Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Maniye hakon, Iyesus bo tahrawon jam aawo Ik' k'ono boon b́ geyituwok'owo daniyosh aryidek't hank'o ett boosh b́ keewu,
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
«Kit ikutse Ik' sharawo, ashono jitseraw naash iko fa'e b́teshi.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Kit manitse keniyal t'owu mááts ikunu bbefo, bi naashmanok waat ‹T balangaronton t detsts moosho taash angshwe!› bi etfoni.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Bíwere bish b́ k'oorrawon ayo b́ ja'a, ilmó hank'o ett bíasabi, ‹Dab Ik'o shato tk'azalor, ashono jitso t k'azalor,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
T'owu máátsan taan k'eezo bazaat taan b taahitsotse bish k'oorituwe, maniyalbako uni aawo anaanar taane b tahiyiti.› »
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Manats dabt Doonzo Iyesus hank'owa bíet, «Mor gond naashman keewtsman t'iwintsde'ere,
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Eshe Ik'o, t'uwe aawo kuh dek't k'oniru bí ashuwotssh angshiyalkeyá? Batarnmó boosh b́ k'alitwo jaítúwáá?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
B ja'arawon karr boosh k'oorituwe etiruwe. Ernmó taa Ash Na'o aanar t woor datsatse imnetiyo datsifak'una?»
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Manats dabt Iyesus Ik' shuntsok'on beyiruwots noone etfetst it'fetst koshuwotsi gac'iru ashuwotssh aryidek't man b́keewu.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
«Git ashuwots Ik' k'onosh, Ik'i moo maants bo am. Iko ferisawiya eteyiruwo b́ wotor ikonmó t'ilish ko'ika b́tesh.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
«Ferisawiya eteyiruman b́nibotse hank'o ett Ik'o b́ k'on, ‹Ik'ono! taa k'osh ashuwotskok'o bik'tsi, weral fintso, widetso wot tk'aztsosh neesh udo boree, bitsnor t'ilish ko'ifank'o wototk'aztsotse neen udere.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Taa ik gawiyotse git aawo s'oomiruwe, t daatsiru jamotse tatslo kishdek'at imiruwe.›
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
«T'ilish ko'ifmanmo wokoon need'dek't́, daromaand kááwdek' s'ilosh dab shatfetstni b́tesh, ernmó b́ kishon b́ gero k'is'fetst, ‹Ik'ono! taa morretsk tane taash maac'o k'ewowe!› bí etiri,
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Ik'i shinatse kaawu wotat b́ gal antso eshe t'ilsh ko'ifmaniye bako ferisawiya eteyirumaniyaliye etiruwe itsha, b́ tooko damb detsiru jamoniye dash oot'etwe, b́ tooko dashan detsirwonmo dambaan keshetuwe.»
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Ashuwots nana'o b́ shú'ituwok'o Iyesus maants dek't bowáá, b́ danif'uwots man bek't boon fayi.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Iyesusmó nana'uwotsi b́ maants s'eegdek't hank'owa bíet, «Ik'i mengstu hanots k'owuwotssh b wottsotse nana'uwotsi k'ayere tmaants wonee, bazik'ayere.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Arikoniye itsh tkeewiri! Ik'i mengtu na'i marmat'ok'o wotar de'awoniye konuwor b́wotiyal bits kindratse.»
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Ayhudi naashuwotsitse iko Iyesussh, «Danif doowono, dure dur kasho daatsosh eeg k'alo taash geyifa?» ett bíaatí. (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Iyesuswere «Eegoshe doowono taash nietiri? Ik' ikoniyere okoon doowo konuwor aaliye.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Nokotetwok'o bímts nemonuwotsi danfnee, boowere ‹Wido amk'aye, úd'k'aye, úmp'k'aye, kooton gawuk'aye, nindnat t nnihn mangiwe› etetsuwotsiye.»
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Ashmanwere «Hanotsnma t naortson tuuzat kotdek're» bí et.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Iyesus man b́shishtsok'on ashmansh, «Beree ik keew nk'alituw oor fa'ane, n detsts jamo kemde b́ gizo t'owwotssh ime, darotse kakuwets gaalo daatsitune, maniye hakono waar tshutsats sha'owe» bí et.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Ashman ayidek't gaaletsko b́ teshtsotse, man b́ shishtsok'on ayidek't shiyanb́guts.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Iyesusere ashman b́shiyantsok'o bek'k'rat, hank'owo bíet, «Gaaletsosh Ik'i mengstots kindo aak'owe kic'ike!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Gaaletso Ik'i mengstots b́kindoniyere, kambulo mafi fúron b́ besho ketefe.»
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Man shishts ash jamo, «Hank'owon bere kone fal kashiti?» bo et.
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Iyesusmó, «Ashoke maawets keewo Ik'oke faleke» bí et.
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
P'et'rosuwere «Hamb́, noo no detsts jamo k'azk'rat n shuutso shoy dek' sha'erone» bí et.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Iyesuswere hank'o boosh bíet, «Arikon itsh keewiruwe, Ik'i mengst jangosh ett b́ moo wee b́ máátsú wee b́ eshuwotsi wee bí indnat b́ nihn k'azts asho,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Iyesus b́ danif tatse gituwotsi b́ maants t'intsdek't hank'o bí et, «Hamb! Iyerusalem maants amishee, Ash na'o jangosh nebiyiwotsn keewets jamó manoke s'eenetwe.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Bín Ik' ash woterawwots kishats beshide imetuwe, boowere bí atso s'udetuno, bíno c'ashetuno, bín aatsniytune.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Bo jod'i hakon úd'ituno, ernmó keezl aawots k'iro da'er tuwituwe.»
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
B́ danifuwots keew jamanitse dab ikunor t'iwintsratsno, b́ keewiru keewwots biitso boosh ash bwutsitsosh eeg bíetiruwok'o danatsno.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Iyesus Iyariko maants b́ t'intsok'on ááwu dog iko weri guratse bedek't b́ k'onir b́tesh.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
B́ ganoke beshiru ay ashuwots k'aro b́ shishtsok'on «Eebi b́ naaroni?» ett bí at.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Ash ashuwotswere «Hambe! Nazrettso Iyesus han weerone beshoke b́ fa'oni» ett bokeewu.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Mann ááwu dogo, «Dawit naay Iyesuso! oona taash maac'o k'ewowe!» ett b́ kuh.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Shin shino amiru ashuwots, «S'k eree!» ett bo fay. Bímo b́ k'aro iki bogshdek't, «Dawit naayo! oona neesha taan maruwe!» etfetst b́tesh.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Mansh Iyesus need'dek't «T maants dowere» ett b́ keewu. Ááwu dogonwere b́waatsok'on, hank'o ett bíaat,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
«Neesh eeg tk'ale n geyi?» bí et. Ááwu dogonwere «Doonzono! bek'oshe tgeyiri» bíet.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Iyesuswere «S'iile! n imnetiyo neen kashire» bíet.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Ááwu dogonwere manoor bek'o b́fal, Ik'onowere udefere Iyesus shuutso shoy dek't b́ tuu, ash jamonuwere man bobek'tsok'on Ik'o bo udi.
