Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
ᏚᏟᎶᏍᏓᏁᎴᏃ, ᎯᎠ ᏄᏍᏕ ᎤᎬᏩᎴᎢ, ᎾᏍᎩ ᏴᏫ ᏂᎪᎯᎸ ᎤᎾᏓᏙᎵᏍᏙᏗᏱ, ᎠᎴ ᏧᏂᏯᏪᎢᏍᏗ ᏂᎨᏒᎾ;
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᎡᎮ ᏗᎫᎪᏗᏍᎩ ᎢᎸᎯᏢ ᎦᏚᎲᎢ, ᎾᏍᎩ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏂᎦᎾᏰᏍᎬᎾ, ᎠᎴ ᏴᏫ ᏂᏚᏁᎶᏛᎾ;
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
ᎠᎴ ᎤᏬᏑᎶᏨᎯ ᎾᎿᎭᎦᏚᎲ ᎡᎮᎢ; ᎾᏍᎩᏃ ᎤᎷᏤᎴᎢ, ᎯᎠ ᏂᎦᏪᏍᎨᎢ, ᏚᏳᎪᏛ ᏂᏍᎩᎾᏛᏂᏏ ᏦᏍᏓᏓᏱᎵᏙᎯ.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
ᎠᏎᏃ ᎤᏉᏌᏁ ᎢᎸᏍᎩ ᎢᎪᎯᏛ; ᎣᏂᏍᎩᏂ ᎯᎠ ᏂᎤᏪᏎ ᎤᏩᏒ ᏧᏓᏅᏛᎢ, ᏝᏍᎩᏂᏃᏅ ᏱᏥᎾᏰᏍᎦ ᎤᏁᎳᏅᎯ, ᎠᎴ ᎥᏝ ᏱᏗᏥᏯᏁᎶᏗ ᏴᏫ;
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
ᎠᏎᏃ ᎯᎠ ᎤᏬᏑᎶᏨᎯ ᏣᏆᏕᏯᏙᏗᎭ ᏅᏓᎦᎵᏍᏙᏔᏂ ᏚᏳᎪᏛ ᏅᏓᏥᏯᏛᏁᎵ, ᏂᎪᎯᎸᏰᏃ ᎦᎷᎬ ᏱᏓᎩᏯᏪᎢᏍᏓ.
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
ᎤᎬᏫᏳᎯᏃ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᎢᏣᎦᏌᏯᏍᏓ ᏂᏚᏳᎪᏛᎾ ᎢᏯᏛᏁᎯ ᏗᎫᎪᏗᏍᎩ ᏂᎦᏪᏍᎬᎢ.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
ᏝᏍᎪᏃ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏚᏳᎪᏛ ᏱᏂᏙᎬᏛᏂᏏ ᎤᏩᏒ ᏧᏤᎵ ᎨᎦᏑᏴᏛ, ᎾᏍᎩ ᏗᎬᏩᎩᏨᏗ ᏥᎬᏩᏓᏙᎵᏍᏓᏁᎭ, ᎾᏍᏉ ᎪᎯᏗᏳ ᏱᏓᏙᎯᏕᎭ?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
ᎢᏨᏲᏎᎭ ᏞᎩᏳ ᏙᏓᎫᎴᏏ. ᎠᏎᏃ, ᏴᏫ ᎤᏪᏥ ᎦᎷᏨᎭ, ᎪᎯᏳᏗᏍᎪ ᎨᏒ ᏛᏩᏛᎯ ᎡᎶᎯ?
