Lukas 14
1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.
Sa siit Jehudi naangtongsa di Jisu Pharisi nok hate wasiit phokhoh nok ni phaksat phaksah kata; eno miloong ah ih Jisu ah teptep et ban sok rumta.
2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
Mih wasiit heh sook nyia heh lah pheng arah Jisu reeni chap wang taha,
3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟
eno Jisu ih Hootthe nyootte nyi Pharasi loong asuh chengta, “Seng Hootthe jun ih Naangtongsa doh mih edeesiit tam tadeesiit thukka?”
4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.
Eno neng tumjih uh tajeng rumta. Jisu ih khoisatte ah toonsiit ano deesiitta, eno kaat thukta.
5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟
Eno baat rumta, “Sen wasiit thandoh sen sah adoleh seng maanpong Jehudi naangtongsa doh habeng nah mok datti abah, sen ih echaan ih erah saasa doh etoonsiit tam tatoonsiit kan?”
6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.
Eno neng ih erah tiit ah tami ngaakbaat rumta.
7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
Wenwah loong ih neng tongtheng ese se ah jam rum arah Jisu ih jat ano, heh ih arah tiitthaak tiit ah neng suh baatta:
8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,
“O ih bah uh sen kuhoon sadung nah poon han radoh, sen tongtheng eseethoon adoh latong theng. Sen nang ih elong mina uh mok poon et ah,
9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
set wanyi nyi poontte changte ah ra haano mok baat ho, ‘Arah doh arah wah ah toomtong ah eah.’ Eno an ah rakmuurakke ih enum nah dattong jih ang ah.
10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
Erah nang ih, an mih ih poonho doh, kah uno tongtheng enumthoon adoh tongka uh, eno changte ah ra haano toombaat jaho, ‘Ngah jiiwah wang ho, tongtheng ese ko ih tong wangho.’ Erah doh an ah wahoh wenwah loong miksok doh khosoong naaloong ang uh.
11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Tumeah o ih heteewah suh elong ih thiik ah erah ehin ih hoon ah, eno o mina ih heh teeteewah suh ehin ih thiik ah erah elong ih hoon ah.”
12 Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.
Eno Jisu ih neng poonte wah asuh baatta, “An ih maatok doh rangnih phaksat adoleh rangja phaksat ang koja bah uh mih poon ubah, babah uh an jiiwah adoleh anphoh anno nyia an joonte adoleh ankhuung antok nawa changteng loong ah lapoon theng tumeah neng ih an ewe ngaak poon et ho, eno an ih marah taat koh rumtu erah hephoopho we ih ngaak koho.
13 Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
Sen ih sadung phaksat hoon anbah, changthih, ekoong nyia edook loong ah poon an;
14 Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟
eno ba romseetam ah choh an, tumeah neng ih sen suh tajen ngaakthem ran. Rangte ih sen suh heh mina loong tek nawa ngaaksaatja doh ngaakthem han.”
15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟
Jisu damdi teebun ni roong tongte wenwah wasiit ih erah japchaat ano, Jisu suh liita, “Marah mina Rangte Hasong nah sadung adoh choh roong tongte loong ah tumthan tenroon ang ah!”
16 Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.
Jisu ih heh suh baatta, “Teewadi mih wasiit ih saroom dungnuh ni warep mina lompoonta.
17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
Eno sadung tok ah chang kano, heh ih heh laksuh asuh wenwah loong ah poonkaat thukta, ‘Wanghan, jirep ah khookham cho!’
18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Eno miloong ah ih wasiit wasiit ih, jaat hoh kaatthet ah diipbaat rum ano tawang rumta. Jaakhothoon poonta warah ih laksuh asuh baatta, ‘Ngah ih phek ena retang erah sokkah ang: ethih nak choh uh.’
19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Erah lih dowa wasiit ah ih we liita, ‘Ngah ih maanpong asih retang ah loong ah phek nah phek bok thaak siitkaatte anglang, erah thoidoh tajap ra rang ethih nakthun uh.’
20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
Erah lilih wasiit ih we liita, ngah ih amamah di nga kuhoon tang, erah thoidoh ngah tajen raarang.’
21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
“Eno laksuh ah ngaakwang ano jaatrep tiit heh changte asuh baat wanta. Changte ah rapne ih khah ano heh laksuh asuh baatta, ‘Echaan ih kah uno lam nawa nyia hadaang hadaang nawa, changthih loong ah nyia ekoong, edook loong ah, ngaak poonkah uh.’
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
Erah damdam laksuh rah ih liita, ‘An ih baat hu jengkhaap ah tadaanke, changte, enoothong nok abah balam uh jaachaak dook.’
23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
Eno changte rah ih laksuh asuh baatta, deek akaan lamrep nah kah uno miloong ah poonkah uh eno nga nok ah eme toom eah.
24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟
Ngah ih thoontang suh baat rumhala takkhoh taat poon rumtang loong ah rangja phaksat ah nak toom phaksah ra rumha!’”
25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
Saasiit mih hantek Jisu damdam ih roongkhoom rum adi, heh ih ngaak sok ano baat rumta,
26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
“O nga jiinni thokte rah nga liphante tajen angka, ngah ah nengnuh nengwah, neng minuh nyia neng sah, nyia neng phoh neng nah, eno neng teeteewah nang ih ehan lamok mongnook rumrang bah ah.
27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
O ih neng teeteewah bangphak ah hui ano nga linah lajen roong khoom ra bah nga liphante tajen angka.
28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
“Sen dowa o ih bah uh nok echoong hoon suh kaankoong anbah, jaakhothoon ah tong uh no ngun mathan taan wang ih chaak rookwet uh eno ba jat uh nok jen hoonjih ngun ah eli tam taliika eah.
29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
Emah lah angka bah, an nok thongbeng ah thootcho, thathom doh toohaat jih ih hoon ah; eno mih ih sok ho doh engiit jih ang ah.
30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
Neng ih amet li ho ‘An ih an nok ah taat phang hoon uno etoohaat bowe hu nih!
31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
“Luungwang wasiit ih haajaat asih mih ah siit ano luungwang wahoh ih, haajaat rooknyi mih siit arah damdoh rookmui suh, jaakhoh heh ih chaak samthun et ah erathan mina damdoh ejen muujih tam lajen muujih rah ah.
32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
Heh ih lajen taaka bah, kongphaak huite daapkaat ano luungwang damdoh chomui ah, eno nuumi hoon raangtaan ih baat ah maang rookmui rumka ngakhoh nah ah.
33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
Erah likhiik ih, “Jisu ih thoonbaatta, “O ang an bah uh jaatrep ah lajen thiinhaat kanbah nga liphante tajen angkan.
34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?
“Sum ah ese, enoothong sumwaan ah mok thoon abah, lamhoh nawa ih sum ah we ngaak sumthuk jih tajeeka.
35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Erah ah hah nah tumjih maak doh tachapka adoleh khaat et suh uh taseeka ang ah; ehaat etjih ba ang ah. Erah thoidi ih chaat et an, sen na je abah ah!”
