< Lukas 14 >
1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.
Lyubha limo lya Pumulila a Yeshu bhashinkwenda kulya shalya kumui kwa akalongolele bhamo bha Mapalishayo, bhandunji bhapalinji penepo gubhaalolesheyenje kwa kaje.
2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
Mmujo jabho a Yeshu ashinkupagwa mundu nnwele shitaka.
3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟
A Yeshu gubhaabhushiyenje bhaajiganya bha shalia na Mapalishayo, “Ilipinjikwa eu ikapinjikwa kunnamya mundu Lyubha lya Pumulila?”
4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.
Ikabheje bhanganya bhala gubhatemingene ilili. A Yeshu gubhankamwile nnwele jula gubhannamiye, gubhanneshile aijabhulile.
5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟
Kungai gubhaabhushiye, “Munkumbi gwenunji gani mwanagwe eu ng'ombe jwakwe atumbushilaga nniiko, akananshoye pabha Lyubha lya Pumulila?”
6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.
Ikabheje bhangakombolanga kwajaangula.
7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
A Yeshu bhakaabhonanjeje bhashemilwenje bhala shibhatendaga kwiagulilanga itengu ya mmujo, gubhaalugulilenje.
8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,
“Ibhaga mundu anshemaga kundoa, nnatame pa shitengu sha mmujo, inabha apali juna ashemilwe jwa kupunda mmwe.
9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
Bhanshemilenje bhala shibhajiye kummalanjila, ‘Mwaapiye abha.’ Penepo nkupinga kola oni pa bhandu bhowe nnikwendatama shitengu sha nnyuma.
10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
Ikabhe nshemwaga ntame shitengu sha nnyuma, nkupinga nnyene nyumba ajiyaga annugulile, ‘Ambwiga, nnjiye mmujo muno.’ Penepo nkupinga ishimiywa na bhowe bhatemingene pamo na mmwe.
11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Pabha, jojowe akwiikweya apinga tuluywa, na akwiituluya apinga kweywa.”
12 Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.
Kungai gubhaabhalanjile na bhashemile bhala, “Punkuteleka kalamu ibhe mui eu shilo, nnaashemanje ashaambwiga ajenu eu ashaalongo ajenu eu ashaatami ajenu bhalinginji matajilipe, na bhalabhonji bhana kwiya kunshemanga nibha nnipilwe yumwaatendelenje ila.
13 Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
Ikabheje, punkuteleka kalamu, mwaashemanje bhaalaga, bhaalemalanga na ashinangwabha na ashinangalole,
14 Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟
na mmwe shimpate mboka, pabha bhene bhanganyabho bhangalinginji sha kunnipa. A Nnungu shibhampe upo yenu lyubha lishibhayukanje bhandunji bhakwetenje aki.”
15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟
Mundu jumo munkumbi gwa bhatemingene na a Yeshu pa shalya gwashite, “Mbaya jwene mundu shalye kalamu mu Upalume gwa a Nnungu.”
16 Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.
A Yeshu gubhannjangwile, “Bhandu bhamo bhashinkuteleka kalamu jikulungwa, gubhaashemilenje bhandunji bhabhagwinji.
17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
Lyubha lya kalamu likaishileje gubhantumile ntumishi jwabho akaalugulilanje bhashemilwenje bhala kuti, ‘Nnjiyangane, indu yowe ili tayali.’
18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Ikabheje bhowe, gubhatandwibhenje kwiilugula jumo jumo. Jwa ntai gwashite, ‘Njigombola nngunda, kwa nneyo ngunapinjikwa nyende ngaulole shonde bhai, uneshe nyende.’
19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Na juna gwashite, ‘Njigombola ng'ombe ya lima, majela nng'ano, kwa nneyo ngunakwenda kwiilinga, shonde bhai uneshe nyende.’
20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
Na juna gwashite, ‘Njilomba, kwa nneyo ngaika.’
21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
“Ntumishi jula gwabhujile nigwabhalugulile bhakulungwa bhakwe jene nganijo. Bhayene nyumba bhala gubhatumbele, gubhannugulile ntumishi jwabho, ‘Ujende shangu kumpanda njindo na mmipanda ja pa shilambo pano, ujiyenabhonji nnyumba muno bhalaga, na ashinangwabha, na ashinangalole, na bhaalemalanga.’
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
Kungai ntumishi jula gwashite, ‘Mmakulungwa, innajile ila ndendile, ikabheje mwaatama mwatangu.’
23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
Bhakulungwa bhala gubhannugulile ntumishi jula, ‘Ujende mmipanda njindo na mipanda ja pa shilambo pano ukaashishilishiyanje bhandunji bhajiyangane, nyumba jangu jigumbale.
24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟
Ngunakummalanjilanga mmowe kuti, jwakwapi nkali jumo munkumbi gwa bhunaashemilenje gwantai bhala shapaye shalya shangu.’”
25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
Penepo, likukute likulungwa lya bhandu gulilongene na a Yeshu. Bhai, gubhaatendebhushilenje bhandunji gubhaalugulilenje,
26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
“Mundu jojowe apinga kubha nkujiganywa jwangu ambinje, kupunda shakutikwaapinga ainagwe na akwabhe na akagwe na ashibhanagwe, na ashaapwakwe na ashaalumbugwe na nkali kupunda shakuti kwiipinga nnyene.
27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
Mundu akaujigale nshalabha gwakwe ningagula akakombola kubha nkujiganywa jwangu.”
28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
Pabha, gani munkumbi gwenunji apingaga kushenga nnala, akatandubha kutama nilola galama jakwe nkupinga amumanye ibhaga akwete mmbiyaya malila?
29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
Inabha atandubhaga kushenga nshingi niilepela kumaliya, bhandunji shibhalolanjebho shibhanng'ekanje,
30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
bhalinkutinji. Aju munduju atandwibhe kushenga, ikabheje ashilepela malishiya.
31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
Eu mpalume jwashi apinga kwenda komana na upalume guna, anatandubhe kutama ni niganishiya ibhaga shakombole na ashimanjola bhakwe elupu likumi limo, kwenda komana na a mpalume bhakwete manjola elupu makumi gabhili?
32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
Abhonaga akakombola, shatume ntenga kupinga ulele bhakanabhe bhandishila.
33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
Bhai nneyo peyo, akapagwa nkali jumo munkumbi gwenunji apingabha nkujiganywa jwangu, akaleshe indu yowe yakwete.
34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?
“Nnjete ni ja mmbone, ibhaga jikanonye, jitagwe nndi jinonye kabhili?
35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Jikapwaa kwa litaka wala kwa tenda mbolela. Ikabheje pakujijaa kwa taliya. Akwete makutujo apilikane!”