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
ᎯᎠᏃ ᏚᏟᎶᏍᏓᏁᎴ ᎩᎶ ᎢᏳᎾᏍᏗ ᎤᏅᏒ ᎠᎾᏓᎸᏉᏗᏍᎩ, ᎾᏂᏍᎦᏅᎾ ᎤᎾᏤᎸᎯ, ᎤᏩᎾᏓᎴᏃ ᏅᎵᏌᎵ ᏗᏂᏰᎸᏍᎩ.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
ᎠᏂᏔᎵ ᎠᏂᏍᎦᏯ ᎤᏛᎾ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ ᎤᎾᏓᏙᎵᏍᏔᏅᏎᎢ, ᎠᏏᏴᏫ ᎠᏆᎵᏏ ᎨᏎᎢ, ᏐᎢᏃ ᎠᏕᎸ-ᎠᎩᏏᏙᎯ.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
ᎠᏆᎵᏏ ᎤᎴᏁ ᎤᏩᏒ ᎨᏒᎢ ᎤᏓᏙᎵᏍᏔᏁ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ; ᏣᏁᎳᏅᎯ ᎬᏯᎵᎡᎵᏤᎭ ᎠᏂᏐᎢ ᏴᏫ ᏄᎾᏍᏛᎢ ᎾᏍᎩ ᎾᏆᏍᏛᎾ ᏥᎩ, ᎾᏍᎩ ᎠᏎᏉ ᎠᎾᏓᎩᎡᎯ ᏥᎩ, ᎠᎴ ᏂᏚᏳᎪᏛᎾ ᎢᏯᎾᏛᏁᎯ, ᎠᎴ ᏗᎾᏓᏲᏁᎯ, ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᎯᎠ ᎠᏕᎸ-ᎠᎩᏏᏙᎯ ᎾᏍᎩ ᏄᏍᏛ ᎾᏆᏍᏛᎾ ᏥᎩ.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
ᏑᎾᏙᏓᏆᏍᏗ ᎨᏒ ᏔᎵ ᎠᎹᏟ ᏂᎬᏍᎪᎢ; ᎠᎴ ᏂᎦᎥ ᎠᎩᎾᎥ ᎠᏍᎪᎯᏁ ᎪᏣᎴᏛ ᏥᎥᏍᎪᎢ.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
ᎠᏕᎸᏃ-ᎠᎩᏏᏙᎯ ᎢᏅ ᏧᎴᏁᎢ, ᎥᏝ ᏰᎵ ᎦᎸᎳᏗ ᏫᏗᎬᏩᎧᏃᏗ ᏱᎨᏎᎢ, ᎦᏁᏥᏉᏍᎩᏂ ᎤᏩᏂᎴᎢ, ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ; ᏣᏁᎳᏅᎯ, ᏍᎩᏙᎵᎩ ᏥᏍᎦᎾᎢ.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
ᎢᏨᏲᏎᎭ, ᎯᎠ ᎾᏍᎩ ᎠᏍᎦᏯ ᎤᏚᏓᎴᏛ ᏧᏪᏅᏒ ᏭᎶᏎᎢ, ᏐᎢᏃ ᎥᏝ. ᎩᎶᏰᏃ ᎤᏩᏒ ᎢᎠᏓᏌᎳᏗᏍᎨᏍᏗ ᎡᎳᏗ ᎢᏯᎬᏁᏗ ᎨᏎᏍᏗ, ᎩᎶᏃ ᎤᏩᏒ ᎡᎳᏗ ᏂᎠᏓᏛᏁᎮᏍᏗ ᎠᏥᏌᎳᏙᏗ ᎨᏎᏍᏗ.
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏕᎬᏩᏘᏃᎮᎴ ᏧᎾᏍᏗ ᏗᏂᏲᎵ, ᎾᏍᎩ ᏧᏏᏔᏗᏍᏗᏱ; ᎠᏎᏃ ᎬᏩᏍᏓᏩᏗᏙᎯ ᎤᎾᏙᎴᎰᏒ ᏚᏂᎬᏍᎪᎸᏁᎢ.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
ᏥᏌᏃ ᏫᏚᏯᏅᎲ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᎤᎾᏁᎳᎩ ᏗᏤᎵᏏ ᏗᏂᏲᎵ ᎬᎩᎷᏤᏗᏱ, ᎠᎴ ᏞᏍᏗ ᏗᏥᏅᏍᏓᏕᎸᎩ; ᎾᏍᎩᏰᏃ ᏄᎾᏍᏗ ᎾᎿᎭᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᎨᏒᎢ.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
ᎤᏙᎯᏳᎯᏯ ᎯᎠ ᏂᏨᏪᏎᎭ, ᎩᎶ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᎨᏒ ᏂᏓᏓᏂᎸᎬᎾ ᎢᎨᏎᏍᏗ ᎾᏍᎩᏯ ᎠᏲᎵ ᏥᏓᏓᏂᎸᎪᎢ, ᎥᏝ ᎾᎿᎭᎤᏴᏍᏗ ᏱᎨᏎᏍᏗ.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
ᎩᎶᏃ ᎢᏳᏍᏗ ᏄᎬᏫᏳᏌᏕᎩ ᎤᏛᏛᏁ, ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᎰᏍᏛ ᏔᏕᏲᎲᏍᎩ, ᎦᏙ ᏯᏆᏛᏁᎸ ᏫᎾᏍᏛᎾ ᎬᏂᏛ ᏱᏥᏩᏛ? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
ᏥᏌᏃ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎴᎢ, ᎦᏙᏃ ᎰᏍᏛ ᎢᏍᏉᏎᎭ? ᎥᏝ ᎩᎶ ᎣᏍᏛ ᏱᎩ ᏌᏉ ᎤᏩᏒᎯᏳ, ᎾᏍᎩ ᎤᏁᎳᏅᎯ.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
ᏕᎯᎦᏔᎭᏉ ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗ, ᏞᏍᏗ ᏣᏓᏲᏁᎸᎩ, ᏞᏍᏗ ᏣᏓᎸᎩ, ᏞᏍᏗ ᏣᏃᏍᎩᏒᎩ, ᏞᏍᏗ ᎦᏰᎪᎩ ᏣᏃᎮᎸᎩ, ᏕᎩᎸᏉᏕᏍᏗ ᏣᏙᏓ ᎠᎴ ᏣᏥ.
