Lukas 17
1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
Jesu ing a hubatkhqi venawh: “Thlang ak thawlh sak ik-oeih taw awm hly ngai ngai hy, cehlai thawlhnaak aham ce a ik-oeih ak awm sakkungkhqi ce khaw na map uhy.
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
Vawhkaw naasenkhqi thawlh sak anglakawhtaw cawhkaw thlang ce a hawng awh cang neetnaak lung awi sak nawh tuilik khuina nik khawng man anih aham leek hly bet hy.
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Cedawngawh ak leek na qalqing uh. Na koeinaa a thawlh awhtaw, anih ce toel lah, ang zut awhtaw, ak khan awh qeenkhaw ngai law.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
Nak khan awh khaw hypoet awh ak khqih dy awh thawlh nawh, ak khqih dy bai lawt na venawh, ‘Zut nyng’ a ti awhtaw qeenkhaw ngai law pe,” tinak khqi hy.
5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
Ceityihkhqi ing Bawipa venawh, “Kaimih ak cangnaak ve taai law sak lah! tina uhy.
6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
A mingmih a venawh, “Antlam ak ui teh mah cangnaak nami taak mantaw, vawhkaw thaithing a venawh, ‘Nak kqa mah na phu qu nawhtaw tuicunli na khawng qu lah,’ nami tinaak awh ce, nami tinaak amyihna namik awi ce ngai law kaw.
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
Nangmih ak khuiawh kaw thlang pynoet ing, laikawk ak nawk, am awhtaw tuu ak khai tyihzawih pynoet ta mai lah seh. Cawhkaw tyihzawih ce laikawk nakaw a pha law kqoeng awh,
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
Buh lo hlah, leng qu nawhtaw buh ka ai boeih hlan dy ni qeh; cekcoengawh aw a ai bit kawp ti,’ am namik tinaak hly nu?
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
A sai hly kawi ik-oeih ce a sai dawngawh a tyihzawih ak khan awh zeelnaak awi ak kqawn hly re aw?
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
Cemyih lawtna nangmih awm nami sai hly kawi ik-oeih boeih nami sai coengawh, ‘Amak kawihka tyihzawih na ni ka mi awm hy; ka sai hly kawi qoe ni ka mi sai hy,’ ti uh,” tinak khqi hy.
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
Jerusalem khaw benna, Samari ingkaw Kalili khawqi benna kawng cet hy.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
Vangca pynoet ak khuiawh, a kun awh, mynqaai ak neh thlang thlanghqa ing pan law uhy. Ak hla nakawng dyi unawh,
13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
khawteh na, Bawipa Jesu, kaimih ve nim qeen khqi lah! tinawh qeennaak thoeh uhy.
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
Cekkhqi ce a huh awh, “Cet unawh taw, khawsoeih a venawh nami pum ce huh uh,” tinak khqi hy. A ming voei awh ce a mingmih ce qoei boeih uhy.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
A mingmih ak khuiawh kaw thlang pynoet ing, mynqaai a qoei ce a huh awh, hlat law tlaih nawh, khawteh na khy nawh Khawsa ce kyihcah hy.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
Jesu a khawkung awh ce ang tluk doena zeelnaak awi kqawn hy; anih taw Samari thlang na awm hy.
17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
Jesu ing, Thlanghqa na qoei boeih uhyk ti my? Thlang kow tloek taw hana nu ami awm?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
Vawhkaw khaw lawk thlang ti kaa taw ak chang tloek ak khuiawh Khawsa kyihcah aham ak voei law pynoet ca awm am awm nawh nu? tinawh doet law pynoet ca awm am awm nawh nu? tinawh doet khqi hy.
19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
Ce ak thlang a venawh, “Tho nawhtaw cet hlah, nak cangnaak ing ni qoei sak hawh hy,” tina hy.
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
Hypoet taw, Khawsa qam a lawnaak hly akawng ce Farasikhqi ing doet uhy. Jesu ing, “Khawsa qam taw nangmih a mikhuh awh am law hy,
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
'Vawh ni a awm,’ am awhtaw, ‘Cawh ni a awm,’ tinawh u ing awm ap kqawn thai hy. Khawsa ram taw nangmih ak khuiawh ni a awm,” tinak khqi hy.
22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
Cekcoengawh a hubatkhqi venawh, “Thlanghqing Capa a khawnghi hypoet ca awm huh aham nami ngaihnaak a khawnghi ce law kaw, cehlai am hu kawm uk ti.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
thlangkhqi ing, ‘cawh ni a awm hy ce!’ am awhtaw, ‘Vawh ni a awm hy ve!’ ni tinak khqi kaw. Cekkhqi hu awh koeh cet uh.
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
Thlanghqing Capa a khawnghi taw khaw phla balh balh nawh khan ak kqannaak awhkawng a dytnaak dyna ak coei amyihna awm kaw.
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Cehlai anih ing khuikhanaak ce hu ma kaw, ve a khuk awhkaw thlangkhqi ing hoet kawm uh.
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
Novah khuk awhkaw myihna, Thlanghqing Capa a khawnghi ce awm lawt kaw.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
Novah ing lawng khuina a kun dy, thlangkhqi ing ai uhy, aw uhy, zu lo unawh vaa ta uhy. Cehlai tuiliu ce law nawh a mingmih ce liu khqi boeih hy.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
Lot a khuk awh awm cemyihna ce awm hy. Cawhkaw thlangkhqi ing ai uhy, aw uhy, ik-oeih zawi uhy, thlai uhy, ik-oeih ling uhy, imkhqi sa uhy.
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
Cehlai Lot ing Sodom khaw a cehtaaknaak a khawnghi awhtaw, khan nakawng kat mai tla law nawh a mingmih boeih ce ui hy.
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
Thlanghqing Capa a lawnaak khawnghi ce cemyihna awm lawt kaw.
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
Ce a khawnghi a pha awh u awm iptih na ak awm ing, ipkhui nakaw ik-oeih ak lo na koeh nuk kqum voel seh. Lo na ak awm ing ik-oeih ak lo na im na koeh hlat tlaih voel seh.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Lot a zu ce poek uh!
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
U awm a hqingnaak thawng aham ak ngaih ing a hqingnaak ce hlawng kawmsaw, u awm a hqingnaak ak hlawng ingtaw hu lat kaw.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Ce am than awh, ihkhun awh thlang pakkhih ip kaw; pynoet ce lo kawnsaw, pynoet ce cehta kaw.
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Nu pakkhih ing sum su kaw; pynoet ce lo kawmsaw, pynoet ce cehta kaw,” tinak khqi hy.
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
Cekcoengawh, “Lo awh thlang pakkhih awm kaw; pynoet ce lawh na awm kawmsaw pynoet cetaw cehtaak na awm kaw,” tinak khqi hy.
37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
A mingmih ing, Bawipa, ce han awh a awm kaw? tinawh doet uhy. Anih ing, “Meh qawk a awmnaak awh, langtahkhqi awm kawm uh,” tinak khqi hy.
