< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Then Jesus told them a parable about their need to pray at all times and not lose heart:
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
“In a certain town there was a judge who neither feared God nor respected men.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And there was a widow in that town who kept appealing to him, ‘Give me justice against my adversary.’
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
For a while he refused, but later he said to himself, ‘Though I neither fear God nor respect men,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
yet because this widow keeps pestering me, I will give her justice. Then she will stop wearing me out with her perpetual requests.’”
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said, “Listen to the words of the unjust judge.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Will not God bring about justice for His elect who cry out to Him day and night? Will He continue to defer their help?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
I tell you, He will promptly carry out justice on their behalf. Nevertheless, when the Son of Man comes, will He find faith on earth?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
To some who trusted in their own righteousness and viewed others with contempt, He also told this parable:
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Two men went up to the temple to pray. One was a Pharisee and the other a tax collector.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
The Pharisee stood by himself and prayed, ‘God, I thank You that I am not like the other men—swindlers, evildoers, adulterers—or even like this tax collector.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
I fast twice a week and pay tithes of all that I acquire.’
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
But the tax collector stood at a distance, unwilling even to lift up his eyes to heaven. Instead, he beat his breast and said, ‘God, have mercy on me, a sinner!’
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
I tell you, this man, rather than the Pharisee, went home justified. For everyone who exalts himself will be humbled, but the one who humbles himself will be exalted.”
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Now people were even bringing their babies to Jesus for Him to place His hands on them. And when the disciples saw this, they rebuked those who brought them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
But Jesus called the children to Him and said, “Let the little children come to Me, and do not hinder them! For the kingdom of God belongs to such as these.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Truly I tell you, anyone who does not receive the kingdom of God like a little child will never enter it.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Then a certain ruler asked Him, “Good Teacher, what must I do to inherit eternal life?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
“Why do you call Me good?” Jesus replied. “No one is good except God alone.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
You know the commandments: ‘Do not commit adultery, do not murder, do not steal, do not bear false witness, honor your father and mother.’”
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
“All these I have kept from my youth,” he said.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
On hearing this, Jesus told him, “You still lack one thing: Sell everything you own and give to the poor, and you will have treasure in heaven. Then come, follow Me.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
But when the ruler heard this, he became very sad, because he was extremely wealthy.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Seeing the man’s sadness, Jesus said, “How hard it is for the rich to enter the kingdom of God!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Indeed, it is easier for a camel to pass through the eye of a needle than for a rich man to enter the kingdom of God.”
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Those who heard this asked, “Who then can be saved?”
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
But Jesus said, “What is impossible with man is possible with God.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
“Look,” said Peter, “we have left all we had to follow You.”
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
“Truly I tell you,” Jesus replied, “no one who has left home or wife or brothers or parents or children for the sake of the kingdom of God
30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟ (aiōn g165, aiōnios g166)
will fail to receive many times more in this age—and in the age to come, eternal life.” (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Then Jesus took the Twelve aside and said to them, “Look, we are going up to Jerusalem, and everything the prophets have written about the Son of Man will be fulfilled.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
He will be delivered over to the Gentiles and will be mocked and insulted and spit upon.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
They will flog Him and kill Him, and on the third day He will rise again.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
But the disciples did not understand any of these things. The meaning was hidden from them, and they did not comprehend what He was saying.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
As Jesus drew near to Jericho, a blind man was sitting beside the road, begging.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
When he heard the crowd going by, he asked what was happening.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
“Jesus of Nazareth is passing by,” they told him.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
So he called out, “Jesus, Son of David, have mercy on me!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Those who led the way admonished him to be silent, but he cried out all the louder, “Son of David, have mercy on me!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Jesus stopped and directed that the man be brought to Him. When he had been brought near, Jesus asked him,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
“What do you want Me to do for you?” “Lord,” he said, “let me see again.”
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
“Receive your sight!” Jesus replied. “Your faith has healed you.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Immediately he received his sight and followed Jesus, glorifying God. And all the people who saw this gave praise to God.

< Lukas 18 >