Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Jeesus rääkis neile selle loo, et julgustada neid palvetama igal ajal, et nad meelt ei heidaks.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
„Elas kord ühes linnas kohtunik, kes ei austanud Jumalat ega hoolinud inimestest, “selgitas Jeesus.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
„Samas linnas elas lesknaine, kes käis ikka ja jälle kohtuniku juures, öeldes: „Mõista mulle õigust juhtumis mu vastase vastu!“
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Mõnda aega ei tahtnud kohtunik selles suhtes midagi ette võtta, aga viimaks ütles ta endamisi: „Kuigi ma ei austa Jumalat ega hooli inimestest,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
on see lesknaine nii tüütu, et ma hoolitsen selle eest, et õiglus seatakse jalule. Siis ei tüüta ta mind enam ega käi nii sageli mu juures.“
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Kuulake, mida otsustas üks ebaõiglane kohtunik, “ütles Issand.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
„Kas te ei arva, et Jumal hoolitseb, et tema valitud rahva osaks saaks õiglus, nende osaks, kes hüüavad tema poole päeval ja ööl? Kas ta laseks neil teie arvates oodata?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
Ei, ma ütlen teile, ta mõistaks neile õigust kiiresti. Aga kui inimese Poeg tuleb, kas ta leiab maa pealt inimesi, kes temasse usuvad?“
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Ta rääkis ka loo neist, kes on väga kindlad, et elavad õigesti, ning kes halvustavad teisi.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
„Kaks meest läks templisse palvetama. Üks oli variser ja teine maksukoguja.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Variser seisis sirgelt ja palvetas endamisi: „Jumal, ma tänan, et ma ei ole niisugune nagu teised inimesed − petised, kurjategijad, abielurikkujad või kas või samasugune nagu see maksukoguja.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Ma paastun kaks korda nädalas ja maksan oma sissetulekust kümnist.“
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Aga maksukoguja seisis eemal. Ta ei vaadanud isegi taeva poole. Selle asemel lõi ta endale vastu rindu ja palvetas: „Jumal, palun ole mulle armuline. Ma olen patune.“
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Ma ütlen teile, et see mees läks koju Jumala silmis õigena, mitte see teine. Sest kes ennast ise ülendab, seda alandatakse, samas aga neid, kes end alandavad, ülendatakse.“
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Vanemad tõid oma väikesi lapsi Jeesuse juurde, et ta neid oma puudutusega õnnistaks. Kui jüngrid toimuvat nägid, üritasid nad neid takistada.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Kuid Jeesus kutsus lapsed enda juurde. „Laske väikestel lastel minu juurde tulla, “ütles ta. „Ärge takistage neid, sest Jumala riik kuulub neile, kes on nagu nemad.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Ma räägin teile tõtt: mitte keegi, kes ei võta Jumala riiki vastu nagu väike laps, ei saa sinna sisse.“
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Üks ülematest tuli Jeesuse juurde ja küsis talt: „Hea Õpetaja, mida ma pean tegema, et pärida igavene elu?“ (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
„Miks sa mind heaks nimetad?“vastas Jeesus. „Keegi ei ole hea peale Jumala.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Sa tead käske: ära riku abielu, ära tapa, ära varasta, ära anna valetunnistust, austa oma isa ja ema.“
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
„Ma olen lapsest saadik kõiki neid käske pidanud, “vastas mees.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Kui Jeesus seda kuulis, ütles ta mehele: „Sul on puudu veel üks asi. Mine ja müü ära kõik, mis sul on, anna raha vaestele ja sul on varandus taevas. Siis tule ja järgi mind!“
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Aga kui mees seda kuulis, jäi ta väga kurvaks, sest ta oli väga jõukas.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Kui Jeesus nägi tema reaktsiooni, ütles ta: „Kui raske on rikastel minna Jumala riiki!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Lihtsam on kaamelil nõelasilmast läbi minna kui rikkal Jumala riiki siseneda.“
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Need, kes kuulsid seda, imestasid: „Kes võib siis päästetud saada?“
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Jeesus vastas: „Mis on inimlikus mõttes võimatu, on Jumala jaoks võimalik.“
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
Peetrus ütles: „Me jätsime kõik maha, et sulle järgneda!“
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
„Ma räägin teile tõtt, “ütles Jeesus neile, „igaüks, kes jätab Jumala riigi pärast maha oma kodu, naise, vennad, vanemad või lapsed,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Jeesus viis kaksteist jüngrit kõrvale ja ütles neile: „Me lähme Jeruusalemma ja kõik see, mida prohvetid inimese Poja kohta kirjutasid, läheb täide.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Ta antakse võõramaalaste kätte, teda mõnitatakse ja solvatakse ning tema peale sülitatakse.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Nad piitsutavad teda ja tapavad ta, kuid kolmandal päeval tõuseb ta surnuist üles.“
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Kuid nad ei saanud aru millestki, mida Jeesus neile rääkis. Tähendus oli nende eest varjatud ja nad ei mõistnud, millest ta rääkis.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Kui Jeesus lähenes Jeerikole, istus tee ääres kerjates üks pime mees.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Ta kuulis rahvast mööda minemas, seepärast küsis ta, mis toimub.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Talle öeldi: „Naatsareti Jeesus läheb mööda.“
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Mees hüüdis: „Jeesus, Taaveti poeg, halasta mu peale!“
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Need, kes olid rahvahulga ees, käskisid tal karjumise lõpetada ja vait jääda, kuid tema karjus üksnes valjemini: „Taaveti Poeg, halasta mu peale!“
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Jeesus peatus ja käskis pimeda mehe enda juurde tuua. Kui mees tuli, küsis Jeesus talt:
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
„Mida sa tahad, et ma sinu heaks teeksin?“„Issand, ma tahan jälle näha, “anus ta.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
„Siis näe!“ütles Jeesus talle. „Sinu usk minusse on su terveks teinud.“
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Silmapilkselt suutis mees näha. Ta järgnes Jeesusele ja ülistas Jumalat. Kõik sealviibijad, kes toimunut nägid, ülistasid samuti Jumalat.
