< Lukas 14 >

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.
One day--it was a Sabbath--He was taking a meal at the house of one of the Rulers of the Pharisee party, while they were closely watching Him.
2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
In front of Him was a man suffering from dropsy.
3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?”
This led Jesus to ask the lawyers and Pharisees, "Is it allowable to cure people on the Sabbath?"
4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.
They gave Him no answer; so He took hold of the man, cured him, and sent him away.
5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?”
Then He turned to them and said, "Which of you shall have a child or an ox fall into a well on the Sabbath day, and will not immediately lift him out?"
6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.
To this they could make no reply.
7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
Then, when He noticed that the invited guests chose the best seats, He used this as an illustration and said to them,
8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,
"When any one invites you to a wedding banquet, do not take the best seat, lest perhaps some more honoured guest than you may have been asked,
9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
and the man who invited you both will come and will say to you, 'Make room for this guest,' and then you, ashamed, will move to the lowest place.
10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
On the contrary, when you are invited go and take the lowest place, that when your host comes round he may say to you, 'My friend, come up higher.' This will be doing you honour in the presence of all the other guests.
11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
For whoever uplifts himself will be humbled, and he who humbles himself will be uplifted.
12 Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.
Also to His host, who had invited Him, He said, "When you give a breakfast or a dinner, do not invite your friends or brothers or relatives or rich neighbours, lest perhaps they should invite you in return and a requital be made you.
13 Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
But when you entertain, invite the poor, the crippled, the lame, and the blind;
14 Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.”
and you will be blessed, because they have no means of requiting you, but there will be requital for you at the Resurrection of the righteous."
15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.”
After listening to this teaching, one of His fellow guests said to Him, "Blessed is he who shall feast in God's Kingdom."
16 Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.
"A man once gave a great dinner," replied Jesus, "to which he invited a large number of guests.
17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
At dinner-time he sent his servant to announce to those who had been invited, "'Come, for things are now ready.'
18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
"But they all without exception began to excuse themselves. The first told him, "'I have purchased a piece of land, and must of necessity go and look at it. Pray hold me excused.'
19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
"A second pleaded, "'I have bought five yoke of oxen, and am on my way to try them. Pray hold me excused.'
20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
"Another said, "'I am just married. It is impossible for me to come.'
21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
"So the servant came and brought these answers to his master, and they stirred his anger. "'Go out quickly,' he said, 'into the streets of the city--the wide ones and the narrow. You will see poor men, and crippled, blind, lame: fetch them all in here.'
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
"Soon the servant reported the result, saying, "'Sir, what you ordered is done, and there is room still.'
23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
"'Go out,' replied the master, 'to the high roads and hedge-rows, and compel the people to come in, so that my house may be filled.
24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.”
For I tell you that not one of those who were invited shall taste my dinner.'"
25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
On His journey vast crowds attended Him, towards whom He turned and said,
26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
"If any one is coming to me who does not hate his father and mother, wife and children, brothers and sisters, yes and his own life also, he cannot be a disciple of mine.
27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
No one who does not carry his own cross and come after me can be a disciple of mine.
28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
"Which of you, desiring to build a tower, does not sit down first and calculate the cost, asking if he has the means to finish it? --
29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
lest perhaps, when he has laid the foundation and is unable to finish, all who see it shall begin to jeer at him,
30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
saying, 'This man began to build, but could not finish.'
31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
Or what king, marching to encounter another king in war, does not first sit down and deliberate whether he is able with ten thousand men to meet the one who is advancing against him with twenty thousand?
32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
If not, while the other is still a long way off, he sends messengers and sues for peace.
33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
Just as no one of you who does not detach himself from all that belongs to him can be a disciple of mine.
34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?
"Salt is good: but if even the salt has become tasteless, what will you use to season it?
35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!”
Neither for land nor dunghill is it of any use; they throw it away. Listen, every one who has ears to listen with!"

< Lukas 14 >