< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Les publicains et les pécheurs s'approchaient tous de lui pour l'entendre.
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
Les Pharisiens et les Scribes en murmuraient: «Cet homme, disaient-ils, fait accueil à des pécheurs, et mange avec eux.»
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Alors il leur répondit par cette parabole:
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
«Si l'un de vous a cent brebis et qu'il en égare une, ne laisse-t-il pas dans le déserta les quatre-vingt-dix-neuf autres, pour aller chercher celle qui s'est égarée, jusqu'à ce qu'il l'ait retrouvée?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Et quand il l'a retrouvée, il la met, tout joyeux, sur ses épaules;
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
et s'en allant en sa maison, il appelle ses amis et ses voisins et leur dit: «Réjouissez-vous avec moi, car j'ai retrouvé ma brebis perdue.»
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
C'est ainsi, je vous le déclare, qu'il y aura de la joie dans le ciel; il y en aura davantage pour un seul pécheur repentant que pour quatre-vingt-dix-neuf justes qui n'ont pas besoin de repentance.»
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
«Soit encore une femme qui possède dix drachmes. Si elle en perd une, est-ce qu'elle n'allume pas une lampe, ne balaye pas la maison, ne la cherche pas soigneusement jusqu'à ce qu'elle l'ait retrouvée?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Et quand elle l'a retrouvée, elle appelle ses amies et ses voisines et leur dit: «Réjouissez-vous avec moi, car j'ai retrouvé la drachme que j'avais perdue.»
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
C'est ainsi, je vous le déclare, qu'il y a de la joie en présence des anges de Dieu pour un seul pécheur repentant.»
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
Il dit encore: «Un homme avait deux fils;
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
le plus jeune dit à son père: «Père, donne-moi la part de fortune qui me revient.» Et le père leur partagea son bien.»
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Peu de jours après, le plus jeune fils, rassemblant tout ce qu'il avait, partit pour un pays lointain, et là il dissipa sa fortune dans une vie de débauche.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Il avait tout dépensé quand survint, en ce pays-là, une très rude famine. Il commença à être dans l'indigence,
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
et il alla se mettre au service de l'un des habitants du pays, qui l'envoya dans ses champs pour paître des pourceaux.
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
Là, il désirait avidement se rassasier des siliques que mangeaient les pourceaux, mais personne ne lui en donnait.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Rentrant alors en lui-même, il dit: «Combien de gens à gages ont chez mon père en abondance de quoi se nourrir, tandis que moi, ici, je meurs de faim!
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Je me lèverai et j'irai vers mon père et je lui dirai: «Père, j'ai péché contre le ciel et contre toi!
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Je ne suis plus digne d'être appelé ton fils! Traite-moi comme l'un de tes mercenaires.»
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Il se leva donc et retourna vers son père. Comme il était encore loin, son père le vit; il fut ému de compassion; il accourut et, se laissant tomber à son cou, il le baisa longuement.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Le fils lui dit: «Père, j'ai péché contre le ciel et contre toi! je ne suis plus digne d'être appelé ton fils!»
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
Mais le père dit à ses serviteurs: «Apportez vite une robe de fête, la plus belle, et l'en revêtez! mettez un anneau à sa main! des chaussures à ses pieds!
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
et puis amenez le veau gras et le tuez! Faisons festin et réjouissance!
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
parce que mon fils que voici était mort, et il est revenu à la vie! il était perdu, et il est retrouvé!» Ils commencèrent à se réjouir.»
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Or le fils aîné était dans les champs; comme il revenait et approchait de la maison, il entendit de la musique et des danses;
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
il appela un des domestiques et lui demanda ce que c'était.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
«Ton frère est de retour, lui répondit celui-ci, et ton père a tué le veau gras, parce qu'il l'a recouvré sain et sauf.»
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Alors il se mit en colère, et ne voulut pas entrer. Son père sortit, et se mit à l'en prier;
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
mais lui, répondant à son père, lui dit: «Voilà tant et tant d'années que je te sers; je n'ai jamais désobéi à tes ordres, et tu ne m'as jamais donné un chevreau pour faire fête avec mes amis;
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
et quand est revenu ton autre fils, qui a dévoré son bien avec des femmes de mauvaise vie, pour lui tu as tué le veau gras!»
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
«Mon enfant, lui dit le père, tu es toujours avec moi, et tout ce qui est à moi est à toi;
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
mais il fallait bien faire grande fête et réjouissance, parce que ton frère que voilà était mort, et il est revenu à la vie! il était perdu, et il est retrouvé!»

< Lukas 15 >