Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
tadaa karasa ncaayina. h paapina"sca lokaa upade"skathaa. m "srotu. m yii"so. h samiipam aagacchan|
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
tata. h phiruu"sina upaadhyaayaa"sca vivadamaanaa. h kathayaamaasu. h e. sa maanu. sa. h paapibhi. h saha pra. naya. m k. rtvaa tai. h saarddha. m bhu. mkte|
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
tadaa sa tebhya imaa. m d. r.s. taantakathaa. m kathitavaan,
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
kasyacit "satame. se. su ti. s.thatmu te. saameka. m sa yadi haarayati tarhi madhyepraantaram ekona"satame. saan vihaaya haaritame. sasya udde"sapraaptiparyyanata. m na gave. sayati, etaad. r"so loko yu. smaaka. m madhye ka aaste?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
tasyodde"sa. m praapya h. r.s. tamanaasta. m skandhe nidhaaya svasthaanam aaniiya bandhubaandhavasamiipavaasina aahuuya vakti,
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
haarita. m me. sa. m praaptoham ato heto rmayaa saarddham aanandata|
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
tadvadaha. m yu. smaan vadaami, ye. saa. m mana. hparaavarttanasya prayojana. m naasti, taad. r"saikona"satadhaarmmikakaara. naad ya aanandastasmaad ekasya mana. hparivarttina. h paapina. h kaara. naat svarge. adhikaanando jaayate|
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
apara nca da"saanaa. m ruupyakha. n.daanaam ekakha. n.de haarite pradiipa. m prajvaalya g. rha. m sammaarjya tasya praapti. m yaavad yatnena na gave. sayati, etaad. r"sii yo. sit kaaste?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
praapte sati bandhubaandhavasamiipavaasiniiraahuuya kathayati, haarita. m ruupyakha. n.da. m praaptaaha. m tasmaadeva mayaa saarddham aanandata|
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
tadvadaha. m yu. smaan vyaaharaami, ekena paapinaa manasi parivarttite, ii"svarasya duutaanaa. m madhyepyaanando jaayate|
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
apara nca sa kathayaamaasa, kasyacid dvau putraavaastaa. m,
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
tayo. h kani. s.tha. h putra. h pitre kathayaamaasa, he pitastava sampattyaa yama. m"sa. m praapsyaamyaha. m vibhajya ta. m dehi, tata. h pitaa nijaa. m sampatti. m vibhajya taabhyaa. m dadau|
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
katipayaat kaalaat para. m sa kani. s.thaputra. h samasta. m dhana. m sa. mg. rhya duurade"sa. m gatvaa du. s.taacara. nena sarvvaa. m sampatti. m naa"sayaamaasa|
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
tasya sarvvadhane vyaya. m gate tadde"se mahaadurbhik. sa. m babhuuva, tatastasya dainyada"saa bhavitum aarebhe|
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
tata. h para. m sa gatvaa tadde"siiya. m g. rhasthamekam aa"srayata; tata. h sata. m "suukaravraja. m caarayitu. m praantara. m pre. sayaamaasa|
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
kenaapi tasmai bhak. syaadaanaat sa "suukaraphalavalkalena pici. n.dapuura. naa. m vavaa ncha|
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
"se. se sa manasi cetanaa. m praapya kathayaamaasa, haa mama pitu. h samiipe kati kati vetanabhujo daasaa yathe. s.ta. m tatodhika nca bhak. sya. m praapnuvanti kintvaha. m k. sudhaa mumuur. su. h|
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
ahamutthaaya pitu. h samiipa. m gatvaa kathaametaa. m vadi. syaami, he pitar ii"svarasya tava ca viruddha. m paapamakaravam
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
tava putraiti vikhyaato bhavitu. m na yogyosmi ca, maa. m tava vaitanika. m daasa. m k. rtvaa sthaapaya|
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
pa"scaat sa utthaaya pitu. h samiipa. m jagaama; tatastasya pitaatiduure ta. m niriik. sya dayaa ncakre, dhaavitvaa tasya ka. n.tha. m g. rhiitvaa ta. m cucumba ca|
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
tadaa putra uvaaca, he pitar ii"svarasya tava ca viruddha. m paapamakarava. m, tava putraiti vikhyaato bhavitu. m na yogyosmi ca|
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
kintu tasya pitaa nijadaasaan aadide"sa, sarvvottamavastraa. nyaaniiya paridhaapayataina. m haste caa"nguriiyakam arpayata paadayo"scopaanahau samarpayata;
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
pu. s.ta. m govatsam aaniiya maarayata ca ta. m bhuktvaa vayam aanandaama|
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
yato mama putroyam amriyata punarajiiviid haarita"sca labdhobhuut tatasta aananditum aarebhire|
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
tatkaale tasya jye. s.tha. h putra. h k. setra aasiit| atha sa nive"sanasya nika. ta. m aagacchan n. rtyaanaa. m vaadyaanaa nca "sabda. m "srutvaa
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
daasaanaam ekam aahuuya papraccha, ki. m kaara. namasya?
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
tata. h sovaadiit, tava bhraataagamat, tava taata"sca ta. m su"sariira. m praapya pu. s.ta. m govatsa. m maaritavaan|
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
tata. h sa prakupya nive"sanaanta. h prave. s.tu. m na sammene; tatastasya pitaa bahiraagatya ta. m saadhayaamaasa|
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
tata. h sa pitara. m pratyuvaaca, pa"sya tava kaa ncidapyaaj naa. m na vila. mghya bahuun vatsaraan aha. m tvaa. m seve tathaapi mitrai. h saarddham utsava. m karttu. m kadaapi chaagamekamapi mahya. m naadadaa. h;
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
kintu tava ya. h putro ve"syaagamanaadibhistava sampattim apavyayitavaan tasminnaagatamaatre tasyaiva nimitta. m pu. s.ta. m govatsa. m maaritavaan|
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
tadaa tasya pitaavocat, he putra tva. m sarvvadaa mayaa sahaasi tasmaan mama yadyadaaste tatsarvva. m tava|
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
kintu tavaaya. m bhraataa m. rta. h punarajiiviid haarita"sca bhuutvaa praaptobhuut, etasmaat kaara. naad utsavaanandau karttum ucitamasmaakam|
