Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Agus tangadar na Puibliocáin uile agus na peacthaigh chuige déisdeachd ris:
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.”
Agus do rinneadar na PhairsInigh agus na SgrIobuidhe munmhar, ag rádh, Gabhuidh an feporso peachtaigh chuige, agus ithidh se bíadh na bhfochair.
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Achd do labhair seison an chosamlachd sa riu, ag rádh,
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
Cía agaibhsi duine, agá bhfuil céad cáora, agus do léigfeadh áon díobh a mugha, nach bhfágann na naói gcaóiridh déug agus ceithre fichid ar an bhfásach, agus nach dtéid a ndiAigh na c aorach úd do chúaidh a mugha, nó go bhfafann sé í?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Agus ar na fagháil do, cuiridh sé go luathgháireach, í ar a ghnáillibh,
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
Agus ar dteachd dá thigh dhó, goiridh se a cháirde agus a chomharsain a geanna chéile, ag rádh rIu, Déanuidh luathgháireleamsa; óir fuáir mé mo cháora do chuáidh a múgha.
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
A derim ribh, gur ah mar sin bhias forbhfáilte ar neamh ar son éin pheaochach do mni is mó na ar son naói bhfréin dég agus fichid, ar nach bhfuil riachdanasaithrighe.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Nó cía an bhean agá mbíadh deich mboinn, agus do léigfeadh si ááon bhonn diobh a mugha, nach lasadh solas, agus nach sguaibéochadh an tígh, agus nach íarrfadh go dithcheallach nó go bhághadh si é?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Agus ar na fHagháil, goiridh sí a bancháirde agus a banchomharsain a gceann a chéile, ag radh, Deannidh gáideachas léamsa; óir fuáir mé mo bhonn do leig me a múgha.
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.”
Mar an gcéadna, a deirim ribh, Bí gáirdeachas ar ainglibh Dé trí éin pheacthach amháin do ní aithrighe.
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
Agus a dubhairt sé fós, Do bhádar días mac ag duine aáirghe:
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
Agus a dubhairt an ti dob oige aca ré na athair, Athair, tabhair dhamh an chuid roitheas misi dod mhaóin. Aagus do roinn seision a mhaóin eatorra.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Agus tar éis bheagáin aimsire ag cruinniughadh a choda uile don mhac dob óige, do chúaidh sé air coigcrigh adtalamh imchían, agus do dhiombail sé ann sin a mhaóin lé na bheathaidh baoth-chaithfigh.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Agus tar éis a choda uile do chaitheamh dho, déirih gorta romhór ann sa tir sin; agus do thosaigh seision ar bheith a ríachdanas.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
Agus do imigh sé roimhe agus do cheangal sé e fein do chaithruightheóir don tír sin; noch do chuir fána dhúitche a mach é do bhúachuilleachd muc.
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
Agus bá mhian leis a bhlog do Líonadh do na féithéoguibh do na muca: agus ní thugadh éanduine dhó íad.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Agus an ta n do chuimhnigh sé air féin, a dubhairt sé, Gá mhéd luchd túarasdail matharsa agá bhfúil iomarcaidh aráin, agus misi ag dul a mugha le gorta!
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Fíréochaid mé agus rachaidh médionnsuighe mathar, agus déaruidh mé ris, A athair, do pheacaigh mé a naghaidh neimhe agus ad fhíadhnuisisi,
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Agus ní fín mé feasda do mhacsa do ghairm dhióm: déana mé mar áon dod luchd thúarasduil.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Agus deirigh sé, agus do chuáidh sé dionnsuighe a athaar. Agus ar mbeith fós a gcíanúadh dhó do chonnaire a athair é, agus do ghabh truáighe mhór dhó é, agus ag rith dhó, do chrom sé fá na bhrághuid, agus do phóg sé é.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Agus a dubhairt an mac ris, A athair, do pheacaigh méa naghuidh neimhe, agus ad fhiadhnuisisi, agus ní fiu mé feasda do mhacsa do ghairim dhiom.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
Agus a dubhhairt an tathair ré na shearbhoghantaibh, Tabhruidh an chuluidhein is fearr libh, agus cuireidh uime í; agus cuiridh fainne air a láimh, agus bróga air a chosaibh:
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Agus tuguidh libh agus marbhuidh, an láogh bíadhta; agus caitheam biadh, agus bíom go súgach:
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
Oir fuáir mo mhac ann so bás, agus do aithbhéodhuigh sé: agus do chúaidh sé a mugha, agus friíth é. Ar a naddhbhar, sindo thionnsgnadar bheith go sugach.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Achd do bhí an mac búdh seine aige air an machaire amuich: agus ar dteachd a ngar don tigh dho, do chúaluidh sé an céol agus na damhsaidhe.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Agus ar ngairm aóin do na scarbhfhoghantuibh chuige dhó, dfiáfruidh sé dhe créd iad na neithesi?
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
Agus a dubhairt seision ris, Do dhearbhráthairsi thánic: agus do mharbh hathair anláogh bíadhta, ar son go h˘fuair sé slán a ris é.
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Agus do ghabh fearg eision, agus nior bháill leis dul a sdeach: uimesin tháinic a athair amach, agus do ghoir sé chuige é.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Achd ar bhfreaga dhosan a dubhairt sé ris a athair, Feach, a timsi ag déanamh agus nior sháruigh mé haithne a riamh: gídheadh ní thug tú fin an mheannáin dhamh ariamh, ionnus go mbéinn go súgach rém cháirdibh:
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
Achd an tan tháinic an macsa agad, do shlug do mhaóin a bhfochair mheirdreach, do mharbh tú an láogh ˘bíadhta dho.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
Achd a dubhairt seision ris, a mhic, atá tusa do gnáth am fhochair, agus na huile neithe is leamsa, is leachdsa iad.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.”
Achd do budh cóir dhúinn sugachas, agus forbháilteachas do dhéanamh; tré go raibh an dearbhathairsi agadsa tar éis bháis, agus gur aithbhéodhuigh sé; agus go ndeach aidh sé a mugha, agus gur fríth a ris e.
