Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

Sabbath mhmüp üng Pharise mata ima buh ei khaia cit se, ami mcih.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Acunüng, a ma a kutkhaw ngphyüngki Jesuha veia law se,

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟

Jesuh naw thumksing he la Pharise he jah kthäh lü, “Sabbath mhmüp üng m’yai be vai ngkawiki aw?” a ti.

4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

Acunüng am ngthuhei u lü awm u se, Jesuh naw, am phetki cun khü lü, m’yai beki naw, a tüih be.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟

Acunüng Jesuh naw, “Nangmi üng u naw, a ca pi kyase, a sea pi kyase, sabbath mhmüp üng khui uk'uma kya se angxita am lo be khai aw?” ti lü a jah msang.

6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.

Acunüng, acuna ngthu cun am msang thei u lü awmki he.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Acunüng, khin he naw ngawhnak akdaw ami xüei khawi jah hmu lü, msuimcäpnak jah mthehki naw,

8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

“Khyang naw cambumnaka aning khüei üng, akyäpnak säiha ä na ngawh vai, nanga kthaka kyäp bawki khina se,

9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

“Acunüng, ning khüeiki naw, na veia law lü, ‘Hina khyang am ngawhnak mkena’ ti se, acunüng, ngkekhyakeinak am ahnemnak säiha na ngpyawt khai.

10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

“Ami ning khuei üng am adawnak säiha na ngawh vai, acunüng, ning khüeiki naw na veia law lü, ‘Ka püi aw, akyäpnak bawka va ngawa’ ning ti na se, acunüng, na buheipüi hea hmuha mhlünmtaia na kya khai.

11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟

Aktäa hlüng khaia ngai kyuki avan hnem lü, hnem khaia ngai kyuki avan mhlünmtaia kya khai,” a ti.

12 Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.

Acunüng, Jesuh naw amät Khüeiki üng pi, “Nang naw mhmüp eia pi kyase, müeia pi kyase pawh lü, khyang na khüei üng, na püi he, na bena he, na paca he, bawimangkia na impei locenge ä na jah khuei vai; amimi naw pi ning khüei be u se, ngkhengnak na yah msawk khai ni.

13 Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

“Acunakyase, buh na pawh üng, m'yenkseki he, am kümkawiki he, akxoe, amikmüe na jah khüei vai.

14 Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟

“Acukba na jah khüei üng na jo sen khai. Isetiakyaküng, acun he naw ä ning thung be theiki hea kyase, khyang kdawe ami thawh law bea mhmüp üng Pamhnam naw ning pe be khai,” a ti.

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟

Acunüng, a buh eipüi mat naw acuna ngthu cun ngja lü, a veia, “Pamhnama khawa buh ei khai he ta ami jo sen ve,” a ti.

16 Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.

Acunüng, Jesuh naw mtheh lü, “Khyang mat naw, müei akyäpa pawh lü, khyang khawjah a jah khüei.

17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

“Buh ei kcün üng a jah khüeia khyang he cun, ‘law u, ahmäi ngpäng ve’ ti lü a m'ya a tüih.

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

“Acunüng, ami van naw atänga lätnak sui u lü, akma säih naw a veia, ‘Khaw kheih ni se, teng khaia cit hlü veng na bä ni na mhläta’ a ti.

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

“Acunüng, akce mat naw, ‘Se sui xa kheih ni se, adaw aset ka teng khaia cit hlü veng na bä ni na mhläta’ a ti.

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

“Acunüng akce be tü naw, ‘Khyumah ni se am law hlü thei veng’ a ti.

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

“Acunüng m'ya naw, a mahpaa veia acuna ngthu cun va mtheh se, a mlung thüi lü a m'ya üng, ‘angxita ktawiha, mlüh ksung, lam avana cit lü, pyenksekie, am kümkawiki he, akxoe la, amikmüe la a khaw kse he jah lawpüia,’ a ti.

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

“Acunüng a m'ya naw, ‘Saja aw, na na mtheha kba ka pawh päng teki khuiim ngsawng lü, kpawihei laih laih ve’ a ti.

23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

“Acunüng, a bawipa naw, a m'ya üng, ‘angxita ktawiha, khaw kpung, lamnu, lamkse avana cit lü, ka ima benak vaia, jah va ling na.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟

“Ka ning mthehki, ka jah khüeia khyang he mat naw pi ka buh pawh am ei khai he a ti’ ti lü,” a jah mtheh.

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Acunüng, khyang khawjah naw a veia läk u se, ami veia nghlat lü,

26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

“Upi, ka veia lawki naw a nu la a paa pi kyase, a khyuca hea pi kyase, a hnunpüi kphyaibee la, amäta pi kyase a jawngnaka kthaka kei am ana jawngnak üng, ka xüisawa am kya thei khai.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

“Upi, amäta kutlamktung kawt lü am na läk lawki cun ka xüisawa am kya thei khai.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

“Nangmi üngka mat naw, imnu sa khaia ngtünki naw, a saknak vai ngui ‘khäk khai aw, am khäk khai aw’ ti akcüka ngaw lü am ngaikyu khai aw.

29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

“Acukba am akya üngta ktungthing jah nglin päng lü am na kpäng hmuki he naw ning yaihei khai he ni.

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

‘Hina khyang naw, imnu ngtün na lü am mkhüt ve’ tia ni kse na khai he.

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

“Acunüng, sangpuxang u naw sangpuhxang akce tu khaia a bü üng akcüka ngaw lü, khyang tawng nghngih am amät tu khaia lawki cun, khyang tawng at am mkhüt vai la am mkhüt vai ä ngai kyu khai aw?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

“Am acunüng, sangpuxang kce am a pha law hlan üng, ng’yäpnaka ngthu kthäh khaia ngsä tüi khai.

33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

“Acukba bäa, nangmi üngka upi, a tak naküt am ceh taki cun ka xüisawa am kya thei.

34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

Mci hin dawki ni, cunsepi a paih käna i am mtui be thei vai aw?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟

“Mdeka hama am daw ngsawnglinaka hama pi am daw, amdanga tawn khawiki he. Upi a ngjaknak vaia a nghnga awmki naw ngja se” a ti.