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
ᎯᎠᏃ ᏄᏪᏎᎢ, ᎯᎠ ᎾᏍᎩ ᏂᎦᏛ ᏓᎩᎧᎾᏩᏕᏅ ᏥᏧᏣ ᎨᏒ ᏅᏓᎬᏩᏓᎴ ᏅᏛ.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
ᏥᏌᏃ ᎾᏍᎩ ᎯᎠ ᎤᏛᎦᏅ, ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎴᎢ, ᎠᏏ ᏑᏓᎴᎩ ᏣᎷᎳ; ᎯᎾᏚᎦ ᏂᎦᏛ ᏣᎾᎥᎢ, ᎠᎴ ᏘᏯᏙᎯᏏ ᎤᏲ ᎢᏳᎾᏛᎿᎭᏕᎩ, ᎦᎸᎳᏗᏃ ᏫᏣᎮᏍᏗ ᏧᎬᏩᎶᏗ; ᏖᏒᏃ ᏍᎩᏍᏓᏩᏕᏒᎭ.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
ᎾᏍᎩᏃ ᎯᎠ ᎤᏛᎦᏅ ᎤᏣᏘ ᎤᏲ ᎤᏰᎸᏁᎢ; ᎤᏣᏘᏰᏃ ᎤᏪᎿᎭᎢᏳ ᎨᏎᎢ.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
ᏥᏌᏃ ᎤᎪᎲ ᎤᏣᏘ ᎤᏲ ᎤᏰᎸᏒᎢ, ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᏂᎦᎥ ᎠᏍᏓᏱᏳ ᏧᏁᎿᎭᎢ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᏗᎨᏒ ᏭᏂᏴᏍᏗᏱ!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
ᎤᏟᏰᏃ ᎠᎯᏗᏳ ᎨᎻᎵ ᎤᎦᏛᎴᎯᏍᏗᏱ ᏴᎩ ᎦᏌᏁᎾᏛᏗᏱ ᎠᏃ ᎤᏪᎿᎭᎢ ᏴᏫ ᏭᏴᏍᏗᏱ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᏗᎨᏒᎢ.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
ᎤᎾᏛᎦᏅᎯᏃ ᎯᎠ ᏄᏂᏪᏎᎢ, ᎦᎪᏃ ᏰᎵ ᏯᏥᏍᏕᎸ?
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
ᎯᎠᏃ ᏄᏪᏎᎢ, ᎾᏍᎩ ᏴᏫ ᏰᎵ ᎢᎬᏩᎾᏛᏁᏗ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎩ, ᏰᎵᏉ ᎢᎬᏩᏛᏁᏗ ᎤᏁᎳᏅᎯ.
