Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Nikhat Yeshuan aseijuite ataojing nadiu leh alhahdai lou nadiu vetsahnan thusim khat aseipeh e.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
“Khopi khat a hin thutan khat Pathen ginglou chule miho khohsah na jong neilou khat aumin ahi.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Chuche khopia meithai khat chu kinong chel'in ahung jingin, ‘Kagalmi hotoh kakiboinau hi thu adih in neitan peh'in,’ ahung tijin ahi.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Thutan pan phat chomkhat amanu chu isahlou tah in anakoiyin, ahin achainakeiyin hitin akihoulim in, Keiman Pathen kaging pon ahiloule miho jong hole tilou kahi,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
ahivangin hiche numei nu hin eisungol lhatai. Keiman thu adih'a tanlhah peh ahinadin vetpeh inge. Ajeh chu amanu hin athilthum jinga kon hin ei sulungvai lhatai,” ati.
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Chuin Pakaiyin aseiyin, “Hiche chondihlou thutanpa a konin kihil un.”
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
“Ama jengin jong achaina a thu adih'a tandia ahin gellhah ahi. Hijeh a chu Pathen in alhenchom te, ama koma asun ajan'a kapjing techu thu adih'a atanpeh ding ahi ti nagel lou u ham? Amaho chu donlouvin koijing in te natim?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
Kaseipeh nahiuve, aman kinloitah a thu adih'a atanpeh ding ahi! Ahinlah Mihem Chapa hung kit teng, leiset chunga hin mi ijat tahsan nei mudoh intem?” ati.
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Chuin Yeshuan hiche thusim hi mi konkhat ama chonphatna a kisonga midang musit ho dingin aseiye:
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Mi ni houin ah taona mangin ache lhon'e. Khat chu Pharisee mi ahin, chule adang khatpa chu musit umtah kaidong ahi.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Pharisee mipa chu adingin hitin ataove: ‘Kakipah'e Pathen, adangho banga chonse kahilou jeh in. Ajeh chu lepthol in kabol pon, kachonse pon, chule jonthanhoi jong kabolpoi. Keima atahbeh in khuche kaidongpa tobang kahipoi!
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Keiman hapta khat in nivei an kangol'in, kasum mu jat a konin soma khat kapei,’ ati.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Ahivangin kaidong pachu gamlatah a adingin chule amit jeng'a jong vanlam ve ngamlouvin ataove. Chusang chun lungkham tah in aman a-op achum'in hitin aseiye, ‘O’ Pathen, neilungset in, ijeh inem itile chonse kahibouve, ati.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Kaseipeh nahiuve, Pharisee pa hilou, hiche chonsepa chu Pathen ang-ah them achangin inlam akiletai. Ijeh inem itile ama kichoisang hochu suhnem'a umding, chule akineosah hochu dopsang'a umdiu ahi,” ati.
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Nikhat nule pa phabep in achateu chapang neocha chaho chu Yeshuan atham'a phatthei aboh dingin ahin puiyun ahi. Ahivangin aseijuiten hichu amuphat un, anule apateu koma chun ama nasuboi bep uve tin ahouse uvin ahi.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Chuin Yeshuan chapang ho chu akouvin chule aseijuite hengah aseitai, “Chapang ho chu kahengah hung uhen. Jahda hih'un! Ajeh chu Pathen Lenggam chu hiche chapang neocha tobanghoa ding bou ahi.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Thutah kaseipeh nahiuve, koi hileh chapang neocha banga Pathen Lenggam sanglou chu lutlou hel ding ahi,” ati.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Khatvei hou lamkai khat hin hiche thudoh hi adonge: “Houhil pha, tonsot hinna kanei thei na dinga ipi kabol ding ham?” ati. (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
“Ipi bol'a apha tia nei kou ham” tin aledoh in, Pathen bouseh dihtah'a pha ahi.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Ahin nathudoh donbut nan, thupeh ho nahet chula: “Nangman jon bol hih'in, tolthat hih'in, gucha hih'in, jouvin mi hehse hih in, nanu napa jabol in,” ati.
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Mipan adonbut in, “Hiche thupeh ho jouse hi kachapan laiya pat kajui sohkei ahitai,” ati.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Yeshuan adonbutna thu ajah phat chun, hitin aseitai, “Nabol loulai thilkhat aume. Nanei jouse joh in lang hiche sum chu mivaicha ho pen, chutileh van'a gou nanei ding ahi. Chuteng hungin, neijuiyin,” ati.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Ahivangin mipa chun hichu ajahdoh phat in alung kham lheh tan ahi, ijeh inem itile amachu haosatah ahi.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Yeshuan hichu amuphat in, aseitai, “Mihaosa Pathen Lenggam alut ding hi iti hah hitam!”
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
“Atahbeh in, heobil hom'a sangongsao alut galkai ding hi mihaosa Pathen Lenggam a alut ding sangin abaijoi,” ati.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Hiche akisei jajouse chun aseiyun, “Achutileh vannoi leiset'a koiham huhhing na chang jou ding?” atiuve.
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Aman adonbut in, “Mihem dinga hithei lou chu Pathen dinga hithei ahi,” ati.
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
Peter in aseiyin, “Keihon nangma jui dingin ka-in'u kadalhauve,” ati.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Yeshuan adonbut in, “Henge” chuleh ka lhamon nahiuve, “Koihileh Pathen Lenggam jal'a a'in ham, ajinu ham, asopiho ham, ahiloule anu apa ham achate ham pedoh chan chu,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Seijui somleni ho atumbeh'in apuidoh in, Yeshuan ajah uva aseiye, “Ngaiyun, eiho Jerusalem chetou ding ihiuve, Mihem Chapa chungchang thudol'a themgao thusei jouse guilhun na ding mun chu ahi.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Amachu Rome te khut'a pehdoh'a umding ahi, chule amachu tot thanghoi'a umding, jachat umtah'a kibol ding, chil kisetkhum ding ahi.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Amahon avoh'uva chule athadiu ahi, ahivanga anithum nileh thoukit ding ahi,” ati.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Ahin, amahon hitiho thuhi khatcha ahethei pouve. Athusei ho athupije chu amaho a kona ki im mang ahi, hijeh a chu athusei chu amattoh thei lou u ahitai.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Yeshuan Jericho anaisuh lai hin, mitcho khutdo khat lamsih'ah ana touve.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Aman mihonpi kijot khuto gin ajah phat in, ipi thu hitam ti adongin ahi.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Nazereth Yeshuan hikom chu ahopa ahi ti aseipeh tauve.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Hijeh chun amapa ahung eojah tan, “Yeshua, David chapa, neilungset in!” ahintin ahi.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
“Thip'in” tin masang langa miho chun ahutot tauvin ahi. Ahivangin ama awgingjep in ahapen cheh tan, “David Chapa, neilungset in!” ati.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Yeshuan ajahdoh phat in, adingin mipa chu ahinpui lut diuvin athupeh tai. Mipa ahung nai toh lhonin Yeshuan adongin,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
“Ipi nabolpeh leng natim?” tin adong tai. Aman, “Pakai, kho muleng kati!” ati.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Chuin Yeshuan aseiyin, “Aphai, kho mutan! Natahsan in nadamsah ahitai,” ati.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Apettah chun mipa chun kho amutai chuleh amapan Yeshua nung ajuiyin Pathen avahchoi tai. Chuleh amujousen jong Pathen avahchoi cheh tauve.
