Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
He wode daro mukulun taybettiya asay woli bolla yedhdhettana gakkanaw asi asa bolla shiiqidi de7ishin, Yesuusi ba tamaaretakko, “Farisaaweta irshshuwaafe naagettite. Hessika entta cubbotethaa.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Qoncconna qosettidi, erettonna geemmidi attiyaabay aykkoyka baawa.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Hiza, hintte dhuman odidabay ubbay poo7on si7ettana, qol77a gaathan kalkkashidabay dabaaban odettana.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
“Ta baggatoo ta odeyssa si7ite; ashuwa wodhoosonappe attin haraa aykkoka oothanaw dandda7onnayssatas babbofite.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Hanoshin, hintte babbanaw besseyssa ta hinttew qonccisana. Hessika wodhidaappe guye Gaannamen yegganaw wolqqay de7eyssas iyaw babbite. Ee, tuma gays; iyaw babbite. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Ichchashu buubbeti issi santimes bayzettokonaayye? Hanoppe attin enttafe issinnaka Xoossaa sinthan dogetuku.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Hari attoshin, hintte huu7e binaanaykka paydettidi de7ees. Hiza, babbofite daro buubbetappe hintte aadhdheeta.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
“Ta odeyssa si7ite; asa sinthan taw markkattiya ubbaas Asa Na7ay Xoossaa kiitanchchota sinthan markkattana.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Asa sinthan tana kaddeyssas Xoossaa kiitanchchota sinthan ta iya kaddana.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Asa Na7a bolla kadhe qaala haasayiya ubbay maarota demmana, shin Geeshsha Ayyaana bolla kadhe qaala odetteyssi maaretenna.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
“Asi hinttena oykkidi Ayhude Woosa Keethan, daynnata sinthaninne kawota sinthan gooshechchiya wode ay odaneekkonne woygi zaaraneekko hirggofite.
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
He wode hintte odanabaa Geeshsha Ayyaanay hinttena tamaarssana” yaagis.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Asaa giddofe issi asi Yesuusakko yidi, “Ta ishay taw nu aawa laatappe shaakkana mela iyaw oda” yaagis.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Yesuusi zaaridi, “La addiyaw, hintte bolla tana daynnanne laata shaakkiya cima oothiday oonee?” yaagis.
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Qassika Yesuusi, “Asa de7oy shalo darotethan gidonna gisho yaare aggidi minthidi hinttena naagite” yaagis.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Kaallidikka leemison, “Gadey daro kathi immiya issi dure uray de7ees.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
He uray, ‘Ta kathaa taani shiishanaw bessi guuxida gisho ay ootho?’ yaagidi ba wozanan qoppis.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Hizappe yaatana; kase de7iya shaaleta laallada haraa dalgga shaaleta keexana. Kathaanne taw de7iyaba ubbaa iyan yeggana.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Ba shemppeeko, ‘Ta shemppete, daro laythas new gidiya shalo shiishas. Hiza, shemppada ma, uya, ufaytta’ yaagana.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
“Shin Xoossay, ‘La, eeya addiyaw, hachchi qamma ne shemppiya neeppe ekettawusu. Hiza, ne shiishidabay oodees gidanee?’ yaagis.
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
“Hessa gisho, baw duretethi sa7an shiishiya asi, Xoossaa matan dure gidonna asaas wurssethay ha urayssa mela” yaagis.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Hessafe guye, Yesuusi ba tamaaretakko, “Hiza, ta odiyabaa si7ite, hintte shemppuwas ay mino hintte bollaas ay ma77ino yaagidi un77ettofite.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Shemppoy kathafe bolli afilappe aadhdhees.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Kafota be7ite zerokkona, kiishokkona, eleykka shaaleykka baawa. Shin Xoossay enttana muzees. Hintte kafotappe daro aadhdheeta.
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Hanoshin, hinttefe un77ettidi ba laythaa bolla issi qamma gujjanaw dandda7ey oonee?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Hiza, ha guuthabaa oothanaw dandda7onna hintte harabaas ays un77etteetii?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Ane cishshati waanidi dicciyakko be7ite. Waayokkonanne suqqokona. Hari attoshin, Solomoney ba de7iya bonchcho ubban enttafe issuwa melakka ma77ibeena.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Hinttenoo, ammanoy paccidayssato, hiza, Xoossay hachchi benttidi wontto taman yegettana cishshata hayssada mayzikko, hinttena waati aathi mayzennee?
