Lukas 16
1 Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Yesu da Ea ado ba: su dunuma amane sia: i, “Muni ouligisu dunu afae da bagade gagui dunu ea liligi ouligilalu. Amo muni ouligisu da ea hina ea muni udigili ha: digi, noga: le hame ouligi. Amaiba: le, eno dunu da bagade gagui hina ema ouligisu ea hou olelei.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Amaiba: le, hina dunu da muni ouligisu ema misa: ne sia: ne, ema amane sia: i, ‘Na da dia houba: le adi sia: nababala: ? Dia muni amola liligi huluane ouligisu hou huluane nama olelema. Bai di da amo ouligisu hou bu hamomu da hamedei galebe.’
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Amalalu, muni ouligisu dunu da ea asigi dawa: su ganodini amane dawa: i, ‘Na da adi hamoma: bela: ? Na hawa: hamosu na hina da hedofamuba: le, na adi hamoma: bela: ? Na gasa hameba: le, osobo gasa: mu hamedei galebe. Na gogosiasa: besa: le, eno dunuma muni udigili edegemu hamedei.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
A! Defea! Na hamomu na dawa: Na hina da na hawa: hamosu hedofasea, eno dunu ilia nama aowasu hamoma: ne, na da agoane hamomu.’
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Amalalu, dunu eno ilia da ea hina ema dabe imunu galu. E da amo dunu huluane ema misa: ne sia: i. E da ilima amane sia: i, ‘Na hinama, di da dabe habodayane imunu ganabela: ?’
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Afadafa da bu adole i, ‘Na da olife susuligi gaga 100 agoane imunu gala.’ Ema e amane sia: i, ‘Defea! Dabe imunu meloa lale, hedolowane 50 fawane bu dedema.’
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Eno dunuma e amane sia: i, ‘Di da dabe habodayane imunu ganabela: ?’ E bu adole i, ‘Na da widi daba 1000 agoane imunu gala,’ Muni ouligisu dunu da ema amane sia: i, ‘Defea! Dabe imunu meloa lale, 800 fawane dedema.’
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Amalalu, ogogosu muni ouligisu dunu da dawa: iwane hamoiba: le, ea hina da ema nodone sia: i. Bai osobo bagade dunu ilia muni ouligisu hou da hadigi lai dunu ilia muni ouligisu hou baligisa. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Amaiba: le na dilima sia: sa. Muni da osobo bagade liligi fawane. Be osobo bagade dunu da dilima asigima: ne, muni ouligisu hou noga: le hamoma. Agoane hamosea, hobea amo hou da dagoiwane ba: beba: le, Gode da dilima misa: ne sia: beba: le, dilia da Hebene sogega doaga: sea, ilia dima hahawane yosia: mu. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
Nowa da liligi fonobahadi noga: le ouligisia, e da liligi bagade ouligisu dawa: mu. Be nowa da liligi fonobahadi ogogolewane ouligisia, ea da hou bagade amo ganodini ogogomu.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Amaiba: le, di da osobo bagade liligi amola muni ogogole ouligisia, nowa da dilima liligidafa amola munidafa amo ouligisu hou ima: bela: ? Hamedafa imunu!
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Dilia da dunu eno ea liligi ogogolewane ouligisia, nowa da dilia liligidafa dilima ima: bela: ?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.”
Hawa: hamosu dunu da hina aduna elama hawa: hamomu da hamedei. Agoane hamosea, hina afadafa e da higamu, enoma e da asigimu. Hina afadafa ema e da nodone sia: mu, enoma e da hihimu. Gilisili Gode Ea hawa: hamosu, amola muni labe elama asigi hou hamomu da hamedei galebe.”
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Amo sia: nababeba: le, Fa: lisi dunu ilia da muni hanaiba: le, Yesuma ba: sola: i.
