Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Linu cha wambe nguli kuvali muva swanelela ku lapelela mi kanzi va zwafi ku wamba vulyo,
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
kuvena muleneñi u mwi mukuvena, Mwatuli ya sana vali kutiye Ireeza ni kusa kuteka vantu.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Linu ku vene Imbelwa mu muleneñi mi i vali kwizanga, nati, unituse ni wane ku atulelwa kozo ini zeka naye.'
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Chenako nde kana va tavele ku mutusa, linu chenako zana chati, kwali iye mwine, nga kuti kani tiiyi Ireeza nanga ku kuteka vantu.
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.”
Linu uzu mukulwakazi we Mbelwa yoni kateze. Linu, kani mutuse ku nkatulo, ili kuti kanzi ani katazi kwi zanga kwa ngu.”'
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Linu Ireeza chati, Muzuwe, mutekeleze ku mu atuli za wamba.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Linu Ireeza kete ashemuve va ketetwe, avo va lilila kwali masiku ni musihali? Na, kana mwa liyehe ku vali?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?”
Ni mi lwilite kuti ka shemuve vonse cha kuli tahanela Ni hakuva vulyo Mwana a Mukwame cheza, Chavu saku sima, keze a wane ntumelo mu nkanda?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Linu haho cha wambe, nguli ku vamwi avo vava shushwezwa avo vene kuva va shiyeme imi vavali ku sheununa vamwi vantu,
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Va kwame vo vele, vava yendi mwi Tempele kuku lapela zu mwi avali Mufalisi zu mwi avali Mutelisi.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Mufalisi cha zima ni ku lapela manzwi aa kwali iye mwine, Ireeza, ni litumela kwako, ka kuti kani swani sina vantu vamwi vasa, va sa jolwele, mahule, kapa uzu Mutelisi.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Nili nyimanga zilyo tovele mwi nsunda, ni zwisanga vulishumi ku zonse zini wana.'
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Kono Mutelisi, Na zimene vuta vule, na sa oli nanga ku nyamuna Menso akwe kwi ulu, na kwete kuli kava- kava achizuva, nati Ireeza, uni zuwile nkulo vutuku, ni tenda zivi.'
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
Niti kwako, uzu Mukwame ava voli kunzuvo yakwe na jolwezwe Kuhita mwakwe, cho kuti muntu yense yo likatula iye mwine ka vozwe haansi mi yo likokoveza iye mwine ka kakatulwe.”
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Vantu vava kuleta kwali ni va hwile vavo, ili kuti ava wonde, kono linu va rutwana nga vavona vulyo vava va kalimeli.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Lino Jesu chava sumpila kwali, naati, “Muzuminine va hwile kukeza kwa ngu, mi kanzi mu vakanisi kwiza kwa ngu. Imi Muvuso wa Mulimu nji wavo vaswana navo.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
Chavu sakusima, niti kwenu, yense ya sate a amuhele muvuso we Ireeza sina munini, kete, enjile mumu vuso we Ireeza.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Muvusi zumwi cha mu vuza, nati, Muruti mulotu, moni tende vule kuti ni luwe muvuso we Ireeza?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Jesu chati kwali, uni sumpilazi Mulotu? kakwina muntu mulotu, kwande Ireeza yeke.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.”
Wizi milao ine kumi, kanzi uvuki, kanzi wihai, kanzi wi vii, kanzi uhi vupaki vwa mapa, ukuteke veso ni va nyoko.”
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
Muvusi chati, zonse zo chini va, zikuteki kuzwilila ku vu lombwana bwangu.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
Linu Jesu nga zuwa bulyo, cha muwambila nati kwina chonke chosena uswanela ku uza zako zonse zokwete ni ku yavelela va votana, mi ko wane chifuma cha kwi ulu, linu wize uni chilile.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Linu Muhumanehi nga zuwa izi zintu. Chava yo swavite ahulu. Sina avali Muhumanehi ahulu.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Linu, Jesu cha muvona kuti uswavite ahulu mi chati, ku kukutu vule kwavo, va humanehi kukwinjila mumu vuso we Ireeza!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Imi ku huva ku nkamele kuku njila mulinso lye ndonga, ku hita mu Humanehi kwinjila mumu vuso we Ireeza.'
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?”
Avo vava tekeleze chivati, linu nji vani vete va puluswe?
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.”
“Jesu chee tava, nati zintu zisa woliki ku vantu zi woleka kwe Ireeza.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.”
Pitrosi chati, “linu, tuvasiyi zintu zonse zivali zetu ni kukwichilila.”
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Jesu cha wamba kuvali, Chavu sakusima, ni wamba kwenu niti kakwina kwenu umwina ya vasiyi inzuvo yakwe kapa Mwihyavwe, kapa vana vakwe, nchizyakwe, kapa vashemi vakwe, vakeni cha muvuso we Ireeza.
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Nga a kunganya va rutwana vakwe vene kumi, ni vovele, chava wambila nati, “muvone, chitukaya kwa Jerusalema mi ni zintu zonse ziñoletwe ku vapolofita cha Mwana Mukwame kazi zuzilikizwe.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Kakuti kahewe mu manza avo vasezi Ireeze. mi, kava musomoze ni ku musheununa kumunyandisa ni kumu swila mate.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”
Chiva mushimeha ni kumwi haya mi mwi zuva lyavu tatu ka vuke hape.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Kena vava zuwisisi chimwi kwezi zintu mi aya manzwi ava humbitwe kuvali, mi kana vava zuwi mwi zintu zava wambi.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Ku vezi vulyo sina Jesu chava atumele munzi wa Jeriko, mukwame wa chivofu ave kele hembali ne kululu na vu kumbila kuvantu,
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
cha zuwa inyangela ni hitite, cha vuza ziva ku tendahala,
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
chiva muwambila kuti nji Jesu wa Nazareta yo hitite he mbali.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Linu, Mukwame wa chivofu cha, huweleza, nati, “Jésu Mwana Davida, uni fwile nkumbu.”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
vamwi vavali kwenda avusu, chi va mu kalimela Mukwame wa chivofu, ku muwambila kuti atontole. Kono nja huweleza kuhitiliza, Mwana Davida, uni fwile nkumbu.”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Jesu cha zimana ni kulaela vakwame kuti vamu lete kwali. Linu mukwame wa chivofu avena hafwi, Jesu cha muvuza,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.”
“Usaka kuti ni kutendele nzi?” chati, “Simwine nisaka ku hewa ku vona.”
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.”
Jesu chati kwali, Linu tambule ku vona. Intumelo yako chi ya kuhoza.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Chenako imwina chata mbula ku vona mi cha mwi chilila, nakavu lumbeke Ireeza. Ha kuvonwe zi, Vantu vonse chiva tanga kulumbeka Ireeza.
