Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Maksukogujad ja teised „patused“tulid sageli Jeesust kuulama.
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
Selletõttu kurtsid variserid ja vaimulikud õpetajad: „See mees võtab patuseid vastu ja sööb koos nendega.“
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Seega jutustas Jeesus neile näitlikustamiseks selle loo.
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
„Kujutage ette meest, kel oli sada lammast ja ta kaotas ühe neist. Kas ta ei jätaks üheksakümmend üheksa karjamaale ega läheks otsima seda üht, kes on kadunud, kuni ta tema leiab?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Kui ta lamba leiab, paneb ta lamba rõõmsalt oma õlgadele.
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
Kui ta koju jõuab, kutsub ta kokku oma sõbrad ja naabrid ning ütleb: „Tulge tähistage koos minuga! Ma leidsin oma kadunud lamba!“
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
Ma ütlen teile, et taevas on ühe meelt parandava patuse üle suurem rõõm kui üheksakümne üheksa hea inimese üle, kel ei ole meeleparandust vaja.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Kujutage ette naist, kel on kümme hõbemünti, ja ta kaotab neist ühe. Kas ta ei süütaks lampi ega pühiks maja, otsides hoolikalt, kuni ta mündi leiab?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Kui ta selle leiab, kutsub ta oma sõbrad ja naabrid kokku ning ütleb: „Tulge tähistage koos minuga! Ma leidsin hõbemündi, mille ma ära kaotasin.“
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
Ma ütlen teile, et Jumala inglite juures on rõõm ühe patuse üle, kes meelt parandab.
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
Elas kord üks mees, kellel oli kaks poega, “rääkis Jeesus.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
„Noorem poeg ütles isale: „Isa, anna mu pärandus kohe kätte.“Nõnda jagas siis mees oma vara poegade vahel.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Mõne päeva pärast pani noorem poeg kokku kõik, mis tal oli, ja läks kaugele maale. Seal raiskas ta mõtlematut elu elades kogu raha ära.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Pärast seda, kui ta kõik oli ära kulutanud, tabas seda maad raske näljahäda ja ta jäi nälga.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
Nii läks ta ja sai tööd ühe talumehe juures, kes saatis ta põllule sigu karjatama.
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
Tema kõht oli nii tühi, et ta oleks söönud kas või sigade toitu, aga keegi ei andnud talle midagi.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Kui ta mõtlema hakkas, ütles ta endamisi: „Kõigil mu isa töölistel on süüa rohkem kui küllalt, miks mina siin näljast suremas olen?
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Ma lähen oma isa juurde! Ma ütlen talle: isa, ma olen pattu teinud taeva ja sinu vastu.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Ma ei ole enam väärt, et mind su pojaks nimetatakse. Palun kohtle mind nagu üht oma palgatöölistest.“
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Nii ta siis lahkus ja läks koju oma isa juurde. Kuigi ta oli alles kaugel, nägi isa teda tulemas ja tema süda sai liigutatud. Ta jooksis pojale vastu, kallistas ja suudles teda.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Poeg ütles talle: „Isa, ma olen pattu teinud taeva ja sinu vastu. Ma ei ole enam väärt, et mind su pojaks nimetatakse.“
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
Kuid isa ütles oma sulastele: „Ruttu! Tooge parim kuub ja pange talle selga. Pange talle sõrmus sõrme ja sandaalid jalga.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Tooge vasikas, keda oleme nuumanud, ning tapke see. Korraldame tähistamiseks pidusöögi,
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
sest see on minu poeg, kes oli surnud, kuid ärkas ellu; ta oli kadunud, aga nüüd on ta leitud.“Niisiis hakkasid nad tähistama.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Vanem poeg aga oli väljas põllul tööl. Kui ta maja poole kõndis, kuulis ta muusikat ja tantsimist.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Seepärast kutsus ta ühe sulastest ja küsis, mis toimub.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
„Su vend on tagasi, “vastas sulane, „ja su isa on tapnud nuumvasika, sest su vend on elusa ja tervena kodus.“
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Vend sai pahaseks ja keeldus sisse minemast. Siis tuli isa välja, et teda ümber veenda.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Ta ütles isale: „Vaata, kõik need aastad olen ma sind teeninud, ma pole kunagi sõnakuulmatu olnud, aga sa pole mulle kunagi andnud kitsetallegi, et oleksin saanud oma sõpradega peo teha.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
Nüüd tuleb see sinu poeg tagasi, kui ta on sinu raha prostituutidele kulutanud, ja sina tapad tema jaoks nuumvasika!“
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
„Poeg, “vastas isa, „sa oled alati siin minu juures. Kõik, mis on minu oma, on ka sinu oma.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
Aga me peaksime olema rõõmsad ja tähistama! See on sinu vend, kes oli surnud, kuid ärkas ellu; ta oli kadunud, aga nüüd on ta leitud!““