15 Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Be Yesu da ilima amane sia: i, “Dilia da eno dunu ilia siga hahawane ba: ma: ne, ogogole hamosa. Be dilia dogo ganodini asigi dawa: su dialebe, Gode da ba: lala. Be liligi amoma osobo bagade dunu ilia nodone dawa: sa, amo liligi Gode da higasa.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Gode Ea Fi dunu da musa: Mousese ea Sema amola Balofede dunu ilia olelesu amoha esalu. Amalalu, Yone Ba: bodaise da misi. Amola wali dunu da Gode Ea Hinadafa Hou Sia: Ida: iwane gala olelesa. Lalegagumu hanai dunu da hanaiba: le, amo hou ganodini golili sa: imusa: gasawane ludusa.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Be mu amola osobo bagade da hedolowane mugululi, hamedafa ba: mu. Be Sema dedei fonobahadi fawane da hamedafa mugulumu.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Nowa dunu da ea uda fisiagale, eno lasea, e da inia uda adole lasu hou hamosa. Amola nowa dunu da uda egoa fisiagai, amo lasea e da inia uda adole lasu hou hamosa.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Musa bagade gagui dunu da osobo bagadega esaloba, e da yoi abula ida: iwane ga: si. E eso huluane sadima: ne, ha: i manu ida: iwane nasu.
20 Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
Hame gagui nabadodafa dunu ea dio amo La: salase esalu. Ea da: i da aiya fawane dialu. E masunu hamedeiba: le, eno dunu ilia gaguli asili, bagade gagui dunu ea logo holeiga ligisisu.
21 Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
E da ha: i manu hameba: le, e da bagade gagui ea ha: i manu daladabe ea fafaiha sa: i lale manusa: dawa: i galu. Wa: me da ea aiya ilia gona: suga heheloa: su.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
Amalalu, hame gagui dunu da bogoi. E bogoloba, a:igele dunu da ea a: silibu amo A: ibalaha: me ea afoguga dafulili fimusa: oule asi. Bagade gagui dunu amola da bogole, uli dogone sali ba: i.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Bagade gagui dunu da Ha: idisi amo ganodini se nabawane esalu. E da ea si ba: le gadole, A:ibalaha: me sedagawane lelebe ba: i. La: salase da A: ibalaha: mela dafulili lelebe ba: i. (Hadēs g86)
24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Ba: beba: le, e da A: ibalaha: mema ha: giwane wele sia: i, ‘Ada! Nama asigima! La: salase da nama misa: ne sia: ma! Ea lobo sogo hanoga gele, na gona: suga anigagima: ne digilisima: ne asunasima! Na lalu ganodini esalebeba: le, se bagade naba!’
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Be A: ibalaha: me da ema bu adole i, ‘Nagofe! Bu dawa: ma! Di da osobo bagadega esaloba, liligi ida: iwane fawane ba: i galu. La: salase da se fawane nabi. Wali e da guiguda: hahawane esala, be di da se naba.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Eno amola, ani dogoa amogai da adobo bagadeba: le, ani da afafai dagoi. Gui esala dunu dima masunu da hamedei ba: mu. Amola dia la: idi esalebe dunu guiguda: misunu da hamedei ba: mu!
27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
Amalalu, musa: bagade gagui dunu da bu adole i, ‘Amaiba: le, Ada, na dima bagade edegesa. La: salase da na osobo bagade ada ea diasuga masa: ne sia: ma.
28 thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
Amoga da nolalali biyale esala. Ilia se nabasu soge goega: i doaga: sa: besa: le, e da ilima sisasu olelema: ne, di asunasima!’
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Be A: ibalaha: me da bu adole i, ‘Mousese amola ba: la: lusu dunu ilia sia: dedei diala. Amo ilia nabimu da defea.’
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Amalalu, e da A: ibalaha: mema bu sia: i, ‘Hamedei ada A: ibalaha: me! Be bogoi dunu wa: legadole ilima adosea, ilia da wadela: i hou fisili, Godema sinidigimu.’
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.”
Be A: ibalaha: me bu sia: i, ‘Ilia Mousese amola balofede dunu ilia sia: dedei dialebe amo dafawaneyale hame dawa: sea, dunu bogoi wa: legadobeba: le amola ilia da dafawaneyale hame dawa: mu.’”
