshi kakanowa, nsombi panyuma pakendi walayeya mwineti, necikaba kwambeti nkantini Lesa nambi kulemeka muntu,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.”
pakwinga mukalubingi uyu landemeshe kunjobekela, nindimubetekele mulandu wakendi, kwambeti ngaundemesha kwisa kuno!”
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Lino Mwami walambeti, “Nte mulanyumfu maswi amubeteshi wabula kululama usa.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Sena Lesa nteshi akabetekeshe mulandu wa balulama bakendi abo balamusengenga munshi ne mashiku? Sena nakalilwe kubanyamfwa?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?”
Ndamwambilingeti nakafwambane kubabetekela mulandu wabo. Sena pakwisa Mwana Muntu nakacane bantu bakute lushomo panshi pano?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Lino Yesu walamba mukoshano umbi kulyabo bali kabayeyeti balulama kupita bonse nekunyansha banabo.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Walambeti, “Kwalikuba bantu babili balaya akupaila ku Ng'anda ya Lesa. Umbi walikuba Mufalisi naumbi walikuba weshimisonko.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
“Lino Mufalisi walanyamuka nekupaileti, ndamulumbunga obe Lesa, pakwinga ame nkandipo eti bantu nabambi bonse. Nabo nibantu babula kululama kayi ni bapombo. Kayi ndalumbu pakwinga kandipo eti uyu weshi kusonkesha musonko uyu.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Ndalikanishinga kulya mankanda abili munsondo, kayi nkute kubenga calikumi pabintu byonse mbyonkute kucana.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
“Nsombi weshikusonkesha musonko usa walemana patali, liya kulangapo kwilu. Nsombi walikalyuma pantiti nekwambeti, Lesa, kamunyumfwilako inkumbo ame ndemwipishi.”
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
Yesu walabambileti, “Cancine ncine, weshimusonko walabwelela kucomwabo kali walulama pamenso a Lesa, mu Falisi neye liya. Pakwinga muntu uliyense weshi kulisumpula nakacepeshewe, nomba muntu weshi kulicepesha nakasumpulwe.”
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Bantu nabambi balaleta bana bang'ana kuli Yesu kwambeti abike makasa akendi pabana nekubaleleka. Beshikwiya bakendi mpobalaboneco balabakalalila bantu abo balaleta bana.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Nsombi Yesu walakuwa bana nekwambeti. “Kamulekani bana bang'ana bese kuli njame, mutabakanishanga, pakwinga Bwami bwa Lesa ni bwa bantu balyeti bana aba.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
Ndamwambilinga cakubingeti uyo labulunga kutambula Bwami Bwa Lesa eti mwana, cakubinga nteshi akengilemo.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Mukulene wa Bayuda naumbi walepusha Yesu eti. “Bashikwiyisha baina, nomba ndelelela kwinseconi kwambeti nkatambule buyumi butapu?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Yesu walepusheti, “Nomba nicani ncolambilico kwambeti ndaina? Kuliya muntu waina, nsombi Lesa enka.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.”
Milawo uyinshi yeshi kwambeti, ‘Utensa bulale, utashina, kotaiba, utapa bukamboni bwabwepeshi, lemeka baiso ne banyoko.’”
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
Muntu uyo walakumbuleti, “Iyi Milawo yonse nkute kwikonka kufuma kubutwanike bwakame.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
Yesu mpwalanyumfweco, walamwambileti, “Kulashalowa cintu cimo ncowelela kwinsa. Koya ulishe byonse mbyokute, mali upe bapenga, lino nukabe nebuboni kwilu. Wenseco, wise unkonkele.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Nsombi muntu usa mpwalanyumfweco, walongumana pakwinga walikuba ne mubile bwingi.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Yesu mpwalabona, kungumana kwa muntu usa walambeti, “Cayuma kwambeti bantu babile bakengile mu Bwami bwa Lesa.
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Capuba kwambeti ngamila ingile mukamulyango ka nyeleti kupita muntu mubile kwingila mu Bwami bwa Lesa.”
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?”
Bantu balanyumfwa makani aya balepusheti, “Nomba niyani eti akapuluke?”
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.”
Yesu walakumbuleti, “Ibi bintu bitakonsheke nebantu, bikute kukonsheka ne Lesa.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.”
Lino Petulo walambeti, “Kamubona! Afwe twalashiya manda etu nekukonkela njamwe.”
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Yesu walakumbuleti, “Ndamwambilinga cakubinga paliya muntu walashiya ng'anda, nambi mukashendi nambi bamakwabo nambi bashali bakendi nambi bana bakendi pacebo ca Bwami bwa Lesa,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Yesu walamanta beshikwiya bakendi bali likumi ne babili kuya palubasu nekubambileti, “Tulenga ku Yelusalemu uko byonse byalalemba bashinshimi pa Mwana Muntu nkoti bikenshikile.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Pakwinga Mwana Muntu nakatwalwe mumakasa abantu bakunsa abo beshi bakamuwele, kumutukana, nekumusankila mata.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”
Nibakamukwipe nekumushina, nsombi pabusuba bwabutatu nakapundushiwe kubafu.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Beshikwiya bakendi baliya kunyumfwishisha pamakani ayo. Maswi aya baliya kwanyumfwishisha pakwinga alikuba asolama kuli endibo, neco baliya kwinshiba ncali kwamba.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Yesu mpwalashika pepi ne Yeliko walacana mpofu kali wekala mumbali mwa nshila, kasengelela.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Lino mpofu uyo mpwalanyumfwa bantu bangi kabapita munshileyo, walepusheti, “Nicani cilenshikinga?”
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Bantu balamwambileti, “Ni Yesu wa ku Nasaleti lapitinga.”
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Lino walolobesheti, “Yesu mwana wa Dafeti konyumfwilako inkumbo!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Lino bantu balikuba kutangu balamukalilila nekumwambileti mwena. Nsombi nendi walapitilisha kolobesheti, “Mwanendi Dafeti, konyumfwilako inkumbo!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Neye Yesu walemana ne kwambila bantu eti bamulete kuli endiye. Mpwalashika pepi Yesu walamwipusheti,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.”
nicani ncolandangeti nkwinshile? Neye walamukumbuleti, “Mwami, ndayandanga kwambeti ntatike kubona kayi.”
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.”
Lino Yesu walamwambileti, “Tatika kubona, pakwinga ulanshomo, lushomo lwakobe lulakushiliki.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Pacindi copeleco walatatika kubona. Lino walakonkela Yesu nkaya kulumbaisha Lesa. Bantu bonse mpobalabona calenshika naboyo balalalumbaisha Lesa.