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Hessa gisho, ay mino woykko ay uyino gidi un77ettofite.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
He ubbaas Xoossaa ammanonna asati un77ettoosona. Shin hintte aaway Xoossay hessi ubbay hinttew koshsheyssa erees.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Ubbaafe aathidi Xoossaa kawotethaa koyite hessi ubbay hinttew gujji imettana.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
“Hinttenoo, guutha deretoo, yayyofite; hintte aawa Xoossay kawotethaa hinttew immanaw ufayttees.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Hinttew de7iyabaa bayzidi manqotas immite. Kaysoy ekkonnason, bili moonnason, cimonna karxiitan, wuronna shaluwa saluwan shiishite.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Hintte wozanay hintte shaloy de7iyasuwan gidana.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
“Qanthan danccidi giigettite; hintte xomppey poo7idayssa gido.
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Bantta goday yaaganoppe simmana gakkanaw barkkidi naageyssatada, goday yidi xeegiya wode ellesidi dooyanaw giigida asata daanite.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Bantta goday simmiya wode dhiskkonna de7ishe naageyssati anjjettidayssata. Tuma gays; goday qanthan danccidi gayta yuushuwan utisidi mokkees.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
Goday laade gidin giddi bilahe gidin woykko wonttimaathe gidin yidi, hessa mela dhiskkonna naagishin demmiya he aylleti anjjettidayssata.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Shin hayssa erite kaysoy awude yaanekko keethaaway eriyakko keethay boketiya wode si7i gidi be7enna.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Hintteka giigidi naagite; Asa Na7ay hintte qopponna wode yaana” yaagis.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Phexiroosikka, “Godaw ha leemisuwa nu xalaalas odayye woykko asa ubbaasee?” yaagis.
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Goday zaaridi, “Hiza, kathaa muzanaw bessiya wodiyan immana mela goday ba aylleta bolla shuumida ammantheysinne wozanaama halaqay oonee?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Goday simmiya wode hessa mela oothishe benttiya aylley I anjjettidayssa
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Ta hinttew tuma odays; ba godaas de7iya shalo ubbaa bolla I shuumettana.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Shin he aylley, ‘Ta goday elle yeenna’ yaagidi ba wozanan qoppidi, macca aylletanne adde aylleta wadhdhiko, qassi baw koyida mela mishenne uyishe mathottiko,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
he aylliya goday I qopponna gallasaninne hirggonna wode yaana. Yidi iya qanxerethidi, iya qaada ammanonna asatara oothana.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
“Godaa sheniyada giigonnayssinne iya goday ay dosiyakko erishe oothonna aylley daro garaafettana.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Shin ba godaa sheniya eronna attidi garaafettanaw besseyssa oothiday guuthara garaafettana. Gaasoykka daro imettidayssafe daro koyettees, daro hadara ekkidayssafekka daro immana gidi naagettees.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
“Taani yiday biitta bolla tama oythanaassa. Ha77i tamay oykkiyako tana waati ufayssanddeshsha!
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Hanoshin, ta ha77i xammaqettiya xinqqatey de7ees. I polettana gakkanaw ta daro un77ettays.
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Sa7a bolla sarotethi ehanaw yida hinttew daanii? Gidenna, ta yiday shaakkanaassa.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Ha77ife doomidi woli giddon shaakettida ichchashu keethaa asati issife de7oosona. Nam77ati heedzata bolla, heedzatikka nam77ata bolla, denddidi shaakettoosona.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
Aaway na7aa bolla, na7aykka aawa bolla, aayiya na7ee bolla, na7iya aaye bolla, azinaa aayiya na7aa machche bolla, na7aa machchiya azinaa aaye bolla, denddidi shaakettana.”
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
Qassika asaakko, “Wuloha baggara saloy shaaratiya wode be7idi, ellesidi, ‘Iri yaana’ yaageta, hessadakka hanees.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Dugeha carkkoy carkkiya wode ‘Sa7ay awana’ yaageta, hessadakka hanees” yaagis.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Hinttenoo, cubboto, Salobaanne sa7abaa shaakki ereetashin ha wodiya shaakki eroy hinttena waanidi xoonidee?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
“Yaatin, hintte huu7es ays tuma pirddeketii?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Ne morkkiyara wolla daynna sinthan eqqanaw bashe oge bolla giiganaw koya. Ne giigonna ixxiko gooshechchidi daynna sinthi nena efana. Daynnay nena polisees aathi immana. I nena woynen yeggana.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Si7ite, issi bakkani attonna cigga onggana gakkanaw ne yaappe keyonnayssa era” yaagis.
