Lukas 13
1 Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
Acunüng, Kalile khaw khyang he ngkengnak ami pawh k'um üng Pilat naw a jah hnima mawng Jesuh üng ami mtheh.
2 Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Acunüng Jesuh naw, “Acuna Kalile khyang he, acunkba ami khuikha phäha, akce Kalile khyang hea kthaka mkhyekat bawki hea nami ngaiki aw?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
“Akcanga ka ning jah mthehki, acunkba am kya; nangmi pi am nami ngjut üng acunkba nami thi hnga khai.
4 Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
“Am acunüng khyang xaleikhyet Silawng im ksaü naw jah kyuk si se thiki he cen, Jerusalema awmki hea kthaka mkhyekat pawki hea nami ngaiki aw?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.”
“Akcanga ka ning jah mthehki, acunkba am kya; nangmi pi am nami ngjut üng acunkba nami thi hnga khai” a ti.
6 Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.
Acunüng, Jesuh naw msuimcäpnak pyen lü, “Khyang mat naw capyit a ngvawng k'uma a ngling mat awmki, law lü a ktheih a sui law üng a ngtheih mat hman pi am a hmuh.
7 Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
“Acunüng, ngvawng kbi üng, Tenga, law lü a ktheih ka sui lawnak khawkum kthum law pängki, a ktheih matca pi am hmu veng. Khyua! ivai amdanga khawmdek kyawh lü awmki ni?” a ti.
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;
“Acunüng, ngvawng kbi naw, ‘Ka mahpa aw, tuhmü kum ahikba awm tang se, a phung co lü, sea ek am mcah kawng;
9 maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!”
‘Seng kum a ngthei üng aktäa daw lü, am a ngtei üng khyu kaw pi” a ti.
10 Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.
Acunüng, Jesuh naw Sinakoka k’uma Sabbath mhmüp üng a jah mthei.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Acunüng kum xaleikhyet ngmüimkhya kse naw awm na se khuikha lü ngkunki, amät angdünga am ngdüiei thei süm sümki nghnumi mat awmki.
12 Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.”
Acunüng, Jesuh naw a hmuh la khü lü, “Nghnumi aw, am na yainak üngka naw lät veki” ti lü,
13 Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
a khana a kut taih se, acun la angxita ngdüng law lü, Pamhnam mküimtoki.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!”
Acunüng, Jesuh naw Sabbath mhmüp üng khyang a mdaw bea phäha Sinakok ngvai a mlung so lawki naw, khyang he jah mtheh lü, “nghngicim khüihnak vai mhmüp khyuk awmki, acunüng law u lü ngmangei law kyusak ua, Sabbath mhmüp üng ä law ua” a ti.
15 Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
Acunüng, Bawipa naw msang lü, “Nangmi Hypocrit he, Sabbath mhmüp üng nami se, nami sanghngaksaü sut u lü, tui aw khaia am nami cehpüi khawikia kya aih se?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?”
“Hina nghnumi hin Abrahama canua kyaki, teng u, khawyam naw kum xaleikhyet a manei Sabbath mhmüp üng ä lät sak vai aw?” a ti.
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Acunüng, acunkba pyen se hnengkie ami van ami hmai seki; acunüng, khyang he ami van Jesuh naw hlüngtai kyäpsawknak a pawha phäha jekyaiki he.
18 Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Acunüng Jesuh naw, “Pamhnama khaw cun i mäih ni a law? I am ni ka msümcäp kawm?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.”
Anca ui mat, khyang naw lo lü a ngvawng k'uma a phu am tängki ni; acun cun cawt law lü, thinga kya law se, kha he naw angban üng ami ngbu ami pawhnak am tängki ni” a ti.
20 Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Acunüng Jesuh naw, “Pamhnama khaw cun i am ni ka msuimcäp kawm?” ti be lü,
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.”
“Pamhnama khaw cun, nghnumi naw nghngen lo lü, khai tawng kthum üng thun se, khai avan thawh sakia nghngnen am tängki ni,” a ti.
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Acunüng, Jesuh cun mlüh he la ngnam he üng jah hei mthei vü lü, Jerusalem khawa citki.
23 Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?” Da sagde han til dem:
Acunüng, khyang mat naw Jesuh üng, “Saja aw, akjaw däng japaw küikyana ami kya kawm?” ti se, Jesuh naw,
24 „Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.
“Mkawt ngcek üng nami luh vaia ktha na ua; ka ning jah mthehki, khyang khawjah lut khaia ngtün u sepi, am lut thei khai he.
25 Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
“Imah tho law lü, ksaw a khai käna nangmi kpunga ngdüiki he naw, ‘Bawipa aw, ksawh jah mhmawna’ tia ksawh nami khawk law üng, ani naw, ‘nangmi hawia ka he, am ning jah ksing khawi nawng? ti lü ning jah msang khai.
26 da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader,
Acunüng nangmi naw, ‘Mi ei aw hmaih khawiki, kami khawloa pi na jah mthei hü khawiki ni’ nami ti law khai.
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
“Acunüng ani naw, ‘Ka ning jah mthehki, nangmi hawia ka he am ning jah ksing khawi nawng, nangmi khyang kse he, ka vei üngka naw cit ua’ ti law khai.
28 Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
“Abraham, Isak, Jakop la sahma he avan Pamhnama khaw k’uma awm u se jah hmu u lü, nangmi ngpunga ning jah ktäm ti, nami ksing law üng, acunüng, nami mnicui ha kyet u lü nami kyap khai.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
“Acunüng, nghngilaw lam la nghngikyak lam, acum la asip üngka naw khyang he law u lü, Pamhnama khaw buhpawhnaka ngaw law khai he.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.”
“Acunüng, atuh hnuki he ma law u lü, atuh maki he hnu law khai he” a ti.
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.”
Acunüng Pharise he avang a veia law u lü, “Herod naw aning hnim vai ngaih ve, hina hmün üngka naw ktawih lü akcea cita” ami ti.
32 Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.
Acunüng Jesuh naw, Acuna saui üng hina ngthu va mtheh ua, ‘Tuhngawi la khawngawi, khawyai he ka jah ktäm khai, am phetki he pi jah mdaw be lü, amhmüp thum üng ka khut ka kpäng khai.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Acunsepi tuhngawi, khawngawi la a ngawi üng pi ka cit laih laih khaia kyaki. Jerusalema thea ta pung kcea sahma hnim vaia am kya naw, a ti.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
“Aw Jerusalem, Jerusalem! sahma he jah hnimki, na veia Pamhnam naw a jah tüih law lung am jah vawiki, ainu naw a ca he a ngphya k’uma a jah awpa kba, na khyang, ivei ni ka jah awp hlü te nang naw am na ngjak hlü veki.
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!”
“Nami Temple yawka kya khai. Ka ning jah mthehki, ‘Bawipa ngming üng lawki hin Pamhnam naw dawnak pe se’ am nami tia küt üng am nami na hmu be ti khai” a ti.