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
ᎿᎭᏉᏃ ᏈᏓ ᎯᎠ ᏂᎤᏪᏎᎢ, ᎬᏂᏳᏉ ᎠᏴ ᏂᎦᏗᏳ ᏙᎩᏲᏐᏅ, ᎠᎴ ᎢᏨᏍᏓᏩᏕᏅ.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
ᎯᎠᏃ ᏂᏚᏪᏎᎴᎢ, ᎤᏙᎯᏳᎯᏯ ᎯᎠ ᏂᏨᏪᏎᎭ, ᎥᏝ ᎩᎶ ᏧᏮᏕᏨᎯ ᏱᎩ ᎦᏁᎸᎢ, ᎠᎴ ᏧᎦᏴᎵᎨᎢ, ᎠᎴ ᎠᎾᎵᏅᏟ, ᎠᎴ ᎤᏓᎵᎢ, ᎠᎴ ᏧᏪᏥ, ᏅᏓᏳᎵᏍᏙᏔᏅᎯ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᎨᏒᎢ,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
ᎿᎭᏉᏃ ᏔᎳᏚ ᎢᏯᏂᏛ ᎢᏴᏛ ᏫᏚᏘᏅᏍᏔᏁᎢ, ᎠᎴ ᎯᎠ ᏂᏚᏪᏎᎴᎢ, ᎬᏂᏳᏉ ᏥᎷᏏᎵᎻ ᏫᏗᎦᏘ, ᎠᎴ ᏂᎦᎥ ᏚᏃᏪᎸ ᎠᎾᏙᎴᎰᏍᎩ ᏴᏫ ᎤᏪᏥ ᎠᏥᏃᎮᏍᎬ ᎾᏍᎩ ᎢᏳᎵᏍᏙᏗ ᎨᏎᏍᏗ.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
ᏧᎾᏓᎴᏅᏛᏰᏃ ᏴᏫ ᏙᏓᎨᏥᏲᎯᏎᎵ, ᎠᎴ ᏓᏰᎦᏕᎰᏔᏂ, ᎠᎴ ᏓᎦᏰᏥᏐᏢᏔᏂ, ᎠᎴ ᏙᏓᏰᎦᎵᏥᏍᏈ,
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
ᎠᎴ ᏓᎬᏩᎵᎥᏂᎵ, ᎠᎴ ᏓᎬᏩᎵ; ᏦᎢᏁᏃ ᎢᎦ ᏙᏛᎠᎴᎯᏌᏂ.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
ᎠᎴ ᎯᎠ ᎾᏍᎩ ᎥᏝ ᏳᏃᎵᏤᎢ; ᎠᎴ ᎾᏍᎩ ᎯᎠ ᏄᏪᏒ ᎨᎬᏍᎦᎳᏁᎴᎢ, ᎠᎴ ᎥᏝ ᏯᏂᎦᏔᎮ ᎢᏳᏍᏗ ᎦᏛᎬ ᎾᏍᎩ ᎤᏁᏨᎢ.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
ᎠᎴ ᎯᎠ ᏄᎵᏍᏔᏁᎢ, ᎾᏍᎩ ᏤᎵᎪ ᎾᎥ ᎤᎷᏨ, ᎩᎶ ᎢᏳᏍᏗ ᏗᎨᏫ ᏅᏃᎱᎶᏗ ᎤᏬᎴ ᎠᏚᎳᏗᏍᎨᎢ;
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
ᎤᏛᎦᏅᏃ ᎤᏂᏣᏘ ᎠᏂᎶᏍᎬ ᎤᏛᏛᏁ ᎾᏍᎩ ᎤᏰᎸᏛᎢ.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
ᎬᏩᏃᏁᎴᏃ ᎾᏍᎩ ᏥᏌ ᎾᏎᎵᏗ ᎡᎯ ᎦᎶᏍᎬᎢ.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
ᎤᏪᎷᏁᏃ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᏥᏌ, ᏕᏫ ᎤᏪᏥ, ᏍᎩᏙᎵᎩ.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
ᎢᎬᏱᏃ ᎠᏁᎩ ᎬᏩᎬᏍᎪᎸᏁᎢ, ᎡᎳᏪ ᎲᎾ ᎬᏬᏎᎴᎢ; ᎠᏎᏃ ᎤᏟᏉ ᎢᎦᎢ ᎤᏪᎷᏁᎢ; ᏕᏫ ᎤᏪᏥ ᏍᎩᏙᎵᎩ, ᎠᏗᏍᎨᎢ.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
ᏥᏌᏃ ᎤᎴᏫᏍᏔᏅ ᎤᏁᏤ ᎠᎦᏘᏃᎮᏗᏱ; ᎿᎭᏉᏃ ᎾᎥ ᎤᎷᏨ ᎤᏛᏛᏁᎢ,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᎦᏙ ᏣᏚᎵ ᎬᏯᏛᏁᏗᏱ? ᎯᎠᏃ ᏄᏪᏎᎢ, ᏣᎬᏫᏳᎯ, ᎥᎠᎩᎪᏩᏛᏗᏱ ᎠᏆᏚᎵᎭ.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
ᏥᏌᏃ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎴᎢ, ᎨᏣᎪᏩᏛᏗ ᏫᏂᎦᎵᏍᏓ; ᏦᎯᏳᏒ ᏣᏍᏕᎸ.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
ᎩᎳᏉᏃ ᎢᏴᏛ ᎬᏩᎪᏩᏛᏗ ᏄᎵᏍᏔᏁᎢ, ᎠᎴ ᎤᏍᏓᏩᏛᏎ ᎦᎸᏉᏗᏍᎨ ᎤᏁᎳᏅᎯ; ᏂᎦᏛᏃ ᏴᏫ ᎤᏂᎪᎲ ᎤᏂᎸᏉᏔᏁ ᎤᏁᎳᏅᎯ.
